Salme 59
1 Til Sangmesteren. Al-tasjhet. Af David. En Miktam, da Saul udsendte Folk, som skulle vogte Huset for at dræbe ham.
For the choirmaster. To the tune of “Do Not Destroy.” A Miktam of David, when Saul sent men to watch David’s house in order to kill him. Deliver me from my enemies, O my God; protect me from those who rise against me.
2 Fri mig fra mine Fjender, min Gud, bjærg mig fra dem, der rejser sig mod mig;
Deliver me from workers of iniquity, and save me from men of bloodshed.
3 fri mig fra Udaadsmænd, frels mig fra blodstænkte Mænd!
See how they lie in wait for me. Fierce men conspire against me for no transgression or sin of my own, O LORD.
4 Thi se, de lurer efter min Sjæl, stærke Mænd stimler sammen imod mig, uden at jeg har Skyld eller Brøde.
For no fault of my own, they move swiftly to attack me. Arise to help me, and take notice.
5 Uden at jeg har forbrudt mig, HERRE, stormer de frem og stiller sig op. Vaagn op og kom mig i Møde, se til!
O LORD God of Hosts, the God of Israel, rouse Yourself to punish all the nations; show no mercy to the wicked traitors.
6 Du er jo HERREN, Hærskarers Gud, Israels Gud. Vaagn op og hjemsøg alle Folkene, skaan ej een af de troløse Niddinger! (Sela)
They return in the evening, snarling like dogs and prowling around the city.
7 Ved Aften kommer de tilbage, hyler som Hunde og stryger gennem Byen!
See what they spew from their mouths— sharp words from their lips: “For who can hear us?”
8 Se, deres Mund løber over, paa deres Læber er Sværd, thi: »Hvem skulde høre det?«
But You, O LORD, laugh at them; You scoff at all the nations.
9 Men du, o HERRE, du ler ad dem, du spotter alle Folk,
I will keep watch for You, O my strength, because You, O God, are my fortress.
10 dig vil jeg lovsynge, du, min Styrke, thi Gud er mit Værn;
My God of loving devotion will come to meet me; God will let me stare down my foes.
11 med Naade kommer min Gud mig i Møde, Gud lader mig se mine Fjender med Fryd!
Do not kill them, or my people will forget. Scatter them by Your power, and bring them down, O Lord, our shield.
12 Slaa dem ikke ihjel, at ikke mit Folk skal glemme, gør dem hjemløse med din Vælde og styrt dem,
By the sins of their mouths and the words of their lips, let them be trapped in their pride, in the curses and lies they utter.
13 giv dem hen, o Herre, i Mundens Synd, i Læbernes Ord, og lad dem hildes i deres Hovmod for de Eder og Løgne, de siger;
Consume them in wrath; consume them till they are no more, so it may be known to the ends of the earth that God rules over Jacob.
14 udryd dem i Vrede, gør Ende paa dem, saa man kan kende til Jordens Ender, at Gud er Hersker i Jakob! (Sela)
They return in the evening, snarling like dogs and prowling around the city.
15 Ved Aften kommer de tilbage, hyler som Hunde og stryger gennem Byen,
They scavenge for food, and growl if they are not satisfied.
16 vanker rundt efter Føde og knurrer, naar de ikke mættes.
But I will sing of Your strength and proclaim Your loving devotion in the morning. For You are my fortress, my refuge in times of trouble.
17 Men jeg, jeg vil synge om din Styrke, juble hver Morgen over din Naade; thi du blev mig et Værn, en Tilflugt paa Nødens Dag. Dig vil jeg lovsynge, du, min Styrke, thi Gud er mit Værn, min naadige Gud.
To You, O my strength, I sing praises, for You, O God, are my fortress, my God of loving devotion.
