< Salme 18 >

1 Til Sangmesteren. Af HERRENS Tjener David, som sang HERREN denne Sang, dengang HERREN havde frelst ham af alle hans Fjenders og af Sauls Haand.
Pou direktè koral la. Yon sòm David, sèvitè SENYÈ a, ki te pale a SENYÈ a, pawòl a chan ke li te adrese bay SENYÈ a apre Li te delivre li soti nan men a tout lènmi li yo, e soti nan men a Saül. Konsa li te di: Mwen renmen Ou, O SENYÈ, fòs mwen.
2 Han sang: HERRE, jeg har dig hjerteligt kær, min Styrke!
SENYÈ a se wòch mwen, sitadèl mwen e Delivrans mwen; Bondye mwen, wòch mwen, nan (sila) mwen jwenn pwoteksyon an.
3 HERRE, min Klippe, min Borg, min Befrier, min Gud, mit Bjerg, hvortil jeg tyr, mit Skjold, mit Frelseshorn, mit Værn!
Mwen rele SENYÈ a, ki dign pou bay lwanj; epi mwen sove de lènmi mwen yo.
4 Jeg paakalder HERREN, den Højlovede, og frelses fra mine Fjender.
Kòd lanmò yo te antoure mwen. Flèv mal ki sòti nan peyi a mò yo te teworize m.
5 Dødens Reb omsluttede mig, Ødelæggelsens Strømme forfærdede mig, (Sheol h7585)
Kòd peyi lanmò yo te antoure mwen; pèlen lanmò yo te parèt devan m. (Sheol h7585)
6 Dødsrigets Reb omspændte mig, Dødens Snarer faldt over mig;
Nan gwo twoub mwen, mwen te rele SENYÈ a, e te kriye a Bondye pou sekou. Depi nan tanp li an, li te tande vwa m. Kri mwen pou sekou devan L te rive nan zòrèy Li.
7 i min Vaande paakaldte jeg HERREN og raabte til min Gud. Han hørte min Røst fra sin Helligdom, mit Raab fandt ind til hans Ører!
Konsa, latè a te tranble. Fondasyon a mòn yo te tranble. Yo te ebranle nèt, akoz kòlè Li.
8 Da rystede Jorden og skjalv, Bjergenes Grundvolde bæved og rysted, thi hans Vrede blussede op.
Lafimen te sòti nan nen L. Dife a devoran te soti nan bouch Li. Chalè li te limen chabon.
9 Røg for ud af hans Næse, fortærende Ild af hans Mund, Gløder gnistrede fra ham.
Anplis, Li te bese syèl la e te desann avèk fènwa byen pwès anba pye Li.
10 Han sænkede Himlen, steg ned med Skymulm under sine Fødder;
Li te monte sou yon cheriben, e te vole; Li te vole sou zèl a van yo.
11 baaret af Keruber fløj han, svæved paa Vindens Vinger;
Li te sèvi fènwa a tankou kote pou L kache, yon tant ki pou kouvri L. Fènwa nan dlo yo, nwaj pwès nan syèl yo.
12 han omgav sig med Mulm som en Bolig, mørke Vandmasser, vandfyldte Skyer.
Soti nan gran klate devan L, gwo nwaj pwès Li yo, Lagrèl avèk chabon dife te pase.
13 Fra Glansen foran ham for der Hagl og Ildgløder gennem hans Skyer.
Anplis, SENYÈ a te eklate nan syèl yo. Pi Pwisan an te fè vwa l sone: wòch lagrèl yo avèk chabon dife.
14 HERREN tordned fra Himlen, den Højeste lod høre sin Røst, Hagl og Ildgløder.
Li te voye flèch li yo deyò e te gaye yo. Avèk anpil gwo klate, Li te fè yo sove ale.
15 Han udslynged Pile, adsplittede dem, Lyn i Mængde og skræmmede dem.
Konsa, gwo kanal dlo yo te parèt; Fondasyon mond yo te vin toutouni; ak repwòch Ou, O SENYÈ, lè gwo souf sòti nan nen Ou.
16 Vandenes Bund kom til Syne, Jordens Grundvolde blottedes ved din Trusel, HERRE, for din Vredes Pust.
Li te voye soti an wo. Li te pran m. Li te rale mwen sòti nan pil dlo yo.
17 Han udrakte Haanden fra det høje og greb mig, drog mig op af de vældige Vande,
Li te delivre mwen nan men advèsè mwen byen fò; de (sila) yo ki te rayi mwen yo, paske yo te twò fò pou mwen.
18 frelste mig fra mine mægtige Fjender, fra mine Avindsmænd; de var mig for stærke.
Yo te konfwonte mwen nan jou malè mwen, men SENYÈ a te pwotèj mwen.
19 Paa min Ulykkes Dag faldt de over mig, men HERREN blev mig til Værn.
Li te mennen mwen fè m parèt nan yon bèl plas byen laj. Li te fè m sekou, akoz Li te pran plezi nan mwen.
20 Han førte mig ud i aabent Land, han frelste mig, thi han havde Behag i mig.
SENYÈ a te byen rekonpanse mwen selon ladwati mwen. Selon men m ki pwòp, Li fè m rekonpans.
21 HERREN gengældte mig efter min Retfærd, lønned mig efter mine Hænders Uskyld;
Paske mwen te kenbe chemen SENYÈ a, epi mwen pa t janm kite Bondye mwen an.
22 thi jeg holdt mig til HERRENS Veje, svigted i Gudløshed ikke min Gud;
Paske tout òdonans Li yo te devan m. Mwen pa t janm mete règleman Li yo akote.
23 hans Bud stod mig alle for Øje, hans Lov skød jeg ikke fra mig.
Anplis, mwen te toujou san fot devan L, e mwen te rete lib de inikite m.
24 Ustraffelig var jeg for ham og vogtede mig for Brøde.
Pou sa, SENYÈ a te fè m rekonpans selon ladwati mwen, selon men pwòp ke Li te wè yo.
25 HERREN lønned mig efter min Retfærd, mine Hænders Uskyld, som stod ham for Øje!
Avèk (sila) ki gen bon kè, Ou montre kè ki bon. Avèk (sila) ki san fot, Ou vin parèt san fot.
26 Du viser dig from mod den fromme, retsindig mod den retsindige,
Avèk (sila) ki san tach, Ou montre li san tach Ou. Epi avèk (sila) ki kwochi a, Ou parèt koken.
27 du viser dig ren mod den rene og vrang mod den svigefulde.
Paske Ou sove yon pèp aflije, men (sila) ak zye ki leve wo yo, Ou bese yo.
28 De arme giver du Frelse, hovmodiges Øjne Skam!
Paske SENYÈ a va lime lanp mwen. Se Bondye mwen an ki klere tenèb mwen.
29 Ja, min Lampe lader du lyse, HERRE, min Gud opklarer mit Mørke.
Paske avèk Ou, mwen kapab kouri sou yon ekip lame. Avèk Bondye mwen, mwen kab vòltije sou yon mi.
30 Thi ved din Hjælp søndrer jeg Mure, ved min Guds Hjælp springer jeg over Volde.
Pou Bondye, chemen Li san fot. Pawòl SENYÈ a pase a leprèv. Li se yon boukliye pou tout moun k ap pran sekou nan Li.
31 Fuldkommen er Guds Vej, lutret er HERRENS Ord. Han er et Skjold for alle, der sætter deres Lid til ham.
Paske se kilès ke Bondye ye, sof ke SENYÈ a? Epi se kilès ki wòch la, sof ke Bondye nou an.
32 Ja, hvem er Gud uden HERREN, hvem er en Klippe uden vor Gud,
Bondye ki mare senti m ak fòs, epi fè chemen mwen san fot la?
33 den Gud, der omgjorded mig med Kraft, jævnede Vejen for mig,
Li fè pye m yo vin tankou sèf, epi fè m vin plase kote ki wo yo.
34 gjorde mine Fødder som Hindens og gav mig Fodfæste paa Højene,
Li antrene men m pou batay la, jiskaske men m ka koube banza ki fèt an bwonz.
35 oplærte min Haand til Krig, saa mine Arme spændte Kobberbuen!
Anplis, Ou te ban mwen boukliye sali Ou e men dwat Ou te ban soutyen. Se bonte Ou ki fè m gran.
36 Du gav mig din Frelses Skjold, din højre støttede mig, din Nedladelse gjorde mig stor;
Ou fè longè pa m yo lonje pi laj anba m, epi pye m pa t janm chape.
37 du skaffede Plads for mine Skridt, mine Ankler vaklede ikke.
Mwen te kouri dèyè lènmi m yo, e mwen te pran yo. Mwen pa t fè bak jiskaske yo tout te fin manje nèt.
38 Jeg jog mine Fjender, indhentede dem, vendte først om, da de var gjort til intet,
Mwen va frape yo jiskaske yo pa kab leve. Yo va tonbe anba pye mwen.
39 slog dem ned, saa de ej kunde rejse sig, men laa faldne under min Fod.
Ou te mare senti m avèk fòs pou batay la. Ou te soumèt anba m (sila) ki te leve kont mwen yo.
40 Du omgjorded mig med Kraft til Kampen, mine Modstandere tvang du i Knæ for mig;
Ou te, anplis, fè lènmi m yo vire do yo ban mwen; konsa mwen te detwi (sila) ki te rayi mwen yo.
41 du slog mine Fjender paa Flugt, mine Avindsmænd rydded jeg af Vejen.
Yo te kriye sekou, men pa t gen moun pou sove yo; menm a SENYÈ a, men Li pa t reponn yo.
42 De raabte, men ingen hjalp, til HERREN, han svared dem ikke.
Mwen te bat yo kraze fen tankou pousyè devan van; mwen te vide jete yo tankou labou nan lari.
43 Jeg knuste dem som Støv for Vinden, fejed dem bort som Gadeskarn.
Ou te delivre mwen devan yon pèp plen ak konfli; Ou te plase mwen kon chèf an tèt a nasyon yo; Yon pèp ke m pa menm konnen, se sèvitè mwen yo ye.
44 Du friede mig af Folkekampe, du satte mig til Folkeslags Høvding; nu tjener mig ukendte Folk;
Depi yo tande, yo obeyi mwen. Etranje yo soumèt devan m.
45 hører de om mig, lyder de mig, Udlandets Sønner kryber for mig;
Etranje yo vin disparèt devan m, epi vin sòti tranblan nan fò yo.
46 Udlandets Sønner vansmægter, slæber sig frem af deres Skjul.
SENYÈ a viv! Beni se wòch mwen an. Leve byen wo, se Bondye a sali mwen an.
47 HERREN lever, højlovet min Klippe, ophøjet være min Frelses Gud,
Bondye ki egzekite vanjans pou mwen an, e ki fè pèp yo soumèt anba m nan.
48 den Gud, som giver mig Hævn, tvinger Folkeslag under min Fod
Se Li menm ki delivre m de lènmi mwen yo. Anverite, Ou leve m pi wo de (sila) ki fè rebèl kont mwen yo. Ou delivre mwen kont men lòm vyolans lan.
49 og frier mig fra mine vrede Fjender! Du ophøjer mig over mine Modstandere, fra Voldsmænd frelser du mig.
Pou sa, mwen va bay remèsiman a Ou menm pami nasyon yo, O SENYÈ, epi mwen va chante lwanj a non Ou.
50 HERRE, derfor priser jeg dig blandt Folkene og lovsynger dit Navn, du, som kraftig hjælper din Konge og viser din Salvede Miskundhed, David og hans Æt evindelig.
Li bay gran delivrans a wa Li a, epi montre lanmou dous Li a onksyone Li a, a David avèk desandan li yo jis pou tout tan.

< Salme 18 >