2 Korinterne 1
1 Paulus, ved Guds Villie Kristi Jesu Apostel, og Broderen Timotheus til Guds Menighed, som er i Korinth, tillige med alle de hellige, som ere i hele Akaja:
Xoossa shene mala Yesus Kiristoosas kitetida Phawulosapene nu isha Xiinttossape Qoronttosen diza Xoossa woosa keetheys qasseka Akaya biittan ammaniza kumetha asas.
2 Nåde være med eder og Fred fra Gud vor Fader og den Herre Jesus Kristus!
Nu Aawa Xoossafe Goda Yesus Kiristoossape kiyatethine saroy intes gido.
3 Lovet være Gud og vor Herres Jesu Kristi Fader, Barmhjertighedens Fader og al Trøsts Gud,
Maariza Aawasine wursika mintthethiza nu Goda Yesus Kiristoossa Aawas Xoossas galatay gido.
4 som trøster os under al vor Trængsel, for at vi må kunne trøste dem, som ere i alle Hånde Trængsel, med den Trøst, hvormed vi selv trøstes af Gud!
Nuka nu baggara Xoossafe demmida minotethan metotetizayta mintthethanas danda7ana mala nu meton izi nuna mintthethees.
5 Thi ligesom Kristi Lidelser komme rigeligt over os, således bliver også vor Trøst rigelig ved Kristus.
Kiristoosa waayey nu bolla daridaysa mala nuusika Kirstoossa baggara mintthethoy darees.
6 Men hvad enten vi lide Trængsel, sker det til eders Trøst og Frelse, eller vi trøstes, sker det til eders Trøst, som viser sin Kraft i, at I udholde de samme Lidelser, som også vi lide; og vort Håb om eder er fast,
Nu meton inte atotethine minoteth demmista. Nuni metotishin qasse inteka kase ekida metoza mala gencci ekkid ministandista.
7 efterdi vi vide, at ligesom I ere delagtige i Lidelserne, således ere I det også i Trøsten.
Nu meto inte nunara shaaki ekkida mala nunaraka inte ministanaysa nuni eriza gishshi nuusi inte bolla diza ufays gitako.
8 Thi vi ville ikke, Brødre! at I skulle være uvidende om den Trængsel, som kom over os i Asien, at vi bleve overvættes besværede, over Evne, så at vi endog mistvivlede om Livet.
Ta ishato Isiya biittan nu bolla gakida meto gishshi inte erana mala nu koyoos. He nu bolla gakida metozi nu tokkanape deexo gidida gishshi hayqontta paxxa daana giidi qopibeyko.
9 Ja, selv have vi hos os selv fået det Svar: "Døden", for at vi ikke skulde forlade os på os selv, men på Gud, som oprejser de døde,
Adafeka nuus nu bolla hayqo piriday piirdetida milatides; Hess wurikka nu bolla gakkida gaasoy nuni hayqidayta dentthiza Xoossan ammanetanassafe attin nu woliqan ammanetontta mala hanides.
10 han, som friede os ud af så stor en Dødsfare og vil fri os, til hvem vi have sat vort Håb, at han også fremdeles vil fri os,
Izi nuna hessa mala qopontta hayqope ashides. Ha7ika wodepeka izi nuna ashanaysa nu amanetosu.
11 idet også I komme os til Hjælp med Bøn for os, for at der fra mange Munde må blive rigeligt takket for os, for den Nåde, som er bevist os.
Inteka nuna inte woossan madite. Daro asa woossan nuusu imetida imotasine nu gishshi daroti Xoossa galatetes.
12 Thi dette er vor Ros, vor Samvittigheds Vidnesbyrd, at i Guds Hellighed og Renhed, ikke i kødelig Visdom, men i Guds Nåde have vi færdedes i Verden, men mest hos eder.
Histiko nu ceqeteth hayssa malako. Ha alamezan harapeka intesara nusara diza gaytotethan, Xoossafe gidida geeshatethaninne suretethan nu deydayssa nu wozinay nuusu markatees. Hessika asa cinccatethan giddontta Xoossa kiiyatethanko.
13 Thi vi skrive eder ikke andet til end det, som I læse eller også erkende; men jeg håber, at I indtil Enden skulle erkende,
Inte nababid eranas danda7ontta miishi nu intes xaafoko. Inte wursika nababid eranaysa nu erosu.
14 ligesom I også til Dels have erkendt om os, at vi ere eders Ros, ligesom I ere vor, på den Herres Jesu Dag.
Inte nunan ceeqetizayssa mala nuka intenan ceeqetizayssa ha7i wurs erontta aggikoka Goda Yesusay simmi yiza gallas wursika erandista.
15 Og i Tillid hertil havde jeg i Sinde at komme først til eder, for at I skulde få Nåde to Gange,
Tani hayssa shaaka eriza gishshi nam77uto inte go7etana mala koyro intena beyana qofadis.
16 og om ad eder at drage til Makedonien og atter fra Makedonien at komme til eder og blive befordret videre af eder til Judæa.
Hessika ta kase maqedoniya bashe intena beyada Maqedoniyapeka simmashe inte achara adhada ta Yuda bishin inte tana maadana mala qopadisikoshin.
17 Når jeg nu havde dette i Sinde, mon jeg da så handlede i Letsindighed? Eller hvad jeg beslutter, beslutter jeg det efter Kødet, for at der hos mig skal være Ja, Ja og Nej, Nej?
Hayssi ta qofay intes ta lo7etha qopontta qofa milatizee? Woyko hanko dere asas dose gididayssatho taka issito ero ero qasseka akaye akaye giza milatizee?
18 Så sandt Gud er trofast, er vor Tale til eder ikke Ja og Nej.
Xoossi ammanetida Xoossu gidida mala nu intes yootiza qalayka “Ee” giid “Akaye” gizaz gidena.
19 Thi Guds Søn, Kristus Jesus, som blev prædiket iblandt eder ved os, ved mig og Silvanus og Timotheus, han blev ikke Ja og Nej, men Ja er vorden i ham.
Gaasoyka tana gidin woykko silasene Xiinttosa gidin nu intes sabakida Xoossa na Yesus Kiristossay “Eenne” “Akaye” gidena. Gido attin wurso wode izan “Ee” xalalay dees.
20 Thi så mange, som Guds Forjættelser ere, i ham have de deres Ja; derfor få de også ved ham deres Amen, Gud til Ære ved os.
Xoossafe imetida ufaysati wurikka “Ee” gididay izanko. Nuka iza baggara Xoossa bonchosu “Amini7i” gizay hessa gishshikko.
21 Men den, som holder os med eder fast til Kristus og salvede os, er Gud,
Hessa gishshi inteka nunika Kiristoossan minni eqana malane ba oothos dooriday Xoossuko.
22 som også beseglede os og gav os Åndens Pant i vore Hjerter.
Nu izayta gididayssa erisanas ba matame nu bolla shoccidayne nu sintthafe demana miishshas ayana waseteth nu wozinan wothiday izako.
23 Men jeg kalder Gud til Vidne over min Sjæl på, at det var for at skåne eder, at jeg ikke igen kom til Korinth.
Tani Qoronttosa simmada inteko yoontta agiday intena mishisike gaadako qasse hessi tumu gidontta wordo gidiko Xoossi ta bolla markato.
24 Ikke at vi ere Herrer over eders Tro, men vi ere Medarbejdere på eders Glæde; thi i Troen stå I.
Inte ammanon eqida gishshi intena ufaysanas nu intenara oothana attin inte ammano bolla godatanas gidena.
