< Salme 127 >

1 Sang til Festrejserne. Af Salomo. Dersom HERREN ikke bygger Huset, er Bygmestrenes Møje forgæves, dersom HERREN ikke vogter Byen, vaager Vægteren forgæves.
I NA aole o Iehova e kukulu i ka hale, Hooikaika make hewa ka poe nana e kukulu: Ina aole o Iehova e malama i ke kulanakauhale, Make hewa ka makaala ana o ka poe malama.
2 Det er forgæves, I staar aarle op og gaar sent til Ro, ædende Sliddets Brød; alt sligt vil han give sin Ven i Søvne.
He mea wale ia oukou ke ala i kakahiaka nui Mahope o ka hoomaha ana, E ai i ka ai o ka hookaumahaia; No ka mea, pela oia e hoomoe ai i kona poe aloha.
3 Se, Sønner er HERRENS Gave, Livsens Frugt er en Løn.
Aia hoi! o na keiki, he hooilina lakou no Iehova mai; A o ka hua o ka opu, he uku no ia.
4 Som Pile i Krigerens Haand er Sønner, man faar i sin Ungdom.
E like me na pua ma ka lima o ke kanaka ikaika, Pela no na keiki a ka poe opiopio.
5 Salig den Mand, som fylder sit Kogger med dem; han beskæmmes ej, naar han taler med Fjender i Porten.
Pomaikai ke kanaka ke piha kana aapua ia lakou; Aole lakou e hilahila, No ka mea, e olelo no lakou i na enemi ma ka puka pa.

< Salme 127 >