< Anden Krønikebog 24 >

1 Joas var syv År gammel da han blev konge og han herskede i fyrretyve År i Jerusalem. Hans Moder hed Zibja og var fra Be'ersjeba.
Joash ne ja-higni abiriyo kane odoko ruoth kendo norito piny kuom higni piero angʼwen kodak Jerusalem. Min mare ne nyinge Zibia mane nyar Bersheba.
2 Joas gjorde, hvad der var ret i HERRENs Øjne, så længe Præsten Jojada levede.
Joash notimo gima kare e nyim wangʼ Jehova Nyasaye e ndalo duto mane Jehoyada jadolo.
3 Jojada tog ham to Hustruer, og han avlede Sønner og Døtre.
Jehoyada nogamone mon ariyo manonywologo yawuowi kod nyiri.
4 Siden kom Joas i Tanker om at udbedre HERRENs Hus.
Bangʼ ndalo manok Joash noparo mondo olos hekalu mar Jehova Nyasaye.
5 Han samlede derfor Præsterne og Leviterne og sagde til dem: "Drag ud til Judas Byer og saml Penge ind i hele Israel til at istandsætte eders Guds Hus År efter År; men I må skynde eder!" Leviterne skyndte sig dog ikke.
Nochoko jonabi kod jo-Lawi kanyakla achiel kowachonegi niya, Dhiuru e miech Juda kendo usol pesa ma jo-Israel owinjore ogol higa ka higa mondo walosgo hekalu mar Nyasachu. Neuru ni utimo mano mapiyo. To jo-Lawi ne ok otimo mapiyo.
6 Så lod Kongen Ypperstepræsten Jojada kalde og sagde til ham: "Hvorfor har du ikke holdt Øje med, at Leviterne i Juda og Jerusalem indsamler den Afgift, HERRENs Tjener Moses pålagde Israels Forsamling til Vidnesbyrdets Telt?
Omiyo ruoth noluongo Jehoyada jadolo maduongʼ mopenje niya, “Angʼo mosemoni oro jo-Lawi mondo osol osuru manoket gi Musa jatich Jehova Nyasaye kod jodong Israel kuom jo-Juda gi jo-Jerusalem mondo olosgo Hemb Romo?”
7 Thi den ugudelige Atalja og hendes Sønner har ødelagt Guds Hus og oven i Købet brugt Helliggaverne i HERRENs Hus til Ba'alerne."
Koro yawuot Athalia dhako marachno noseketho hekalu mar Nyasaye kendo negitiyo ni Baal gi gik mopwodhi mag Nyasaye.
8 På Kongens Bud lavede man så en Kiste og satte den uden for Porten til HERRENs Hus;
Bangʼe ruoth nogolo chik mondo olos sanduku, kendo okete e dhoranga hekalu mar Jehova Nyasaye.
9 og det kundgjordes i Juda ogJerusalem, at den Afgift, Moses havde pålagt Israeliterne i Ørkenen, skulde udredes til HERREN.
Noor wach mondo oland ne jo-Juda gi jo-Jerusalem ni mondo gikelne Jehova Nyasaye osuru mane Musa jatich Nyasaye ochiko jo-Israel e thim.
10 Alle Øversterne og hele Folket bragte da Afgiften med Glæde og lagde den i Kisten, til den var fuld;
Jotelo kod ji duto nokelo pokgi gi mor ka giketogi e sandugno nyaka nopongʼ thich.
11 og hver Gang kisten af Leviterne blev bragt til de kongelige Tilsynsmænd, når de så, at der var mange Penge, kom Kongens Skriver og Ypperstepræstens Tilsynsmand og tømte Kisten; og så tog de og satte den på Plads igen. Således gjorde de Gang på Gang, og de samlede en Mængde Penge.
E kinde ka kinde kane jo-Lawi okelo sanduku ne jotend ruoth kendo kane gineno ni pesa ne nitiere mangʼeny, to jagoro mar joka ruoth kod jatelo margi kod jatij jadolo maduongʼ ne jobiro mondo okaw sanduku kendo kane giseloko gik manie sanduku negidwoke kare. Kamano e kaka negitimo pile ka pile kendo negichoko pesa mangʼeny mokalo.
12 Og Kongen og Jojada gav Pengene til dem, der stod for Arbejdet ved HERRENs Hus, og de lejede Stenhuggere og Tømmermænd til at udbedre HERRENs Hus og derhos Jern og Kobbersmede til at istandsætte HERRENs Hus.
Ruoth kod Jehoyada nochiwo pesa ne jogo mane timo tich mane dwarore mar loso hekalu mar Jehova Nyasaye. Negindiko jogedo kod jopa bao kaachiel gi joma olony e tich nyinyo kod mula mondo olos hekalu mar Jehova Nyasaye.
13 Og de, der stod for Arbejdet, tog fat, og Istandsættelsesarbejdet skred frem under deres Hænder, og de bygggede Guds Hus op efter de opgivne Mål og satte det i god Stand.
Jogo mane rito tich ne ngʼiyo tich maber kendo tich nodhi maber e lwetgi. Negiloso hekalu mar Nyasaye kaluwore gi kaka nogere chon kendo negimedo sire mondo omed bedo motegno.
14 Da de var færdige, bragte de Resten af Pengene til Kongen og Jojada, og for dem lod han lave Redskaber til HERRENs Hus, Redskaber til Tjenesten og Ofrene, Kander og Kar af Guld og Sølv. Og de ufrede stadig Brændofre i HERRENs Hus, så længe Jojada levede.
Kane gisetieko, negikelo pesa mane odongʼ ne ruoth kod Jehoyada mi negiloso gik moko mitiyogo e lemo ei hekalu mar Jehova Nyasaye kaka: gik mitiyogo e misango miwangʼo pep kaachiel gi dise to gi gik mamoko molos gi dhahabu kod fedha. Negitimo misengini miwangʼo pep mapile pile e hekalu mar Jehova Nyasaye kinde duto ka Jehoyada pod ngima.
15 Men Jojada blev gammel og mæt af Dage og døde; han var ved sin Død 130 År gammel.
Jehoyada koro noti kendo hike noniangʼ mine otho ka en ja-higni mia achiel gi piero adek.
16 Man jordede ham i Davidsbyen hos Kongerne, fordi han havde gjort sig fortjent af Israel og over for Gud og hans Hus.
Ne oike e Dala Maduongʼ mar Daudi gi ruodhi nikech gigo mabeyo mane osetimo ni Nyasaye kod hekalu e Israel.
17 Men efter Jojadas Død kom Judas Øverster og kastede sig ned for Kongen. Da hørte Kongen dem villig,
Bangʼ tho Jehoyada, jotend jo-Juda nobiro mondo olim ruoth mi nowinjogi.
18 Og de forlod HERREN, deres Fædres Guds Hus og dyrkede Asjererne og Gudebillederne. Og der kom Vrede over Juda og Jerusalem for denne deres Synds Skyld.
Negijwangʼo hekalu mar Jehova Nyasaye, ma Nyasach kweregi kendo negilamo sirni milamo mag Ashera kod nyiseche manono. Mirima nomako Nyasaye gi jo-Juda gi jo-Jerusalem nikech richogi.
19 Så sendte han Profeter iblandt dem for at omvende dem til HERREN, og de advarede dem, men de hørte ikke.
Kata obedo ni Jehova Nyasaye nooronegi jonabi mondo odwokgi ire kendo osiemgi malit, to ne gidagi winjo.
20 Men Guds Ånd iførte sig Zekarja, Præsten Jojadas Søn, og han trådte frem for Folket og sagde til dem: "Så siger Gud: Hvorfor overtræder I HERRENs Bud så Lykken viger fra eder? Fordi I har forladt HERREN, har han forladt eder!"
Eka Roho mar Nyasaye nolor kuom Zekaria wuod Jehoyada jadolo. Nochungʼ e nyim ji kowacho niya, “Nyasaye wacho kama: ‘Angʼo momiyo ok urito chike Jehova Nyasaye? Omiyo ok unuyud hawi nikech useweyo Jehova Nyasaye omiyo en bende oseweyou.’”
21 Men de sammensvor sig imod ham og stenede ham på Kongens Bud i Forgården til HERRENs Hus;
To ne giriwore ka gikwedo Zekaria mi negichiele kod kite e laru mar hekalu mar Jehova Nyasaye kaka ne ruoth omiyogi chik; mi notho.
22 Kong Joas kom ikke den Kærlighed i Hu, hans Fader Jojada havde vist ham, men lod Sønnen dræbe, Men da han døde, råbte han: "HERREN ser og straffer!"
Ruoth Joash ne ok oparo ngʼwono mane Jehoyada wuon Zekaria notimone, to nonego wuode mane otho kaywak niya, “Mad Jehova Nyasaye ne gima itimona kendo ochulni kuor.”
23 Ved Jævndøgnstide drog Aramæernes Hær imod Kongen, og de trængte ind i Juda og Jerusalem og udryddede alle Øverster af Folket og sendte alt Byttet, de tog fra dem. til Kongen af Darmaskus.
Kar chak higa, jolweny mag Aram nobiro monjo Joash, negimonjo Juda kod Jerusalem kendo neginego jotendgi duto kendo mwandu mane giyako ne giorone ruodhgi Damaski.
24 Skønt Aramæernes Hær kom i et ringe Tal, gav HERREN en såre stor Hær i deres Hånd, fordi de havde forladt HERREN, deres Fædres Gud; således fuldbyrdede de Dommen over Joas.
Kata obedo ni jolweny mag Aram ne nok moloyo, Jehova Nyasaye nochiwo jo-Juda e lwetgi mana ka gima ne gin jolweny mangʼeny. Nikech Juda noweyo luwo Jehova Nyasaye ma Nyasach kweregi kendo nongʼadne Joash bura.
25 Og da de drog bortfra ham - de forlod ham nemlig i hårde Lidelser - stiftede hans Folk en Sammensærgelse imod ham til Straf for Mordet på Præsten Jojadas Søn og dræbte ham i hans Seng. Således døde han, og man jordede ham i Davidsbyen, dog ikke i Kongegravene.
Kane jo-Aram osea ne giweyo ka gihinyo Joash malit. Eka jodonge noriworene nikech nek mane onegogo wuod Jehoyada jadolo mi neginege e kitandane. Omiyo notho kendo ne giike e Dala Maduongʼ mar Daudi to ok kar yiko ruodhi.
26 De sammensvorne var Zakar, en Søn af Ammoniterkvinden Sjim'at. og Jozahad, en Søn af Moabiterkvinden Sjimrit.
Jogo mane oriworene ne gin Zabad wuod Shimeath nyar Amon kod Jehozabad wuod Shimrith nyar Moab.
27 Hans Sønners Navne, de mange profetiske Udsagn imod ham og hans grundige Udbedring af Guds, Hus står jo optegnet i Udlægningen til Kongernes Bog. Hans Søn Amazja blev Konge i hans Sted.
Weche mane ondiki kuom yawuote gi weche mane jonabi okoro kuome kaachiel gi kaka noloso hekalu mar Nyasaye ondiki e kitap weche mag ndalo mar ruodhi. Kendo Amazia wuode nobedo ruoth kare.

< Anden Krønikebog 24 >