< Ordsprogene 29 >
1 Hvo Nakken gør stiv, skønt revset tit, han knuses brat uden Lægedom.
O KE kanaka i ao pinepine ia a hoopaakiki hoi i kona a-i, E make koke no ia, aole mea e ola'i.
2 Er der mange retfærdige, glædes Folket, men raader de gudløse, sukker Folket.
I ka lehulehu ana e ka poe pono, hauoli na kanaka; A i ke alii ana o ka mea hewa, ulono ae la na kanaka.
3 Hvo Visdom elsker, glæder sin Fader, hvo Skøger omgaas, bortødsler Gods.
O ke kanaka e ake ana i ka naauao, hoohauoli oia i kona makuakane; O ka mea launa aku me na wahine hookamakama, hokai wale aku oia i kana waiwai.
4 Kongen grundfæster Landet med Ret, en Udsuger lægger det øde.
Ma ka hoopono, e hooku paa ai ke alii i ka aina; O ka mea lawe i na makana, oia ke hoohiolo iho.
5 Mand, der smigrer sin Næste, breder et Net for hans Fod.
O ke kanaka malimali aku i kona hoanoho, Oia ka i hohola i ka hei no kona mau wawae.
6 I sin Brøde hildes den onde, den retfærdige jubler af Glæde.
Puniheiia ke kanaka hewa ma kona hewa iho; Hauoli no ka mea pono me ka olioli.
7 Den retfærdige kender de ringes Retssag; den gudløse skønner intet.
Ike aku no ka mea pono i ka pilikia o ka poe ilihune; A o ka mea hewa, aole ona manao e ike aku.
8 Spottere ophidser Byen, men Vismænd, de stiller Vrede.
O ka poe hoowahawaha, hoohihia lakou i ke kulanakauhale; O ka poe naauao, pale ae lakou i ka huhu.
9 Gaar Vismand i Rette med Daare, vredes og ler han, alt preller af.
Ina e hoopaapaa ke kanaka naauao, me ke kanaka hewa, He huhu paha kona, he akaaka paha, aohe oluolu iki.
10 De blodtørstige hader lydefri Mand, de retsindige tager sig af ham.
O ka poe punikoko, inaina aku lakou i ka mea pololei; Imi hoi ka poe hoopono i ke ola nona.
11 En Taabe slipper al sin Voldsomhed løs, Vismand stiller den omsider.
Hoopuka mai ka mea naaupo i kona manao a pau; Noho malie hoi ka mea naauao a mahope aku.
12 En Fyrste, som lytter til Løgnetale, faar lutter gudløse Tjenere.
Ina e haliu ae ke alii i ka olelo wahahee, Pau loa kana poe kauwa i ka hana hewa.
13 Fattigmand og Blodsuger mødes, HERREN giver begges Øjne Glans.
O ka mea ilihune, a o ke kanaka hookaumaha e halawai pu laua; Na Iehova e hoomalamalama i na maka o laua a elua.
14 En Konge, der dømmer de ringe med Ret, hans Trone staar fast evindelig.
O ke alii e hooponopono ana i ka poe ilihune ma ka oiaio, E paa mau loa no kona nohoalii.
15 Ris og Revselse, det giver Visdom, uvorn Dreng gør sin Moder Skam.
O ka laau hahau, a me ke aoia mai, haawi no i ka naauao; A o ko keiki waiho wale ia, oia ke hoohilahila i kona makuwahine.
16 Bliver mange gudløse, tiltager Synd; retfærdige ser med Fryd deres Fald.
I ka mahuahua ana o ka poe howa, mahuahua no ke kolohe; E ike hoi ka poe pono i ko lakau haule ana.
17 Tugt din Søn, saa kvæger han dig og bringer din Sjæl, hvad der smager.
E haua i kau keiki, a nana oe e hoomaha mai; E lilo no ia i mea e olioli ai kou uhane.
18 Uden Syner forvildes et Folk; salig den, der vogter paa Loven.
I ole ke aoia mai, hele hewa na kanaka; A o ka mea malama i ke kanawai, pomaikai oia.
19 Med Ord lader Træl sig ikke tugte, han fatter dem vel, men adlyder ikke.
Ma ka olelo wale ana, aole e aoia mai ke kauwa; No ka mea ina paha i ike, aole ia e pane mai,
20 Ser du en Mand, der er hastig til Tale, for en Taabe er der snarere Haab end for ham.
Ua ike anei oe i ke kanaka wikiwiki i ka olelo? Ua lana ka manao no ka mea naaupo aole nona.
21 Forvænner man sin Træl fra ung, vil han til sidst være Herre.
O ka mea hoohiwahiwa i kana kauwa mai kona wa uuku mai, Mahope iho, e lilo oia i keiki nana.
22 Hidsig Mand vækker Strid, vredladen Mand gør megen Synd.
O ke kanaka huhu, oia ka i hookonokono i ka hakaka, A o ka mea inaina wale, nui ae la kona hewa.
23 Et Menneskes Hovmod ydmyger ham, den ydmyge opnaar Ære.
O ka haaheo o ke kanaka, oia ka mea uana ia e hoohaahaa iho; E pili hoi ka hanohano i ka mea haahaa ka naau.
24 Hæleren hader sit Liv, han hører Forbandelsen, men melder intet.
O ka mea lawe pu me ka aihue, inaina aku oia i kona uhane iho; Ua lohe oia i ka hailiili, aole hoi i hoike aku.
25 Frygt for Mennesker leder i Snare, men den, der stoler paa HERREN, er bjærget.
O ka makau i ke kanaka, he mea ia e hihia ai; O ka mea paulele ia Iehova ua palekana oia.
26 Mange søger en Fyrstes Gunst; Mands Ret er dog fra HERREN.
Nui ka poe imi i ka lokomaikaiia mai e ke alii, Aka, no Iehova mai ka hoopono ana i ke kanaka.
27 Urettens Mand er retfærdiges Gru, hvo redeligt vandrer, gudløses Gru.
He mea hoopailua i ka poe pono ke kanaka hoopono ole; He mea hoopailua hoi i ka mea hewa, ka mea pololei ma kona aoao.