Ordsprogene 8
1 Mon ikke Visdommen kalder, løfter Indsigten ikke sin Røst?
Githĩ ũũgĩ ndareetana? Githĩ ũtaũku ndaranĩrĩra na mũgambo wake?
2 Oppe paa Høje ved Vejen, ved Korsveje træder den frem;
Njĩra-inĩ kũrĩa gũtũũgĩru, na magomano-inĩ ma njĩra-rĩ, nĩho ũũgĩ arũgamĩte;
3 ved Porte, ved Byens Udgang, ved Dørenes Indgang raaber den:
ningĩ hakuhĩ na ihingo iria cierekeire itũũra inene, o hau matoonyero-inĩ-rĩ, nĩho araanĩrĩra akoiga atĩrĩ:
4 Jeg kalder paa eder, I Mænd, løfter min Røst til Menneskens Børn.
“Inyuĩ andũ nĩ inyuĩ ndĩreeta; ndĩraanĩrĩra na mũgambo wakwa kũrĩ andũ othe a thĩ.
5 I tankeløse, vind jer dog Klogskab, I Taaber, saa faa dog Forstand!
Inyuĩ arĩa mũtarĩ na ũũgĩ, gĩai na ũbaarĩrĩri, inyuĩ arĩa akĩĩgu, gĩai na ũtaũku.
6 Hør, thi jeg fører ædel Tale, aabner mine Læber med retvise Ord;
Thikĩrĩriai, nĩgũkorwo ndĩ na maũndũ ma bata ngwaria; ngũtumũra mĩromo yakwa njarie maũndũ marĩa magĩrĩire.
7 ja, Sandhed taler min Gane, gudløse Læber er mig en Gru.
Kanua gakwa kaaragia ũhoro wa ma, nĩgũkorwo mĩromo yakwa nĩĩthũire waganu mũno ta kĩndũ kĩrĩ magigi.
8 Rette er alle Ord af min Mund, intet er falskt eller vrangt;
Ciugo ciothe cia kanua gakwa nĩ cia ũthingu; gũtirĩ o na kiugo kĩmwe gĩacio kĩogomu kana gĩa kũhĩtithania.
9 de er alle ligetil for den kloge, retvise for dem der vandt Indsigt.
Kũrĩ arĩa makũũranaga maũndũ ciugo ciothe nĩciagĩrĩire; itirĩ mahĩtia kũrĩ arĩa marĩ na ũmenyo.
10 Tag ved Lære, tag ikke mod Sølv, tag mod Kundskab fremfor udsøgt Guld;
Thuurai mataaro makwa handũ ha betha, mũthuure ũmenyo handũ ha thahabu ĩrĩa njega mũno,
11 thi Visdom er bedre end Perler, ingen Skatte opvejer den.
nĩgũkorwo ũũgĩ nĩ wa goro gũkĩra ruru iria ndune, na gũtirĩ kĩndũ ũngĩĩrirĩria kĩngĩringithanio naguo.
12 Jeg, Visdom, er Klogskabs Nabo og raader over Kundskab og Kløgt.
“Niĩ ũũgĩ-rĩ, ndũũranagia na ũbaarĩrĩri; nĩndĩgwatĩire ũmenyo o na gũthugunda maũndũ mega.
13 HERRENS Frygt er Had til det onde. Jeg hader Hovmod og Stolthed, den onde Vej og den falske Mund.
Gwĩtigĩra Jehova nĩgũthũũra ũũru; nĩthũire mwĩtĩĩo na mwĩtũũgĩrio, na mĩtugo mĩũru na mĩario ya waganu.
14 Jeg ejer Raad og Visdom, jeg har Forstand, jeg har Styrke.
Kĩrĩra na ũũgĩ wa gũkũũrana maũndũ nĩ ciakwa; niĩ ndĩ na ũtaũku, na ndĩ na ũhoti.
15 Ved mig kan Konger styre og Styresmænd give retfærdige Love;
Athamaki mathamakaga nĩ ũndũ wa hinya wakwa nao aathani magathondeka mawatho ma kĩhooto;
16 ved mig kan Fyrster raade og Stormænd dømme Jorden.
anene mathamakaga nĩ ũndũ wa hinya wakwa, o ũndũ ũmwe na arĩa othe marĩ igweta arĩa maathanaga gũkũ thĩ.
17 Jeg elsker dem, der elsker mig, og de, der søger mig, finder mig.
Nĩnyendete arĩa manyendete, nao arĩa manjaragia na kĩyo nĩmanyonaga.
18 Hos mig er der Rigdom og Ære, ældgammelt Gods og Retfærd.
Ũtonga na gĩtĩĩo cionekaga harĩ niĩ, o hamwe na ũtonga wa gũtũũra, na ũgaacĩru.
19 Min Frugt er bedre end Guld og Malme, min Afgrøde bedre end kosteligt Sølv.
Maciaro makwa nĩ mega gũkĩra thahabu ĩrĩa therie; uumithio wakwa nĩũkĩrĩte betha ĩrĩa njega.
20 Jeg vandrer paa Retfærds Vej, midt hen ad Rettens Stier
Niĩ thiiaga na njĩra ya ũthingu, ngathiĩra o njĩra-inĩ cia kĩhooto,
21 for at tildele dem, der elsker mig, Gods og fylde deres Forraadshuse.
ngĩheaga andũ arĩa manyendete ũtonga, na ngaiyũragia igĩĩna ciao.
22 Mig skabte HERREN først blandt sine Værker, i Urtid, førend han skabte andet;
“Jehova aanyũmbire o kĩambĩrĩria-inĩ kĩa wĩra wake, mbere ya mawĩra make ma tene;
23 jeg blev frembragt i Evigheden, i Begyndelsen, i Jordens tidligste Tider;
ndaathuurirwo kuuma tene wa tene, kuuma o kĩambĩrĩria, thĩ ĩtarĩ yagĩa.
24 jeg fødtes, før Verdensdybet var til, før Kilderne, Vandenes Væld, var til;
Rĩrĩa gũtaagĩte maria manene-rĩ, nĩguo ndaciarirwo, o hĩndĩ ĩrĩa gũtaarĩ matherũkĩro maiyũrĩte maaĩ;
25 førend Bjergene sænkedes, før Højene fødtes jeg,
ndaciarirwo irĩma itanahaandwo harĩa irĩ, na tũrĩma tũtanagĩa,
26 førend han skabte Jord og Marker, det første af Jordsmonnets Støv.
we atanoomba thĩ kana ithaka ciayo, o na kana rũkũngũ o ruothe rwa thĩ.
27 Da han grundfæsted Himlen, var jeg hos ham, da han satte Hvælv over Verdensdybet.
Niĩ ndaarĩ o kuo hĩndĩ ĩrĩa aathondekire igũrũ na akĩrĩiga handũ ha rĩo, hĩndĩ ĩrĩa eekĩrire rũkiriri rwa kũrĩa kũriku,
28 Da han fæstede Skyerne oventil og gav Verdensdybets Kilder deres faste Sted,
rĩrĩa aahaandire matu kũu igũrũ, na akĩrũmia ithima cia kũrĩa kũriku wega,
29 da han satte Havet en Grænse, at Vandene ej skulde bryde hans Lov, da han lagde Jordens Grundvold,
rĩrĩa eekĩrire mũhaka wa iria nĩguo maaĩ matikanae kwagarara watho wake, na rĩrĩa aahandire mĩthingi ya thĩ.
30 da var jeg Fosterbarn hos ham, hans Glæde Dag efter Dag; for hans Aasyn leged jeg altid,
Hĩndĩ ĩyo ndaarĩ o hakuhĩ nake ndĩ ta mũbundi mũũgĩ. Ndaaiyũrĩtwo nĩ gĩkeno mũthenya o mũthenya, na ngakenaga hĩndĩ ciothe ndĩ mbere yake,
31 leged paa hans vide Jord og havde min Glæde af Menneskens Børn.
ngakenagĩra thĩ yake yothe, na ngakenagio nĩ andũ othe a thĩ.
32 Og nu, I Sønner, hør mig! Vel den, der vogter paa mine Veje!
“Atĩrĩrĩ ariũ akwa, ta thikĩrĩriai; kũrathimwo nĩ arĩa marũmagia njĩra ciakwa.
33 Hør paa Tugt og bliv vise, lad ikke haant derom!
Ta thikĩrĩriai mataaro makwa nĩguo mũhĩge; mũtikamarege.
34 Lykkelig den, der hører paa mig, saa han daglig vaager ved mine Døre og vogter paa mine Dørstolper.
Kũrathimwo nĩ mũndũ ũrĩa ũnjiguaga, agacũthagĩrĩria mĩrango-inĩ yakwa o mũthenya, akanjetagĩrĩra hingĩro-inĩ cia mĩrango yakwa.
35 Thi den, der finder mig; finder Liv og opnaar Yndest hos HERREN;
Nĩgũkorwo ũrĩa wothe ũgĩte na niĩ nĩ muoyo agĩte naguo, nake akagĩa na agetĩkĩrĩka harĩ Jehova.
36 men den, som mister mig, skader sig selv; enhver, som hader mig, elsker Døden.
No ũrĩa wothe ũhĩtanĩtie na niĩ nĩ ũũru eĩkaga; nao arĩa othe maathũire nĩ gĩkuũ mendete.”
