Ordsprogene 20

1 En Spotter er Vinen, stærk Drik slaar sig løs, og ingen, som raver deraf, er viis.

Mpamerevere ty divay, mpañotakotake ty toake, vaho tsy mahihitse i nampivìhe’ey.

2 Som Løvebrøl er Rædslen, en Konge vækker, at vække hans Vrede er at vove sit Liv.

Ty fampangebaheban-kaviñera’ i mpanjakaiy, le manahake ty firohafan-diona; mamoe aiñe ty mitrabik’ aze hiboseha’e.

3 Mands Ære er det at undgaa Trætte, men alle Taaber vil Strid.

Havañona’ ondaty te miholiatse añ-ali-drokoñe, fe manjehatse avao o dagolao.

4 Om Efteraaret pløjer den lade ikke, han søger i Høst, men finder intet.

Tsy mitrabak’ asotry ty tembo; ie famara-manta, mangatake tsy mahazo.

5 Raad i Mands Hjerte er dybe Vande, men Mand med Indsigt drager det op.

Rano laleke ty fisafirian’ arofo’ ondaty, fe mampiboak’ aze ty mahihitse.

6 Mangen kaldes en velvillig Mand, men hvem kan finde en trofast Mand?

Maro ty mihaboke ho mpiferenaiñe, fa ia ty mahatendreke ondaty migahiñe.

7 Retfærdig er den, som lydefrit vandrer, hans Sønner faar Lykke efter ham.

Mañavelo an-kahiti’e ty vantañe; haha o ana’e manonjohy azeo!

8 Kongen, der sidder i Dommersædet, sigter alt ondt med sit Blik.

Tsongàe’ ty mpanjaka miambesatse an-jaka ao am-pihaino’e ze atao haratiañe iaby.

9 Hvo kan sige: »Jeg rensed mit Hjerte, og jeg er ren for Synd!«

Ia ty mahafisaontsy ty hoe: Fa nampikanitsoheko ty troko; vaho malio tahin-draho?

10 To Slags Vægt og to Slags Maal, begge Dele er HERREN en Gru.

Songa tiva am’ Iehovà ty vato-pandanja vìlañe naho ty kapoake vàlañe.

11 Selv Drengen kendes paa det, han gør, om han er ren og ret hans Færd.

O sata’eo ro andrendrehañe i zatovo, hera mikasokàsoke naho to i fitoloña’ey.

12 Øret, der hører, og Øjet, der ser, HERREN skabte dem begge.

Ty ravembia mahajanjiñe, naho ty fihaino mahaoniñe, songa namboare’ Iehovà.

13 Elsk ikke Søvn, at du ej bliver fattig, luk Øjnene op og bliv mæt.

Ko manao hatea rotse, tsy mone ho rarake; Avotiriho o fihaino’oo le ho eneñe mahakama.

14 Køberen siger: »Usselt, usselt!« men skryder af Handelen, naar han gaar bort.

Raty, raty, hoe ty mpivily; ie mienga le isengea’e.

15 Har man end Guld og Perler i Mængde, kosteligst Smykke er Kundskabslæber.

Eo ty volamena naho ty vatosoa tsifotofoto; fe safira ty fivimby nahatendreke hilala.

16 Tag hans Klæder, han borged for en anden, pant ham for fremmedes Skyld!

Rambeso ty saro’ ty nitsoak’ ambahiny, tambozoro ho antoke t’ie tsy fohiñe.

17 Sødt smager Løgnens Brød, bagefter fyldes Munden med Grus.

Mamy ty mofo niazo t’ie namañahy, fa ho atseke faseñe aniany ty vava’e.

18 Planer, der lægges ved Raadslagning, lykkes; før Krig efter modent Overlæg!

Tolo-kevetse ro mahajadoñe safiry, Mañolots’ añ’aly ty fanoroan-kihitse.

19 Bagtaleren røber, hvad ham er betroet, hav ej med en aabenmundet at gøre!

Mampiborake tangogo ty mpikanifoke mitsatsà; aa le ko mirekets’ami’ty mpangaradadake.

20 Den, der bander Fader og Moder, i Bælgmørke gaar hans Lampe ud.

Ze mamatse rae naho rene, hikipeke an-kaieñe ao ty failo’e.

21 Først haster man efter en Arv, men til sidst velsignes den ikke.

Ty lova tinaentaeñe am-baloha’e, tsy ho tahieñe am-para’e.

22 Sig ikke: »Ondt vil jeg gengælde!« Bi paa HERREN, saa hjælper han dig.

Ko manao ty hoe: Ho valeko i ratiy; mahaliñisa Iehovà, Ie ty handrombak’ azo.

23 To Slags Lodder er HERREN en Gru, det er ikke godt, at Vægten er falsk.

Tiva am’ Iehovà ty vato-lanja tsy mira; vaho tsy vokatse o fandanjàñe vìlañeo.

24 Fra HERREN er Mands Fjed, hvor kan et Menneske fatte sin Skæbne!

Alaha’ Iehovà o lia’ ondatio; aia arè ty haharendreha’ ondaty i lala’ey?

25 Det er farligt at sige tankeløst: »Helligt!« og først efter Løftet tænke sig om.

Fandrike ty ikofofoaha’ t’indaty, ty hoe: Masiñe! ie añe i fantay vaho añontanea’e.

26 Viis Konge sigter de gudløse, lader Tærskehjul gaa over dem.

Manònga o lo-tserekeo ty mpanjaka mahihitse; le ampivarimbariñe’e ama’e ty larò.

27 Menneskets Aand er en HERRENS Lampe, den ransager alle hans Indres Kamre.

Failo’ Iehovà ty arofo’ ondaty, Fonga karaofe’e o añova’eo.

28 Godhed og Troskab vogter Kongen, han støtter sin Trone ved Retfærd.

Mahafijadoñe ty fiferenaiñañe naho ty hatò i mpanjakay; tohaña’e am-patarihañe i fiambesa’ey.

29 Unges Stolthed er deres Styrke, gamles Smykke er graanet Haar.

Enge’ o ajalahio o haozara’ iareoo; maroi-foty ty volonahe’ o androanavio.

30 Blodige Strimer renser den onde og Hug hans Indres Kamre.

Mamaopao-karatiañe ty fofoke mamonotroboke, naho mañalio o añova’eo ty lafa.