Salme 50
1 En Salme af Asaf. Gud, Gud HERREN taled og stævnede Jorden hid fra Sol i Opgang til Sol i Bjærge;
Thaburi ya Asafu Jehova, o we Ngai ũcio Mwene-Hinya, nĩaraaria, ageeta thĩ yothe kuuma irathĩro rĩa riũa nginya kũrĩa rĩthũagĩra.
2 fra Zion, Skønhedens Krone, viste Gud sig i Straaleglans
Ngai aracangarara arĩ Zayuni itũũra rĩu ithaka mũno.
3 — vor Gud komme og tie ikke! — Foran ham gik fortærende Ild, omkring ham rasede Storm;
Ngai witũ nĩ gũũka arooka na ndegũkira; mbere yake nĩ mwaki ũrakana, na akarigiicĩrio nĩ kĩhuhũkanio kĩnene.
4 han stævned Himlen deroppe hid og Jorden for at dømme sit Folk:
Areeta igũrũ na thĩ nĩguo ituĩke aira agĩciirithia andũ ake:
5 »Saml mig mine fromme, der sluttede Pagt med mig ved Ofre!«
“Cookanĩrĩrai harĩ niĩ inyuĩ andũ akwa aamũre, o inyuĩ mwagĩire kĩrĩkanĩro na niĩ na ũndũ wa kũndutĩra igongona.”
6 Og Himlen forkyndte hans Retfærd, at Gud er den, der dømmer. (Sela)
Narĩo igũrũ rĩanagĩrĩra ũthingu wake, nĩgũkorwo Ngai we mwene nĩwe mũtuanĩri ciira.
7 Hør, mit Folk, jeg vil tale, Israel, jeg vil vidne imod dig, Gud, din Gud er jeg!
“Inyuĩ andũ akwa, thikĩrĩriai na nĩngwaria, ũthikĩrĩrie, wee Isiraeli, na nĩngũruta ũira wa gũgũthita: nĩ niĩ Ngai, o Ngai waku.
8 Jeg laster dig ikke for dine Slagtofre, dine Brændofre har jeg jo stadig for Øje;
Ndirakũrũithia nĩ ũndũ wa magongona maku, o na kana nĩ ũndũ wa maruta maku ma njino, marĩa makoragwo mbere yakwa hĩndĩ ciothe.
9 jeg tager ej Tyre fra dit Hus eller Bukke fra dine Stalde;
Ndibatarĩtio nĩ ndegwa yumĩte kiugũ gĩaku, kana mbũri ciumĩte ciugũ ciaku,
10 thi mig tilhører alt Skovens Vildt, Dyrene paa de tusinde Bjerge;
nĩgũkorwo nyamũ ciothe cia gĩthaka nĩ ciakwa, na ngʼombe iria irĩ tũrĩma-inĩ ngiri na ngiri.
11 jeg kender alle Bjergenes Fugle, har rede paa Markens Vrimmel.
Nyoni ciothe iria irĩ kũu irĩma-inĩ, gũtirĩ o na ĩmwe itooĩ, na ciũmbe ciothe cia werũ-inĩ nĩ ciakwa.
12 Om jeg hungred, jeg sagde det ikke til dig, thi mit er Jorderig og dets Fylde!
Ingĩkorwo hũtiĩ, ndingĩkwĩra, nĩgũkorwo thĩ nĩ yakwa, na kĩrĩa gĩothe kĩrĩ thĩinĩ wayo.
13 Mon jeg æder Tyres Kød eller drikker Bukkes Blod?
Niĩ nĩndĩĩaga nyama cia ndegwa, o na kana nganyua thakame ya mbũri?
14 Lovsang skal du ofre til Gud og holde den Højeste dine Løfter.
Rutĩra Ngai igongona rĩa gũcookia ngaatho, na ũhingagĩrie Ũrĩa-ũrĩ-Igũrũ-Mũno mĩĩhĩtwa yaku,
15 Og kald paa mig paa Nødens Dag; jeg vil udfri dig, og du skal ære mig,
na ũngayagĩre mũthenya wa mĩnyamaro; na nĩndĩrĩkũhonokagia, nawe ũngoocage.”
16 Men til Den gudløse siger Gud: Hvi regner du op mine Bud og fører min Pagt i Munden,
No rĩrĩ, mũndũ ũrĩa mwaganu Ngai ekũmũũria atĩrĩ: “Ũrĩ na kĩhooto kĩrĩkũ gĩa kuuga mawatho makwa, kana kwaria ũhoro wa kĩrĩkanĩro gĩakwa?
17 naar du dog hader Tugt og kaster mine Ord bag din Ryg?
Nĩũmenete ũrutani wakwa, na ũgateanĩria ciugo ciakwa.
18 Ser du en Tyv, slaar du Følge med ham, med Horkarle holder du til,
Rĩrĩa wona mũici, ũnyiitanagĩra nake; na ũgĩĩaga ũrũmwe na itharia.
19 slipper Munden løs med ondt, din Tunge bærer paa Svig.
Ũhũthagĩra kanua gaku kwaria ndeto njũru, na rũrĩmĩ rwaku naruo rũkaaragia maheeni.
20 Du sidder og skænder din Broder, bagtaler din Moders Søn;
Hĩndĩ ciothe waragia ndeto cia gũũkĩrĩra mũrũ wa thoguo, ũgagĩcambia mũrũ-wa-nyũkwa.
21 det gør du, og jeg skulde tie, og du skulde tænke, jeg er som du! Revse dig vil jeg og gøre dig det klart.
Maũndũ macio ũmekaga o ngirĩte, nawe ũgeciiria atĩ niĩ ndariĩ o tawe. No rĩrĩ, rĩu nĩngũkũrũithia, nguonie maũndũ marĩa wĩkĩte.
22 Mærk jer det, I, som glemmer Gud, at jeg ikke skal rive jer redningsløst sønder.
“Mwĩcũraniei ũhoro ũyũ, inyuĩ mũriganagĩrwo nĩ Ngai, nĩguo ndikamũtambuure, na haage mũndũ wa kũmũteithũra.
23 Den, der ofrer Taksigelse, ærer mig; den, der agter paa Vejen, lader jeg se Guds Frelse.
Mũndũ ũrĩa ũrutaga igongona rĩa gũcookia ngaatho nĩ niĩ atĩĩaga, na akahaarĩria njĩra nĩgeetha ndĩmuonie ũhonokanio wa Ngai.”
