Salme 92

1 En Salme. En Sang for Sabbatsdagen.

Ra Anumzamoka susu huno humusema hugante zamo'a knare'zantfa hu'neanki'na, Marerisa Anumzamoka zagame hu'na kagi'a ahentesga hugahue.

2 Det er godt at takke HERREN, lovsynge dit Navn, du Højeste,

Anumzamoka maka zupama tagri'ma kavesirantenka knare'ma hunerantana zankura nanterana huama nehu'na, maka zupama kage'ma kaninorantana zankura kinaga huama nehu'na,

3 ved Gry forkynde din Naade, om Natten din Trofasthed

Laeriema nehaza zavenareti'ene, hapureti'ene zavena nehe'na, zagamera hu'na kagia ahentesga hugahue.

4 til tistrenget Lyre, til Harpe, til Strengeleg paa Citer!

Ra Anumzamoka Kagrama eri'nana eri'zanu nazeri muse hankena, Kagrama kazanu'ma tro hunka eri fore'ma hu'nana zankura zagamera hu'na musena nehue.

5 Thi ved dit Værk har du glædet mig, HERRE, jeg jubler over dine Hænders Gerning.

Ra Anumzamoka kagra ra eri'za eri'nanankino, Kagri antahi'zamo'a rankrerfa huno amefenkame tami'ne.

6 Hvor store er dine Gerninger, HERRE, dine Tanker saare dybe!

Antahintahima oma'ne vahe'mo'a ana zana keamara nosigeno, neginagima nehia vahe'mo'a ana zana antahiamara nosie.

7 Taaben fatter det ikke, Daaren skønner ej sligt.

Havi avu'ava zama nehaza vahe'mo'za, trazamo rehakarufeno mareriaza hu'za nehagesage'za, kefo avu'ava zama nehaza vahe'mo'za amosrema ahenteaza hu'za makazana antegahazanagi, kagra zamahe fanene hugahane.

8 Spirer de gudløse end som Græsset, blomstrer end alle Udaadsmænd, er det kun for at lægges øde for stedse,

Na'ankure Ra Anumzamoka kagi'a ahentesga hu vava hu'za vugahaze.

9 men du er ophøjet for evigt, HERRE.

Ra Anumzamoka kagri ha' vahe'mo'za tamagerfa hu'za fanane nehanage'za, havi zamavu zamava'ma nehaza vahe'mo'za miko panani hu'za ufre efre hugahaze.

10 Thi se, dine Fjender, HERRE, se, dine Fjender gaar under, alle Udaadsmænd spredes!

Hianagi afi bulimakaomofo pazivemo'ma hankavematiaza hunka, nagrira nazeri hankave ti'nane. Ana nehunka kasefa masavereti taginka nanuntera frenantanke'na musena hu'noe.

11 Du har løftet mit Horn som Vildoksens, kvæget mig med den friskeste Olie;

Nagra navufinti nezmagoge'za ha' vahenimo'za evu neramizageno, kefo avu'ava'ma nehaza vahe'mo'zama, ha'ma renenantaza vahe'ma, ha'ma huzmagaterazageno zavi krafama haza zana antahi'noe.

12 det fryder mit Øje at se mine Fjender, mit Øre at høre mine Avindsmænd.

Hianagi fatgo avu'ava'ma nehaza vahe'mo'za, tofe zafamo knare zantfa huno hageno mareriankna nehu'za, sida zafamo Lebanoni mopafi hageno tretre huno mareriankna hugahaze.

13 De retfærdige grønnes som Palmen, vokser som Libanons Ceder;

Zamagra Ra Anumzamofo nompi hankre'naza zafagna nehu'za, tagri Anumzamofo kumapina zamagra knare'zantfa hu'za tretre hu'za hagegahaze.

14 plantet i HERRENS Hus grønnes de i vor Guds Forgaarde;

Fatgo vahe'mo'za tavava ozafa regahazanagi raga renente'za, zafa asi'namo tretre huno kasefa kasefa nehiaza hu'za manigahaze.

15 selv graanende bærer de Frugt, er friske og fulde af Saft for at vidne, at HERREN er retvis, min Klippe, hos hvem ingen Uret findes.

Ana vahe'mo'za huama hu'za, Ra Anumzamo'a fatgo avu'ava'za nehia nekino, Agra hankave havetia mani'neankino Agripina havi avu'ava zana omne'ne hu'za hugahaze.