< Salme 132 >

1 Sang til Festrejserne. HERRE, kom David i Hu for al hans Møje,
Sabo-Pionjonañe Ry Iehovà, tiahio t’i Davide ty amo falovilovia’eo.
2 hvorledes han tilsvor HERREN, gav Jakobs Vældige et Løfte:
Ty nifantà’e am’ Iehovà, ty nititiha’e amy Tsitongerè’ Iakobey:
3 »Jeg træder ej ind i mit Huses Telt, jeg stiger ej op paa mit Leje,
Toe tsy hizilik’ an-kibohon- trañoko ao raho ndra hijoñe am-pandreako nivelareñe ho ahiko ao:
4 under ikke mine Øjne Søvn, ikke mine Øjenlaag Hvile,
Tsy homeiko roro o masokoo, tsy hidrodreke o voho-masokoo,
5 før jeg har fundet HERREN et Sted, Jakobs Vældige en Bolig!«
ampara’ te ­hahatreavako toetse t’Iehovà, akiba ho a i Tsitongerè’ Iakobey.
6 »Se, i Efrata hørte vi om den, fandt den paa Ja'ars Mark;
Jinanji’ay e Efrata izay, tendrek’ an-kodobo’ i alay:
7 lad os gaa hen til hans Bolig, tilbede ved hans Fødders Skammel!«
Antao hionjoñe mb’an-Kivoho’e ao; antao hitalaho am-pitongoàm-pandia’e eo.
8 »HERRE, bryd op til dit Hvilested, du og din Vældes Ark!
Miongaha ry Iehovà, miheova mb’am-pitofà’o mb’eo, Ihe naho i vatam-pañinan-kaozara’oy.
9 Dine Præster være klædte i Retfærd, dine fromme synge med Fryd!
Ho lafihen-kavantañañe o mpisoro’oo, hipoñak’ an-kaehake o noro’oo.
10 For din Tjener Davids Skyld afvise du ikke din Salvede!«
Ty amy Davide mpitoro’oy, ko ampitolihe’o añe ty lahara’ i noriza’oy.
11 HERREN tilsvor David et troværdigt, usvigeligt Løfte: »Af din Livsens Frugt vil jeg sætte Konger paa din Trone.
Nifanta mahity amy Davide t’Iehovà, vaho tsy hafote’e, ty hoe: Hampiambesareko ami’ty fiambesam-panjakà’o eo ty boak’ am-pañova’o ao;
12 Saafremt dine Sønner holder min Pagt og mit Vidnesbyrd, som jeg lærer dem, skal ogsaa deres Sønner sidde evindelig paa din Trone!
lehe ambe’ o ana’oo i fañinakoy naho ty taroko anareko iareo, le hiambesatse amy ­fiambesam-panjaka’oy nainai’e o ana’ iareoo.
13 Thi HERREN har udvalgt Zion, ønsket sig det til Bolig:
Toe jinobo’ Iehovà ty Tsiône, i fañiria’e ho fimoneña’ey:
14 Her er for evigt mit Hvilested, her vil jeg bo, thi det har jeg ønsket.
Etoy ty fitofako nainai’e tsy modo; atoa ty himoneñako, fa fisalalàko—
15 Dets Føde velsigner jeg, dets fattige mætter jeg med Brød,
Hogogoeko ty riha’e, ho eneñeko mahakama o mahàtra’eo.
16 dets Præster klæder jeg i Frelse, dets fromme skal synge med Fryd.
Hampisikineko fandrombahañe o mpisoro’eo, hisabo an-drebeke o noro’eo.
17 Der lader jeg Horn vokse frem for David, sikrer min Salvede Lampe.
Ao ty hampitiriako ty tsifa’ i Davide; ao ty nañajariako failo’ i norizakoy.
18 Jeg klæder hans Fjender i Skam, men paa ham skal Kronen straale!«
Haombeko hasalarañe o rafelahi’eo, fe hipelapelatse añambone’e eo ty sabaka’e.

< Salme 132 >