Salme 132
1 Sang til Festrejserne. HERRE, kom David i Hu for al hans Møje,
En sang ved festreisene. Herre, gi David lønn for hans møie,
2 hvorledes han tilsvor HERREN, gav Jakobs Vældige et Løfte:
han som tilsvor Herren, gav Jakobs Veldige det løfte:
3 »Jeg træder ej ind i mit Huses Telt, jeg stiger ej op paa mit Leje,
Jeg vil ikke gå inn i mitt huses telt, jeg vil ikke stige op på min sengs leie,
4 under ikke mine Øjne Søvn, ikke mine Øjenlaag Hvile,
jeg vil ikke unne mine øine søvn, mine øielokk slummer,
5 før jeg har fundet HERREN et Sted, Jakobs Vældige en Bolig!«
før jeg finner et sted for Herren, en bolig for Jakobs Veldige!
6 »Se, i Efrata hørte vi om den, fandt den paa Ja'ars Mark;
Se, vi hørte om den i Efrata, vi fant den i skogsbygden.
7 lad os gaa hen til hans Bolig, tilbede ved hans Fødders Skammel!«
Vi vil komme til hans bolig, vi vil tilbede for hans føtters skammel.
8 »HERRE, bryd op til dit Hvilested, du og din Vældes Ark!
Reis dig, Herre, og kom til ditt hvilested, du og din styrkes ark!
9 Dine Præster være klædte i Retfærd, dine fromme synge med Fryd!
La dine prester klæ sig i rettferd og dine fromme rope med fryd!
10 For din Tjener Davids Skyld afvise du ikke din Salvede!«
For Davids, din tjeners skyld vise du ikke din salvedes åsyn tilbake!
11 HERREN tilsvor David et troværdigt, usvigeligt Løfte: »Af din Livsens Frugt vil jeg sætte Konger paa din Trone.
Herren har svoret David en sann ed, som han ikke vil gå fra: Av ditt livs frukt vil jeg sette konger på din trone;
12 Saafremt dine Sønner holder min Pagt og mit Vidnesbyrd, som jeg lærer dem, skal ogsaa deres Sønner sidde evindelig paa din Trone!
dersom dine barn holder min pakt og mine vidnesbyrd, som jeg vil lære dem, da skal også deres barn for all tid sitte på dine trone.
13 Thi HERREN har udvalgt Zion, ønsket sig det til Bolig:
For Herren har utkåret Sion, han har attrådd det til sin bolig:
14 Her er for evigt mit Hvilested, her vil jeg bo, thi det har jeg ønsket.
Dette er mitt hvilested til evig tid; her vil jeg bo, fordi jeg har attrådd det.
15 Dets Føde velsigner jeg, dets fattige mætter jeg med Brød,
Dets mat vil jeg velsigne, dets fattige vil jeg mette med brød,
16 dets Præster klæder jeg i Frelse, dets fromme skal synge med Fryd.
og dets prester vil jeg klæ med fryd.
17 Der lader jeg Horn vokse frem for David, sikrer min Salvede Lampe.
Der vil jeg la et horn vokse op for David, gjøre i stand en lampe for min salvede.
18 Jeg klæder hans Fjender i Skam, men paa ham skal Kronen straale!«
Hans fiender vil jeg klæ i skam, men på ham skal hans krone stråle.
