1 Korinterne 11
1 Vorder mine Efterfølgere, ligesom også jeg er Kristi!
Khrista nunchan inchupu ki ni anghan, ku nunchan inchu ngei ni roi.
2 Men jeg roser eder, fordi I komme mig i Hu i alt og holde fast ved Overleveringerne, således som jeg har overleveret eder dem.
Mi nin riettit ngâi sik le nangni ki minchunangei nin jûi tit ngâi sikin nangni ki minpâk.
3 Men jeg vil, at I skulle vide, at Kristus er enhver Mands Hoved; men Manden er Kvindens Hoved; men Gud er Kristi Hoved.
Aniatachu, pasal lu chu Khrista ani, nupang lu chu pasal ani, male Khrista lu chu Pathien ani ti nin riet rangin ku nuom.
4 Hver Mand, som beder eller profeterer med tildækket Hoved, beskæmmer sit Hoved.
Masikin pasal lukhum inkhum puma inkhômna taka chubaitho ngâi mini, thurchi misîr ngâi ngei mini chu Khrista an lu hah mâimôk an shak ani.
5 Men hver Kvinde, som beder eller profeterer med utildækket Hoved, beskæmmer sit Hoved; thi det er lige det samme, som var hun raget.
Male nupang tukhom lukhum inkhum loia inkhômna taka chubaitho ngâi mini, thurchi misîr ngâi ngei mini khom an lu, an pasal mâimôk an shak ania; ma anga nupang chu nupang an sam zietminkol leh ateina om mak ani.
6 Thi når en Kvinde ikke tildækker sig, så lad hende også klippe sit Hår af; men er det usømmeligt for en Kvinde at klippes eller rages, da tildække hun sig!
Nupangin lukhum ân khum nuom nônchu epin ep let rese, ma anga nupang rangin samep mo, luvoi mo hi inzakpui aomin chu lukhum tho rese.
7 Thi en Mand bør ikke tildække sit Hoved, efterdi han er Guds Billede og Ære; men Kvinden er Mandens Ære.
Pasal chu Pathien rimil in-angpui le Pathien roiinpuina minlang ngâipu ani sikin lukhum ân khum rang nâng mak. Aniatachu nupang chu pasal roiinpuina minlang ngâinu ania;
8 Mand er jo ikke af Kvinde, men Kvinde af Mand.
pasal hih nupang renga sin nimaka, aninâka nupang chu pasal renga sin ani.
9 Ej heller er jo Mand skabt for Kvindens Skyld, men Kvinde for Mandens Skyld.
Pasal hih nupang jâra sin khom nimaka, aninâka nupang rêk chu pasal jâra sin ani.
10 Derfor bør Kvinden have et Ærbødighedstegn på Hovedet for Englenes Skyld.
Masikin vântîrtonngei sika han nupangin pasal rachamneina nuoia om ani ti indangna rangin lukhum a tho rang ani.
11 Dog er hverken Kvinde uden Mand eller Mand uden Kvinde i Herren.
Nikhomrese, Pumapa taka ei ringnuna hin nupang hih pasal boiin chu om thei maka, pasal khom nupang boiin chu om thei mak.
12 Thi ligesom Kvinden er af Manden, således er også Manden ved Kvinden; men alt sammen er det af Gud.
Nupang hih pasal renga sin ani anghan pasal hih nupang renga suok ania; male jâttin hih Pathien renga ânzir let ani.
13 Dømmer selv: Er det sømmeligt, at en Kvinde beder til Gud med utildækket Hoved?
Mindon ta u, nupang lukhum inkhum loia inkhômna taka Pathien kôm chubaitho ânhoi mo?
14 Lærer ikke også selve Naturen eder, at når en Mand bærer langt Hår, er det ham en Vanære,
Pasal sam minsei chu ata rangin neinun inzakom ani ti nin inzirpui mulungrîl khomin a riet nimak mo?
15 men når en Kvinde bærer langt Hår, er det hende en Ære; thi det lange Hår er givet hende som et Slør.
Nupang sam minsei chu ama roiinpuina ania, a sam hah ama inkhum rang piela pêk ani.
16 Men har nogen Lyst til at trættes herom, da have vi ikke sådan Skik, og Guds Menigheder ej heller.
Aniatachu, tumakhatin hi roi hih a makhal an om lekhom, mapêna hi chu balam dang reng dôn mak me, Pathien koiindangngei khomin dôn mak ngei.
17 Men idet jeg giver følgende Formaning, roser jeg ikke, at I komme sammen, ikke til det bedre, men til det værre.
Nikhomrese, nangni ki rilnangei zomin chu nangni minpâk mu-ung, nin satna rang niloiin nin siet uolna rangin nin inkhôm ngâi sikin.
18 For det første nemlig hører jeg, at når I komme sammen i Menighedsforsamling, er der Splittelser iblandt eder; og for en Del tror jeg det.
Amotontaka, nin intûpnangei han doi pâlngei an om ti mîn min rila; male ma hih dik lekhom ki iem ani.
19 Thi der må endog være Partier iblandt eder, for at de prøvede kunne blive åbenbare iblandt eder.
(Midik ngei hah an inlang theina rangin nin lâia insenna aom rang piel ani.)
20 Når I da komme sammen, er dette ikke at æde en Herrens Nadver.
Apâla nin intûp zora nin sâk ngâi hah Pumapa Jânbu nimak.
21 Thi under Spisningen tager enhver sit eget Måltid forud, og den ene hungrer, den anden beruser sig.
Nin nêkin nin bu pak motona nin nêk baka, senkhat nin inrûi lâiin senkhat nin von achâm ngâi sikin.
22 Have I da ikke Huse til at spise og drikke i? eller foragte I Guds Menighed og beskæmme dem, som intet have? Hvad skal jeg sige eder? Skal jeg rose eder? I dette roser jeg eder ikke.
Nin sâk nin nêkna rangin inngei nin dônloi mo? Aninônchu, Pathien koiindang en min nuoiin mi intak ngei hah mâimôk nin shak mini? Hi chungroia hin imo ti-le mi nin minhoi? Nangni ki minpâk rang mini? Nangni minpâk tet mu-ung.
23 Thi jeg har modtaget fra Herren, hvad jeg også har overleveret eder: At den Herre Jesus i den Nat, da han blev forrådt, tog Brød,
Inchuna nangni ke pêk ngei hah Pumapa kôm renga ka man kêng: Pumapa Jisua minsûra aom ni jâna han vâipôl hâr a lâka.
24 takkede og brød det og sagde: "Dette er mit Legeme, som er for eder; gører dette til min Ihukommelse!"
Pathien kôm râisânchong a misîr suole a khoia, “Hi ma hih ka taksa nin ruthûla pêk rang hah ani. Mi nin riettitna rangin ma hih tho ngâi roi,” a tia.
25 Ligeså tog han og, så Kalken efter Aftensmåltidet og sagde: "Denne Kalk er den nye Pagt i mit Blod; gører dette, så ofte som I drikke det, til min Ihukommelse!"
Ma angdên han, jânbu an nêk suole khuri khom a lâka, “Hi khuri hih Pathien chonginkhitna athar ki thisena mindet ani. Nin buong racham mi nin riettitna rangin tho ngâi roi,” a tia.
26 Thi så ofte, som I æde dette Brød og drikke Kalken, forkynde I Herrens Død, indtil han kommer.
Zoratin hi vâipôl hih nin sâka, khuri renga nin buong racham a juong nôk mâka chu Pumapa thina hah nin phuong ani.
27 Derfor, den, som æder Brødet eller drikker Herrens Kalk uværdigt, pådrager sig Skyld over for Herrens Legeme og Blod.
Masikin tukhom chukloi pumin Pumapa vâipôl hih nin sâka, a khuri renga buong ngei kai chu Pumapa taksa le thisen chunga theiloi chang nin tih, tiin ajûi sa ngâi ani.
28 Men hvert Menneske prøve sig selv, og således æde han af Brødet og drikke af Kalken!
Masikin mitin inphuol bak ungla, masuole vâipôl hah sâkin male khuri renga hah buong roi.
29 Thi den, som æder og drikker, æder og drikker sig selv en Dom til, når han ikke agter på Legenet.
Vâipôl sâkpu le khuri renga buongpu ngei han Pumapa taksa omtie nin riet minthâr nônchu nin sâk le nin buong sika han nin chunga roijêkna nin mintung ani.
30 Derfor ere mange skrøbelige og sygelige iblandt eder, og en Del sover hen.
Masika han kêng nin inzala, damloiin nin oma male mi tamtak nin thi.
31 Men dersom vi bedømte os selv, bleve vi ikke dømte.
Eini nanâkin inphuol bak ila chu Pathien roijêkna nuoia om no uh.
32 Men når vi dømmes, tugtes vi af Herren, for at vi ikke skulle fordømmes med Verden.
Aniatachu rammuol leh munkhata theiloi ei chang loina rangin Pumapa jêkin le dûkmintongin ei om ngâi.
33 Derfor, mine Brødre! når I komme sammen til Måltid, da venter på hverandre!
Masikin, ka lâibungngei le sarnungei, Pumapa jânbu ot ranga nin intûpin inngâk inlôm ngâi roi.
34 Når nogen hungrer, han spise hjemme, for at I ikke skulle komme sammen til Dom. Men det øvrige skal jeg forordne, når jeg kommer.
Nin intûpin Pathien roijêkna nuoia nin omloina rangin tutu khom a vonchâmin chu a ina nêk rese. Roi dangngei nâm chu ko hong tika hong min sûk ki tih.
