Højsangen 7
1 Hvor skønne er dine Trin i Skoene, du ædelbaarne! Dine Hofters Runding er som Halsbaand, Kunstnerhaands Værk,
Moulang: Kengdap in adap na keng teni chu iti vetnom um hitam, O leng nungahnu! Na khelphe jol silsel teni jong sana pah jem abang jeng in, khut them tahho suitoh sel abang jeng’e.
2 dit Skød som det runde Bæger, ej savne det Vin, dit Liv som en Hvededynge, hegnet af Liljer;
Na laimu jong lengpitwi kihalkhom kikholna lhengkam bempel tobang ahi. Na oi jong suhlou changphal kisea, Lily pahhoijin aum kim sohkei abang’e.
3 dit Bryst som to Hjortekalve, Gazelletvillinger,
Na-ang teni jong apengkop sapeng nou teni tobang ahi.
4 din Hals som Elfenbenstaarnet, dine Øjne som Hesjbons Damme ved Bat-Rabbims Port, din Næse som Libanons Taarn, der ser mod Damaskus,
Na ngongchang jong saiha insong kitung tobang ahi. Namit teni jong Bath-rabbim kelkot panga Heshbon twikul chim sitset le val litlet toh abang’e. Na nahlhong jong Damascus lam galdot phahna Lebanon insang bang in ahoisel jeng’e.
5 Hovedet paa dig som Karmel, dit Hoveds Lokker som Purpur; en Konge er fanget i Garnet.
Na luchang Carmel Molsang bang in akikhang sang in, na samjol val litlet chun lalna le loupina atahlang’e. Na samlom hoije chun lengpa jong chatmo in alhatai.
6 Hvor er du fager og yndig, du elskede, yndefulde!
O, iti hoiya hoi nahi hitam! Iti lunglhaium nahi hitam, ngainu, lunglhainan na dim jeng’e!
7 Som Palmen, saa er din Vækst, dit Bryst som Klaser.
Na gongso tumthing bang in napai jitjet in, na-ang teni jong aphung’a aga lomho abang’e.
8 Jeg tænker: Jeg vil op i Palmen, gribe fat i dens Stilke; dit Bryst skal være som Vinstokkens Klaser, din Næses Aande som Æbleduft,
Keiman kaseije, “Aphunga ka kaltouva, atheiga ho ka tuhchah ding ahi.” Na-ang teni lengpithei lom bang hen lang, na haihu theithup gimtwi bang in namtwi hen.
9 din Gane som ædel Vin, der liflig flyder ind i min Mund, glider over mine Læber og Tænder.
Na michop dan jong lengpitwi twipen akidon teng, ilei chung le i-ha kahlah’a nal-heova alonlut bang in thanop umhen.
10 Jeg er min Vens, og til mig staar hans Attraa.
Mounu: Keima ka ngaipenpa-a kahi in, aman jong kei hi ama-a mong in eigel’e.
11 Kom min Ven, vi vil ud paa Landet, blive i Landsbyer Natten over;
Hung in, goldei, jaolah-a gavahdoh hitin; gammang-pahchaho lah’a jankho gamang khom hite.
12 Vingaarde søger vi aarle, vi ser, om Vinstokken skyder, om Knopperne aabnes, Granattræet blomstrer. Der giver jeg dig min Kærlighed.
Kithou dohvah hitin lengpileija gache hitin, lengpiguiho pah hitam gave hitin; apahmum ho chu ana pahlhasoh hitam, kolbutheiho jong ana pahlhasoh hitam gave hite. Chuteng ka ngailutna ka musah ding nahi.
13 Kærlighedsæblerne dufter, for vor Dør er al Slags Frugt, ny og gammel tillige; til dig, min Ven, har jeg gemt dem.
Joldei-ai gimvui nam aki tung in, thei phapenho jong in kotbul ahin phatan; kipa thanopna athah hihen alui hijongleh, nang ding in kana khol khomsoh kei tan ahi, O goldei.
