< Salme 38 >
1 En Salme af David. Lehazkir.
Ra Anumzamoka krimpa ahenantenka kea onasuge, karimpa ahenantenka knazana naminka nazeri fatgo hugera osuo!
2 HERRE, revs mig ej i din Vrede, tugt mig ej i din Harme!
Keve ka'anura nahankeno nagu'a unefregenka, kazanura rentrako hunka narehapanetine.
3 Thi dine Pile sidder i mig, din Haand har lagt sig paa mig.
Krimpama ahenantana zamo higena kria enerugeno, kuminimo higeno zaferinanimo'a natanegrie.
4 Intet er karskt paa min Krop for din Vredes Skyld, intet uskadt i mine Ledemod for mine Synders Skyld;
Na'ankure kumini'mo'a ome ra huno nazeri agateregeno, kna'amo'a narerari nehie.
5 thi over mit Hoved skyller min Brøde som en tyngende Byrde, for tung for mig.
Nagri'a neginagi navu'navazamo higeno hi'mnage namumo'a navufgarega tusiza huno hantohanto nehie.
6 Mine Saar baade stinker og raadner, for min Daarskabs Skyld gaar jeg bøjet;
Hagi tusi nata negrige'na pripri hu'na vano nehu'na, maka kna natagura nehu'na zavi krafa nehue.
7 jeg er saare nedtrykt, sorgfuld vandrer jeg Dagen lang.
Hagi namagenamo'a teve ha' nehuno, natanegrige'na kri e'nerue.
8 Thi Lænderne er fulde af Brand, intet er karskt paa min Krop,
Ana nehuno hankaveni'a omnege'na tusiza hu'na havizantfa hue. Nagu'afinti'ma natamagria zamo hige'na kragira neruna krafa nehue.
9 jeg er lammet og fuldkommen knust, jeg skriger i Hjertets Vaande.
Ra Anumzamoka, nagri'ma navesi'a zana maka Kagra ko' kenka antahinka hu'nane. Kragi'ma nerua zana Kagra nentahine.
10 HERRE, du kender al min Attraa, mit Suk er ej skjult for dig;
Tumo'nimo'a fakro fakro nehigeno, hankaveni'a nomanegeno, navuragamo'a asu nehie.
11 mit Hjerte banker, min Kraft har svigtet, selv mit Øje har mistet sin Glans.
Hagi zamavesima nezmantoa vahe'mo'zane, aronenimo'zanena, kri ruvazirante zankure hu'za koro nehu'za afete nemanize. Nagri'a koramo'zanena anagege nehu'za afete nemanize.
12 For min Plages Skyld flyr mig Ven og Frænde, mine Nærmeste holder sig fjernt;
Hagi ha' vahe'nimo'za nahenaku krifua anagintere nehazageno, nagri'ma nazeri haviza hunaku'ma nehaza vahe'mo'za, maka zupa nagri'ma nazeri havizama hanaza keagage retro nehaze.
13 de, der vil mig til Livs, sætter Snarer, og de, der vil mig ondt, lægger Raad om Fordærv, de tænker Dagen igennem paa Svig.
Nagra agesa ankanire vahe'mo'ma nehiaza hu'na kea nontahi'na, kema nosia vahe'mo'ma agi'ma hamunkino maniaza hu'noe.
14 Men jeg er som en døv, der intet hører, som en stum, der ej aabner sin Mund,
Nagra zamagesa ankanire vahe'mo'zama nehazaza hu'na kea nontahi'na kenona huozamante'noe.
15 som en Mand, der ikke kan høre, i hvis Mund der ikke er Svar.
Ra Anumzamoka kavega ante'na mani'noanki, Kagra kenona hunanto. Kagra Ra Anumzana nagri Anumza mani'nane.
16 Thi til dig staar mit Haab, o HERRE, du vil bønhøre, Herre min Gud,
Nagra amanage hu'na nunamuna hu'na kasmi'noe, zamatrege'za ha' vahe'nimo'za traka'ma hanua zankura nagizana nere'za musena osiho hu'na kasami'noe.
17 naar jeg siger: »Lad dem ikke glæde sig over mig, hovmode sig over min vaklende Fod!«
Na'ankure nata zamo'a mevava huno nevige'na, traka hu'za nehue.
18 Thi jeg staar allerede for Fald, mine Smerter minder mig stadig;
Hianagi nagra kefo avu'ava'zama hu'noa zana huama hu'na negasami'na, tusi nasunku nehue.
19 thi jeg maa bekende min Skyld, maa sørge over min Synd.
Hagi hankavemati'za ha'ma renenantaza ha' vahe'nimo'za agafa'a omne zante zamago ate'nenantaze.
20 Mange er de, der med Urette er mine Fjender, talrige de, der hader mig uden Grund,
Knare avu'ava'ma huzmantorera kefo avu'ava zanu nona hunante'naze. Na'ankure nagra knare avu'ava nehuge'za ha'renantaze
21 som lønner mig godt med ondt, som staar mig imod, fordi jeg søger det gode.
Ra Anumzana nagri Ra Anumzamoka onatrege, natrenka afetera vugera osuo.
22 HERRE, forlad mig ikke, min Gud, hold dig ikke borte fra mig, il mig til Hjælp, o Herre, min Frelse!
Ra Anumzana nagu'vazi Anumzamoka ame hunka eme nazahuo.