Salme 71

1 HERRE, jeg lider paa dig, lad mig aldrig i evighed skuffes.

Til deg, Herre, flyr eg, lat meg aldri verta til skammar!

2 Frels mig og udfri mig i din Retfærdighed, du bøje dit Øre til mig;

Fria meg ut og berga meg ved di rettferd, bøyg ditt øyra til meg og frels meg!

3 red mig og vær mig en Tilflugtsklippe, en Klippeborg til min Frelse; thi du er min Klippe og Borg!

Ver meg eit berg til å bu på, der eg alltid kann koma! Du hev påbode frelsa for meg, for du er mitt fjell og mi festning.

4 Min Gud, fri mig ud af gudløses Haand, af Niddings og Voldsmands Kløer;

Min Gud, berga meg frå handi til den ugudlege, frå hans neve som er urettferdig og gjer valdsverk!

5 thi du er mit Haab, o Herre! Fra min Ungdom var HERREN min Tillid;

For du er den eg vonar på, Herre, Herre, den eg set mi lit til alt frå ungdomen.

6 fra Moders Skød har jeg støttet mig til dig, min Forsørger var du fra Moders Liv, dig gælder altid min Lovsang.

På deg hev eg studt meg alt frå morsfanget; du er den som drog meg ut or morslivet, um deg vil eg alltid syngja min lovsong.

7 For mange staar jeg som mærket af Gud, men du er min stærke Tilflugt;

Som eit under hev eg vore for mange; men du er mi sterke borg.

8 min Mund er fuld af din Lovsang, af din Ære Dagen lang.

Min munn er full av ditt lov, av di æra heile dagen.

9 Forkast mig ikke i Alderdommens Tid og svigt mig ikke, nu Kraften svinder;

Kasta meg ikkje burt i min alderdom, forlat meg ikkje når mi kraft vert til inkjes!

10 thi mine Fjender taler om mig, de, der lurer paa min Sjæl, holder Raad:

For mine fiendar hev sagt um meg, og dei som lurar på mi sjæl, legg råder i hop,

11 »Gud har svigtet ham! Efter ham! Grib ham, thi ingen frelser!«

og segjer: «Gud hev forlate honom; forfylg honom og tak honom, for det er ingen som bergar!»

12 Gud, hold dig ikke borte fra mig, il mig til Hjælp, min Gud;

Gud, ver ikkje langt frå meg! Min Gud, kom meg snart til hjelp!

13 lad dem blive til Skam og Skændsel, dem, der staar mig imod, lad dem hylles i Spot og Spe, dem, der vil mig ondt!

Lat deim som stend etter mitt liv, verta til skammar og ganga til grunnar! Lat deim som søkjer mi ulukka, verta klædde i spott og skam!

14 Men jeg, jeg vil altid haabe, blive ved at istemme din Pris;

Men eg vil alltid venta, og stødt vil eg lova deg meir og meir.

15 min Mund skal vidne om din Retfærd, om din Frelse Dagen lang; thi jeg kender ej Ende derpaa.

Min munn skal fortelja um di rettferd, um di frelse all dagen, for eg veit ikkje tal på deim.

16 Jeg vil minde om den Herre HERRENS Vælde, lovsynge din Retfærd, kun den alene.

Eg vil koma fram med Herrens, Herrens velduge verk, eg vil forkynna di rettferd, berre di.

17 Gud, du har vejledt mig fra min Ungdom af, dine Undere har jeg forkyndt til nu.

Gud, du hev lært meg upp alt frå ungdomen, og til dessa kunngjer eg dine undergjerningar.

18 Indtil Alderdommens Tid og de graanende Haar svigte du mig ikke, o Gud. End skal jeg prise din Arm for alle kommende Slægter.

Forlat meg då ikkje heller når eg vert gamall og grå, du Gud, til dess eg fær forkynna um din arm til ei onnor ætt, um di magt til kvar den som skal koma.

19 Din Vælde og din Retfærdighed naar til Himlen, o Gud; du, som øvede store Ting, hvo er din Lige, Gud?

Og di rettferd, Gud, når upp til det høge, du Gud, som hev gjort store ting, kven er som du?

20 Du, som lod os skue mangefold Trængsel og Nød, du kalder os atter til Live og drager os atter af Jordens Dyb;

Du som hev late oss sjå mange trengslor og ulukkor, du vil gjera oss livande att og draga oss upp att or dypterne i jordi.

21 du vil øge min Storhed og atter trøste mig.

Du vil lata meg veksa og vil venda um og trøysta meg.

22 Til Gengæld vil jeg til Harpespil prise din Trofasthed, min Gud, lege paa Citer for dig, du Israels Hellige;

So vil eg prisa deg med harpespel, din truskap, min Gud! Eg vil syngja deg lov med cither, du Israels Heilage.

23 juble skal mine Læber — ja, jeg vil lovsynge dig — og min Sjæl, som du udløste;

Mine lippor skal fegnast når eg syng deg lov, og mi sjæl, som du hev løyst ut.

24 ogsaa min Tunge skal Dagen igennem forkynde din Retfærd, thi Skam og Skændsel faar de, som vil mig ilde.

Ogso tunga mi skal heile dagen kveda ut di rettferd, for dei hev vorte til skam og spott, dei som søkjer mi ulukka.