Salme 51
1 Til Sangmesteren. En Salme af David,
Ry Andrianañahare, matariha amy hafatraram-pikokoa’o, faopaoho o fiolàkoo amo hara’elahim-piferenaiña’oo,
2 dengang Natan kom til ham, efter at han havde været inde hos Batseba.
Kotriño hitoratsike amo tahikoo, liovo amo fandilarakoo.
3 Gud, vær mig naadig efter din Miskundhed, udslet mine Overtrædelser efter din store Barmhjertighed,
Apotako o fiolàkoo: vaho miatrek’ ahy nainai’e o hakeokoo.
4 tvæt mig fuldkommen ren for min Skyld og rens mig for min Synd!
Ama’o, le ama’o avao ty nandilarako; naho nanao hatsivokarañe am-pivazohoa’o; soa te ho rendreke to t’ie mitsara, vaho vantañe te mizaka.
5 Mine Overtrædelser kender jeg jo, min Synd staar mig altid for Øje.
Toe naterak’ an-kakeo iraho, naho an-tahiñe t’ie niareñen-drene.
6 Mod dig har jeg syndet, mod dig alene, og gjort, hvad i dine Øjne er ondt, at du maa faa Ret, naar du taler, staa ren, naar du dømmer.
Inao, mipay hatò añ’ova ao irehe, aa le ampandrendreho hìhitse mietake iraho.
7 Se, jeg er født i Misgerning, min Moder undfanged mig i Synd.
Efero an-tseva iraho, hikotritriake; ampandrò ho foty matsatsaoke te amo volovasoo.
8 Du elsker jo Sandhed i Hjertets Løndom, saa lær mig da Visdom i Hjertedybet.
Ampitsanoño firebehañe naho hafalean-draho; soa te hiankahake o taolañe dinemo’oo.
9 Rens mig for Synd med Ysop, tvæt mig hvidere end Sne;
Aetaho amo tahikoo ty lahara’o, ehe fonga forò o hakeokoo.
10 mæt mig med Fryd og Glæde, lad de Ben, du knuste, juble;
Itseneo fo vao ry Andrianañahare; le vaò añ’ovako ao ty troke migahiñe.
11 skjul dit Aasyn for mine Synder, udslet alle mine Misgerninger;
Ko ahifike tsy ho añatrefa’o eo iraho, le ko apitsok’ amako i Arofo’o Masiñey.
12 skab mig, o Gud, et rent Hjerte, giv en ny, en stadig Aand i mit Indre;
Ampolio amako ty hafalea’ i fandrombaha’oy, itohano ho aman-troke mahimbañe.
13 kast mig ikke bort fra dit Aasyn, tag ikke din hellige Aand fra mig;
Le hampahafohineko o aman-kakeoo o lala’oo, hampipoliañe o mpanan-tahiñeo.
14 glæd mig igen med din Frelse, giv mig til Støtte en villig Aand!
Hahao ami’ty lio-màlin-draho, ry Andrianañahare, Andrianañaharem- pandrombahañ’ ahikoy; le ho saboen-delako o havantaña’oo.
15 Da vil jeg lære Overtrædere dine Veje, og Syndere skal vende om til dig.
O Talè, sokafo o soñikoo hitaroñam-bavako ty fandrengeañ’ Azo
16 Fri mig fra Blodskyld, Gud, min Frelses Gud, saa skal min Tunge lovsynge din Retfærd;
Toe tsy mahafale Azo o soroñeo, fa ho nibanabanaeko; tsy no’o o soroñe oroañeo.
17 Herre, aaben mine Læber, saa skal min Mund forkynde din Pris.
Ty soron’ Añahare, le troke mihoto; tsy ho sirikae’o ry Andrianañahare, ty arofo rofotse naho mikoretse.
18 Thi i Slagtoffer har du ikke Behag, og gav jeg et Brændoffer, vandt det dig ikke.
Hasoao i Tsiône ami’ty fatariha’o; atroaro o kijoli’ Ierosalaimeo.
19 Offer for Gud er en sønderbrudt Aand; et sønderbrudt, sønderknust Hjerte agter du ikke ringe, o Gud. Gør vel i din Naade mod Zion, opbyg Jerusalems Mure! Da skal du have Behag i rette Ofre, Brænd— og Heloffer, da bringes Tyre op paa dit Alter.
Izay vaho ho no’o o sorom-bantañeo: o soroñe oroañeo naho soroñ’ añoñeo; le hengaeñe bania ambone’ i kitreli’oy.
