1 Korinterne 7
1 Men hvad det angår, hvorom I skreve til mig, da er det godt for en Mand ikke at røre en Kvinde;
Na ca daek kawng dongah huta tongpa a ben pawt te then coeng.
2 men for Utugts Skyld have hver Mand sin egen Hustru, og hver Kvinde have sin egen Mand.
Tedae Cukhalnah dongah a yuu rhip khueh uh saeh lamtah a va rhip khueh uh saeh.
3 Manden yde Hustruen sin Skyldighed; ligeledes også Hustruen Manden.
Huta te tongpa loh docanah neh thuung saeh. Te vanbangla huta long khaw tongpa taengah khueh van saeh.
4 Hustruen råder ikke over sit eget Legeme, men Manden; ligeså råder heller ikke Manden over sit eget Legeme, men Hustruen.
Huta loh amah pum te a hutnah moenih. A va long ni a hutnah. Te vanbangla tongpa long khaw amah pum a hutnah moenih huta long ni a hutnah.
5 Unddrager eder ikke hinanden, uden måske med fælles Samtykke, til en Tid, for at I kunne have Ro til Bønnen, og for så atter at være sammen, for at Satan ikke skal friste eder, fordi I ikke formå at være afholdende.
Kotluep la a om pawt oeh atah thangthuinah tue te na hoep phoeiah amah la koep na om uh mai mako. Te daengah ni na khoeihveetnah dongah Satan loh nangmih n'cuekcawn pawt eh.
6 Men dette siger jeg som en Indrømmelse, ikke som en Befaling.
Tedae hekah he olpaek nen pawt tih rhoirhinah nen ni ka thui.
7 Jeg ønsker dog, at alle Mennesker måtte være, som jeg selv er; men hver har sin egen Nådegave fra Gud, den ene så, den anden så.
Hlang boeih he kamah bangla om sak ham ka ngaih pataeng. Pathen taengkah kutdoe te amah ah pakhat rhip loh he he, pakhat loh ke tila rhip a khueh.
8 Til de ugifte og til Enkerne siger jeg, at det er godt for dem, om de forblive som jeg.
Pumhong rhoek neh nuhmai rhoek te kai bangla om uh koinih amih ham then dae ka ti.
9 Men kunne de ikke være afholdende, da lad dem gifte sig; thi det er bedre at gifte sig end at lide Brynde.
Tedae a kuemsuem uh pawt atah imkhueh saeh. A cahoeh lakah tah yuloh vaksak tih a om te then ngai.
10 Men de gifte byder ikke jeg, men Herren, at en Hustru ikke skal skille sig fra sin Mand;
Tedae rhukom rhoek te ka uen he kai long pawt tih Boeipa long ni ng'uen.
11 (men om hun virkeligt skiller sig fra ham, da forblive hun ugift eller forlige sig med Manden; ) og at en Mand ikke skal forlade sin Hustru.
Huta loh a va te maa boel saeh. Tedae a maa oeh atah pumhong la tlumhmawn saeh. Te lakah atah a va te moeithen saeh lamtah a va long khaw a yuu te hnoo boel saeh.
12 Men til de andre siger jeg, ikke Herren: Dersom nogen Broder har en vantro Hustru, og denne samtykker i at bo hos ham, så forlade han hende ikke!
Tedae a tloe rhoek taengah kai loh Boeipa long moenih ka ti. Manuca khat khat loh aka tangnahmueh te a yuu la a khueh tih anih te a taengah kol ham a naep atah anih te hnoo boel saeh.
13 Og dersom en Hustru har en vantro Mand, og denne samtykker i at bo hos hende, så forlade hun ikke Manden!
Huta long khaw aka tangnahmueh khat khat te a va la a khueh tih tongpa long khaw anih taengah kol ham a naep atah a va te maa boel saeh.
14 Thi den vantro Mand er helliget ved Hustruen, og den vantro Hustru er helliget ved Manden; ellers vare jo eders Børn urene, men nu ere de hellige.
Aka tangnahmueh tongpa tah a yuu lamloh a ciim tih aka tangnahmueh huta tah manuca lamloh ciim coeng. Te pawt koinih na ca rhoek te rhalawt la om uh sui dae a cim la a om uh coeng he ta.
15 Men skiller den vantro sig, så lad ham skille sig; ingen Broder eller Søster er trælbunden i sådanne Tilfælde; men Gud har kaldet os til Fred.
Tedae aka tangnahmueh loh a maa atah maa ngawn saeh. Manuca neh ngannu tah tebang dongah sal a bi sak voel moenih. Tedae rhoepnah khuila nangmih te Pathen loh n'khue coeng.
16 Thi hvad ved du, Hustru! om du kan frelse din Mand? eller hvad ved du, Mand! om du kan frelse din Hustru?
Huta aw tongpa te na khang ham khaw metlam na ming. tongpa aw huta te na khang ham khaw metlam na ming.
17 Kun vandre enhver således, som Herren har tildelt ham, som Gud har kaldet ham; og således forordner jeg i alle Menighederne.
Hlang khat rhip te Boeipa loh a tultael tih Pathen loh a khue vanbangla rhip kan uh tangloeng saeh. Te dongah ni hlangboel khuikah boeih te khaw kang uen van.
18 Blev nogen kaldet som omskåren, han lade ikke Forhud drage over; er nogen kaldet som uomskåren, han lade sig ikke omskære!
Yahvinrhet pakhat la a khue coeng te tah paa boel saeh. Pumdul khuikah pakhat te a khue coeng atah yahvinrhet boel mai saeh.
19 Omskærelse har intet at sige, og Forhud har intet at sige, men det at holde Guds Bud.
yahvinrhetnah te a hoeihae la om. Pumdul khaw a hoeihae la om. Tedae Pathen kah olpaek te kuem saeh.
20 Hver blive i den Stand, hvori han blev kaldet!
Khuenah khuila a khue rhoek boeih tah a khuenah dongah naeh saeh.
21 Blev du kaldet som Træl, da lad det ikke bekymre dig, men om du også kan blive fri, da gør hellere Brug deraf!
Sal la n'khue vaengah nang ham na ngaihuet pawh. Tedae na loeih uh thai coeng oeh atah lat rhoidoeng uh laeh.
22 Thi den, der er kaldet i Herren som Træl, er Herrens frigivne; ligeså er den, der er kaldet som fri, Kristi Træl.
Boeipa ah a khue sal pakhat te Boeipa ah hlang loeih la om. Te vanbangla aka loeih te khaw a khue coeng atah Khrih kah sal la om.
23 Dyrt bleve I købte, vorde ikke Menneskers Trælle!
A phu neh n'lai uh dongah hlang kah sal la om uh boeh.
24 I den Stand, hvori enhver blev kaldet, Brødre, deri blive han for Gud!
Manuca rhoek te te khuila rhip a khue. Te nen te Pathen taengah naeh saeh.
25 Men om Jomfruerne har jeg ikke nogen Befaling fra Herren, men giver min Mening til Hende som den, hvem Herren barmhjertigt har forundt at være troværdig.
Oila ham te tah Boeipa kah olpaek ka khueh pawh. Tedae a rhen tangtae vanbangla Boeipa dongah uepom la om ham poeknah ka paek.
26 Jeg mener altså dette, at det på Grund af den forhåndenværende Nød er godt for et Menneske at være således, som han er.
A kueknah te ha pai coeng dongah a then la om he ka poek van. Te tlam te hlang taengah a then la om tangloeng saeh.
27 Er du bunden til en Kvinde, da søg ikke at blive løst; er du ikke bunden, da søg ikke en Hustru!
Na yuu la a samtom te paekrhanah tlap boeh. Yuu te na hlak atah yuu tlap voel boeh.
28 Men om du også gifter dig, synder du ikke; og om en Jomfru gifter sig, synder hun ikke; dog ville sådanne få Trængsel i Kødet. Men jeg skåner eder.
Tedae na yunah van atah na tholh moenih. Oila long khaw va a sak atah a tholh moenih. Tedae tebang te pumsa ah phacip phabaem la om ni. Te dongah kai loh nangmih kan hlun.
29 Men dette siger jeg eder, Brødre! at Tiden er kort, for at herefter både de, der have Hustruer, skulle være, som om de ingen have,
Manuca rhoek, hekah he ka thui dae a tue loh tok coeng. Tahae lamkah tah yuu aka khueh khaw aka khueh pawt banglam a om pueng eh.
30 og de, der græde, som om de ikke græde, og de, der glæde sig, som om de ikke glæde sig, og de, der købe, som om de ikke besidde,
Aka rhap long te khaw aka rhap pawt bangla, aka omngaih long khaw aka omngaih pawt bangla, aka lai long khaw aka khueh pawt bangla,
31 og de, der bruge denne Verden, som om de ikke gøre Brug af den; thi denne Verdens Skikkelse forgår.
Diklai aka hnonah rhoek lawn boeh. Diklai kah he tah a suisak khum coeng.
32 Men jeg ønsker, at I må være uden Bekymring. Den ugifte er bekymret for de Ting, som høre Herren til, hvorledes han kan behage Herren;
Tedae nangmih te bidip la om sak ka ngaih. Pumhong loh Boeipa te kolo sak ham Boeipa kah bitat dongah mawn saeh.
33 men den gifte er bekymret for de Ting, som høre Verden til, hvorledes han kan behage Hustruen.
Tedae rhukom tah a yuu te kolo sak ham Diklai kah bitat dongah mawn saeh.
34 Og der er også Forskel imellem Hustruen og Jomfruen. Den ugifte er bekymret for de Ting, som høre Herren til, for at hun kan være hellig både på Legeme og Ånd; men den gifte er bekymret for det, som hører Verden til, hvor ledes hun kan behage Manden.
Tedae a cikok dongah pumhong nu long khaw, oila long khaw Boeipa kah bitat dongah mawn saeh. Te daengah ni pum neh mueihla ah khaw a cim la a om eh. Tedae rhukom nu tah a va te kolo sak ham Diklai kah bitat dongah mawn saeh.
35 Men dette siger jeg til eders eget Gavn, ikke for at kaste en Snare om eder, men for at bevare Sømmelighed og en urokkelig Vedhængen ved Herren.
Nangmih te amah rhoeikhang ham ka thui coeng he. Nangmih te kuiokrhui kan sui thil moenih. Tedae Boeipa te a koihhilh neh liplip ngaan sak ham ni ka thui.
36 Men dersom nogen mener at volde sin ugifte Datter Skam, om hun sidder over Tiden, og det må så være, han gøre, hvad han vil, han synder ikke; lad dem gifte sig!
Tedae pakhat loh a oila nah te savek tih suiham la a om khaw a poek khaming. Te vaengah a kuek aka om van te tah a ngaih bangla rhoi sak. A tholh moenih yuva uh rhoi saeh.
37 Men den, som står fast i sit Hjerte og ikke er tvungen, men har Rådighed over sin Villie og har besluttet dette i sit Hjerte at holde sin Datter ugift, han gør vel.
Tedae a thinko ah khak aka pai te tah a kueknah a om moenih. Amah a kongaih kawng dongah saithainah a khueh ngawn. He tla ko a taam khaw a oila te tuem ham ni a thinko ah balh a saii coeng.
38 Altså, både den, som bortgifter sin Datter, gør vel, og den, som ikke bortgifter hende, gør bedre.
Te dongah amah kah oila aka bae tah balh a saii coeng. Yuloh neh vasak pawt long khaw a then ni a saii.
39 En Hustru er bunden, så længe hendes Mand lever; men dersom Manden sover hen, er hun fri til at gifte sig med hvem hun vil, kun at det sker i Herren.
Huta tah a hing tue khuiah a va loh a pin. Tedae a va te a duek atah aka loeih la om coeng tih a ngaih te tah Boeipa ming neh dawk vanah saeh.
40 Men lykkeligere er hun, om hun forbliver således, som hun er, efter min Mening; men også jeg mener at have Guds Ånd.
Tedae kai kah kopoek bangla om mai koinih a yoethen ni. Kai long khaw Pathen kah Mueihla a khueh tila ka poek.
