Salme 120

1 Sang til Festrejserne. Jeg raabte til HERREN i Nød, og han svarede mig.

«Yuⱪiriƣa qiⱪix nahxisi» Beximƣa kün qüxkǝndǝ mǝn Pǝrwǝrdigarƣa nida ⱪildim; U manga jawab bǝrdi.

2 HERRE, udfri min Sjæl fra Løgnelæber, fra den falske Tunge!

I Pǝrwǝrdigar, jenimni yalƣan sɵzlǝydiƣan lǝwlǝrdin, Aldamqi tildin ⱪutuldurƣaysǝn.

3 Der ramme dig dette og hint, du falske Tunge!

Sanga nemǝ berilidu, Sanga nemǝ ⱪoxuluxi kerǝk, Əy aldamqi til?

4 Den stærkes Pile er hvæsset ved glødende Gyvel.

— Palwan atⱪan ɵtkür oⱪlar, Arqa qoƣliri sanga tǝgsun!

5 Ve mig, at jeg maa leve som fremmed i Mesjek, bo iblandt Kedars Telte!

Mǝxǝk diyarida musapir bolup yaxiƣinimƣa, Kedar qedirliri arisida turƣinimƣa ⱨalimƣa way!

6 Min Sjæl har længe nok boet blandt Folk, som hader Fred.

Mǝn tinqliⱪⱪa ɵqlǝr arisida uzundin buyan turuwatimǝn;

7 Jeg vil Fred; men taler jeg, vil de Krig!

Mǝn tinqliⱪpǝrwǝrmǝn; Biraⱪ gǝp ⱪilsam, ular uruximizla, dǝydu.