< Zakarias 7 >
1 I Kong Darius's fjerde Regeringsaar kom HERRENS Ord til Zakarias paa den fjerde Dag i den niende Maaned, Kislev.
Darius padixaⱨning tɵtinqi yili toⱪⱪuzinqi ay, yǝni «Hislǝw»ning tɵtinqi küni, Pǝrwǝrdigarning sɵzi Zǝkǝriyaƣa kǝldi.
2 Da sendte Betel-Sar'ezer og Regem-Melek og hans Mænd Bud for at bede HERREN om Naade
Xu qaƣda Bǝyt-Əl xǝⱨiridikilǝr Xerǝzǝr wǝ Rǝgǝm-Mǝlǝklǝrni Pǝrwǝrdigardin iltipat soraxⱪa ǝwǝtkǝnidi.
3 og spørge Præsterne ved Hærskarers HERRES Hus og Profeterne: »Skal jeg græde og spæge mig i den femte Maaned, som jeg nu har gjort i saa mange Aar?«
Bǝyt-Əldikilǝr: «Samawi ⱪoxunlarning Sǝrdari bolƣan Pǝrwǝrdigarning ɵyidiki kaⱨinlardin, xuningdǝk pǝyƣǝmbǝrlǝrdin: «Ⱨǝrbirimiz kɵp yillardin beri ⱪilƣinimizdǝk, bǝxinqi ayda ⱨǝrbirimiz yǝnila ɵzimizni baxⱪilardin ayrip, yiƣa-zarƣa olturuximiz kerǝkmu?» — dǝp soranglar» dǝp tapiliƣanidi.
4 Da kom Hærskarers HERRES Ord til mig saaledes:
Pǝrwǝrdigarning sɵzi manga kelip mundaⱪ deyildi: —
5 Sig til alt Folket i Landet og til Præsterne: Naar I har fastet og klaget i den femte og syvende Maaned i halvfjerdsindstyve Aar, var det da mig, I fastede for?
«Zemindiki barliⱪ turuwatⱪan hǝlⱪⱪǝ ⱨǝm kaⱨinlarƣa sɵz ⱪilip mundaⱪ soriƣin: — «Silǝr muxu yǝtmix yildin beri bǝxinqi ay wǝ yǝttinqi aylarda roza tutup yiƣa-zar ⱪilƣininglarda, silǝr manga, ⱨǝⱪiⱪǝtǝn manga roza tuttunglarmu?
6 Og naar I spiser og drikker, er det da ikke eder, som spiser og drikker?
Yegininglar, iqkininglar, bu pǝⱪǝt ɵzünglar üqünla yǝp-iqkininglardin ibarǝt boldi ǝmǝsmu?
7 Kender I ikke de Ord, HERREN forkyndte ved de tidligere Profeter, dengang Jerusalem og dets Byer trindt om var beboet og havde Fred, og Sydlandet og Lavlandet var beboet?
Bular Yerusalem wǝ uning ǝtrapidiki xǝⱨǝrliri aⱨalilik bolƣan, taza awatlaxⱪan qaƣlarda, jǝnubiy Yǝⱨuda wǝ tɵwǝn tüzlǝnglik aⱨalilik bolƣan qaƣlarda, Pǝrwǝrdigar burunⱪi pǝyƣǝmbǝrlǝr arⱪiliⱪ jakarliƣan sɵzlǝr ǝmǝsmu?
8 Og HERRENS Ord kom til Zakarias saaledes:
Pǝrwǝrdigarning sɵzi Zǝkǝriyaƣa kelip mundaⱪ deyildi: —
9 Saa siger Hærskarers HERRE: Fæld redelig Dom, vis Miskundhed og Barmhjertighed mod hverandre,
«Samawi ⱪoxunlarning Sǝrdari bolƣan Pǝrwǝrdigar mundaⱪ dǝydu: — «Ⱨǝⱪiⱪiy adalǝtni yürgüzünglar, bir-biringlarƣa meⱨir-muⱨǝbbǝt wǝ rǝⱨim-xǝpⱪǝt kɵrsitinglar,
10 undertryk ikke Enker og faderløse, fremmede og nødlidende og tænk ikke i eders Hjerter ondt mod hverandre!
tul hotun wǝ yetim-yesirlarni, yat adǝmlǝr wǝ namratlarni bozǝk ⱪilmanglar; ⱨeqkim ɵz ⱪerindixiƣa kɵnglidǝ yamanliⱪ oylimisun.
11 Men de vilde ikke høre; de var stivnakkede og gjorde deres Ører døve
Biraⱪ [ata-bowiliringlar] anglaxni rǝt ⱪilƣan, ular jaⱨilliⱪ bilǝn boynini tolƣap, anglimasⱪa ⱪulaⱪlirini eƣir ⱪilƣan;
12 og deres Hjerter haarde som Diamant for ikke at høre Loven og de Ord, Hærskarers HERRE sendte gennem sin Aand ved de tidligere Profeter. Derfor kom der stor Vrede fra Hærskarers HERRE.
ular Tǝwrat ⱪanunini wǝ samawi ⱪoxunlarning Sǝrdari bolƣan Pǝrwǝrdigarning Ɵz Roⱨi bilǝn burunⱪi pǝyƣǝmbǝrlǝr arⱪiliⱪ ǝwǝtkǝn sɵzlirini anglimasliⱪ üqün kɵnglini almastǝk ⱪattiⱪ ⱪilƣanidi; xunga samawi ⱪoxunlarning Sǝrdari bolƣan Pǝrwǝrdigardin intayin ⱪattiⱪ ƣǝzǝp qüxkǝn;
13 Ligesom de ikke hørte, naar han kaldte, saaledes vil jeg, sagde Hærskarers HERRE, ikke høre, naar de kalder;
xundaⱪ boldiki, Mǝn ularni qaⱪirƣanda ular anglaxni rǝt ⱪilƣandǝk, ular qaⱪirƣanda Mǝnmu anglaxni rǝt ⱪildim» — dǝydu samawi ⱪoxunlarning Sǝrdari bolƣan Pǝrwǝrdigar,
14 og jeg blæste dem bort blandt alle de Folk, de ikke kendte, og Landet blev øde efter dem, saa ingen drog ud eller hjem; og de gjorde det yndige Land til en Ørk.
— «wǝ Mǝn ularni ular tonumaydiƣan barliⱪ ǝllǝr arisiƣa ⱪara ⱪuyun bilǝn tarⱪitiwǝttim; ularning ketixi bilǝn zemin wǝyran bolƣan, andin uningdin ɵtkǝnlǝrmu, ⱪaytⱪanlarmu bolƣan ǝmǝs; qünki ularning sǝwǝbidin illiⱪ zemin wǝyranǝ ⱪilinƣan».