Salme 105
1 Pris HERREN, paakald hans Navn, gør hans Gerninger kendte blandt Folkeslag!
Da Awurade ase na da ne kɛseyɛ adi. Ma wiase nyinaa nhu nea wayɛ.
2 Syng og spil til hans Pris, tal om alle hans Undere;
Monto dwom mma no, monto ayeyi dwom mma no; monka nʼanwonwade no nyinaa.
3 ros jer af hans hellige Navn, eders Hjerte glæde sig, I, som søger HERREN;
Monhoahoa mo ho wɔ ne din kronkron mu; momma wɔn a wɔhwehwɛ Awurade no nnya koma mu anigye.
4 spørg efter HERREN og hans magt, søg bestandig hans Aasyn;
Momma mo ani nna Awurade ne nʼahoɔden no so; na monhwehwɛ nʼanim bere biara.
5 kom i Hu de Undere, han gjorde, hans Tegn og hans Munds Domme,
Monkae anwonwade a wayɛ ne nsɛnkyerɛnne, ne atɛn a obui,
6 I, hans Tjener Abrahams Sæd, hans udvalgte, Jakobs Sønner!
Abraham mma, Onyankopɔn asomfo, Yakob mma a wapaw wɔn.
7 Han, HERREN, er vor Gud, hans Domme naar ud over Jorden;
Ɔyɛ Awurade, yɛn Nyankopɔn. Nʼahenni da adi wɔ asase so nyinaa.
8 han ihukommer for evigt sin Pagt, i tusind Slægter sit Tilsagn,
Ɔkae nʼapam daa nyinaa, asɛm a ɔhyɛ maa awo ntoantoaso apem no,
9 Pagten, han slutted med Abraham, Eden, han tilsvor Isak;
apam a ɔne Abraham yɛe no, ntam a ɔka kyerɛɛ Isak no.
10 han holdt den i Hævd som Ret for Jakob, en evig Pagt for Israel,
Ɔhyɛɛ mu den maa Yakob sɛ mmara, de maa Israel sɛ apam a ɛbɛtena hɔ afebɔɔ.
11 idet han sagde: »Dig giver jeg Kana'ans Land som eders Arvelod.«
Ɔkae se, “Mede Kanaan asase no bɛma wo sɛ kyɛfa a ɛbɛyɛ wʼagyapade.”
12 Da de kun var en liden Hob, kun faa og fremmede der,
Ɔkaa eyi bere a na wɔnnɔɔso, ahɔhokuw ketewa bi a wɔwɔ Kanaan.
13 og vandrede fra Folk til Folk, fra et Rige til et andet,
Wofii aman so kɔɔ aman so; fii ahemman mu kɔɔ ahemman mu.
14 tillod han ingen at volde dem Men, men tugted for deres Skyld Konger:
Wamma obi anhyɛ wɔn so; wɔn nti, ɔkaa ahene anim se:
15 »Rør ikke mine Salvede, gør ikke mine Profeter ondt!«
“Mommfa mo nsa nka wɔn a masra wɔn ngo; na monnyɛ mʼadiyifo bɔne bi.”
16 Hungersnød kaldte han frem over Landet, hver Brødets Støttestav brød han;
Ɔmaa ɔkɔm baa asase no so na ɔsɛee akwan a wɔfa so nya wɔn aduan nyinaa;
17 han sendte forud for dem en Mand, Josef solgtes som Træl;
na ɔsomaa ɔbarima bi dii wɔn anim, Yosef a wɔtɔn no sɛ akoa no.
18 de tvang hans Fødder med Lænker, han kom i Lænker af Jern,
Wɔde mpokyerɛ guu ne nʼanan, na wɔde dade nkɔnsɔnkɔnsɔn hyɛɛ ne kɔn,
19 indtil hans Ord blev opfyldt; ved HERRENS Ord stod han Prøven igennem.
kosii sɛ nea ɔhyɛɛ ho nkɔm no baa mu, kosii sɛ Awurade asɛm no daa no adi sɛ ɔyɛ ɔnokwafo.
20 Paa Kongens Bud blev han fri, Folkenes Hersker lod ham løs;
Ɔhene no soma ma wokoyii no; aman no sodifo gyaa no.
21 han tog ham til Herre for sit Hus, til Hersker over alt sit Gods;
Ɔyɛɛ no ne fi so wura nea ɔwɔ nyinaa sodifo,
22 han styred hans Øverster efter sin Vilje og viste hans Ældste til Rette.
sɛ ɔnkyerɛ ne mmapɔmma nea ɔpɛ na ɔnkyerɛ ne mpanyimfo nyansa.
23 Og Israel kom til Ægypten, Jakob boede som Gæst i Kamiternes Land.
Na Israel kɔɔ Misraim; Yakob kɔtenaa Ham asase so sɛ ɔnanani.
24 Han lod sit Folk blive saare frugtbart og stærkere end dets Fjender;
Awurade maa ne nkurɔfo ase dɔe; ɔyɛɛ wɔn bebree dodo maa wɔn atamfo,
25 han vendte deres Sind til Had mod sit Folk og til Træskhed imod sine Tjenere.
wɔn a ɔdan wɔn koma sɛ wɔntan ne nkurɔfo na wɔmpam nʼasomfo ti so.
26 Da sendte han Moses, sin Tjener, og Aron, sin udvalgte Mand;
Ɔsomaa ne somfo Mose, ne Aaron a na wayi no no.
27 han gjorde sine Tegn i Ægypten og Undere i Kamiternes Land;
Wɔyɛɛ ne nsɛnkyerɛnne nwonwaso wɔ wɔn mu, nʼanwonwade wɔ Ham asase so.
28 han sendte Mørke, saa blev det mørkt, men de ænsede ikke hans Ord;
Ɔsomaa sum, na ɔmaa asase duruu sum, efisɛ na wɔatew nʼasɛm no so atua.
29 han gjorde deres Vande til Blod og slog deres Fisk ihjel;
Ɔmaa wɔn nsu nyinaa dan mogya, nam so kum mu mpataa.
30 af Frøer vrimlede Landet, selv i Kongens Sale var de;
Mpɔtorɔ bɛhyɛɛ asase no so ma, na wɔhyɛn ɔman no sodifo mpia mu.
31 han talede, saa kom der Bremser og Myg i alt deres Land;
Ɔkasae, na nwansena bebree ne ntontom baa ɔman no mu baabiara.
32 han sendte dem Hagl for Regn og luende Ild i Landet;
Ɔmaa wɔn osu dan mparuwbo a anyinam nenam mu wɔ ɔman no nyinaa mu;
33 han slog baade Vinstok og Figen og splintrede Træerne i deres Land;
Ɔsɛee wɔn bobe ne borɔdɔma nnua na obubuu ɔman no so nnua pasaa.
34 han talede, saa kom der Græshopper, Springere uden Tal,
Ɔkasae, na mmoadabi bae, tɛwtɛw a wontumi nkan wɔn;
35 de aad alt Græs i Landet, de aad deres Jords Afgrøde;
wɔwee ahabammono biara a ɛwɔ wɔn asase no so, na wodii wɔn mfuw so nnuan.
36 alt førstefødt i Landet slog han, Førstegrøden af al deres Kraft;
Afei okunkum wɔn asase so mmakan nyinaa, wɔn mmarimayɛ mu aba a edi kan nyinaa.
37 han førte dem ud med Sølv og Guld, ikke een i hans Stammer snubled;
Oyii Israel a ɔso dwetɛ ne sikakɔkɔɔ fii wɔn mmusuakuw mu a obiara ho antɔ kyima.
38 Ægypterne glæded sig, da de drog bort, thi de var grebet af Rædsel for dem.
Misraim ani gyei, bere a wɔkɔe, efisɛ na Israelfo ho hu atɔ wɔn so.
39 Han bredte en Sky som Skjul og Ild til at lyse i Natten;
Ɔtrɛw omununkum mu kataa wɔn so, na ogya maa wɔn hann anadwo.
40 de krævede, han bragte Vagtler, med Himmelbrød mættede han dem;
Wobisae, na ɔbrɛɛ wɔn mparuwbo ɔmaa ɔsoro aduan mee wɔn.
41 han aabnede Klippen, og Vand strømmed ud, det løb som en Flod i Ørkenen.
Obuee ɔbotan mu maa nsu fii mu bae; na ɛsen faa sare no so sɛ asubɔnten.
42 Thi han kom sit hellige Ord i Hu til Abraham, sin Tjener;
Ɔkaee ne bɔ kronkron bi a ɔhyɛɛ ne somfo Abraham no.
43 han lod sit Folk drage ud med Fryd, sine udvalgte under Jubel;
Oyii ne nkurɔfo maa wɔn ani gyei; wɔn a wapaw wɔn no dii ahurusi;
44 han gav dem Folkenes Lande, de fik Folkeslags Gods i Eje.
ɔde amanaman no nsase maa wɔn, na nea ebinom abrɛ anya no bɛyɛɛ wɔn agyapade
45 Derfor skulde de holde hans Bud og efterkomme hans Love. Halleluja!
na wɔahwɛ nʼahyɛde adi ne mmara so. Munyi Awurade ayɛ.
