Ordsprogene 20
1 En Spotter er Vinen, stærk Drik slaar sig løs, og ingen, som raver deraf, er viis.
Omwenge mukudaazi, ekitamiiza muleekaanyi, era buli alaga mu kkubo ekyamu olw’ebyo talina magezi.
2 Som Løvebrøl er Rædslen, en Konge vækker, at vække hans Vrede er at vove sit Liv.
Obusungu bwa kabaka buli ng’okuwuluguma kw’empologoma, n’oyo amusunguwaza yeefiiriza bulamu bwe.
3 Mands Ære er det at undgaa Trætte, men alle Taaber vil Strid.
Kya kitiibwa omuntu okwewala entalo, naye buli musirusiru ayagala okuyomba.
4 Om Efteraaret pløjer den lade ikke, han søger i Høst, men finder intet.
Omugayaavu talima mu budde butuufu, kyanaavanga anoonya eby’amakungula nga talina kantu.
5 Raad i Mands Hjerte er dybe Vande, men Mand med Indsigt drager det op.
Ebigendererwa ebiba mu mutima gw’omuntu biba ng’amazzi ag’ebuziba, naye omuntu alina okutegeera alibiggyayo.
6 Mangen kaldes en velvillig Mand, men hvem kan finde en trofast Mand?
Abantu bangi bagamba nti balina okwagala okutaggwaawo, naye ani ayinza okuzuula omuntu omwesigwa?
7 Retfærdig er den, som lydefrit vandrer, hans Sønner faar Lykke efter ham.
Omuntu omutuukirivu, atambulira mu bulamu obutaliiko kyakunenyezebwa; ba mukisa abaana be abalimuddira mu bigere.
8 Kongen, der sidder i Dommersædet, sigter alt ondt med sit Blik.
Kabaka bw’atuula ku ntebe ye ey’obwakabaka ng’asala emisango, amaaso ge gasunsulamu ne gaggyamu ebibi byonna.
9 Hvo kan sige: »Jeg rensed mit Hjerte, og jeg er ren for Synd!«
Ani ayinza okugamba nti, “Ntukuzza omutima gwange, ndi mulongoofu era sirina kibi?”
10 To Slags Vægt og to Slags Maal, begge Dele er HERREN en Gru.
Ebipima obuzito ebitatuuka n’ebigera ebikyamu, byombi bya muzizo eri Mukama.
11 Selv Drengen kendes paa det, han gør, om han er ren og ret hans Færd.
Omuvubuka naye amanyibwa olw’ebikolwa bye, obanga birongoofu era nga birungi.
12 Øret, der hører, og Øjet, der ser, HERREN skabte dem begge.
Okutu okuwulira n’eriiso eriraba byombi Mukama ye y’abikola.
13 Elsk ikke Søvn, at du ej bliver fattig, luk Øjnene op og bliv mæt.
Toyagalanga kwebaka oleme kwavuwala, tunula, obeerenga n’ebyokulya bingi.
14 Køberen siger: »Usselt, usselt!« men skryder af Handelen, naar han gaar bort.
“Si kirungi, si kirungi,” bw’ayogera agula; naye bw’agenda n’alyoka yeenyumiririza mu ky’aguze.
15 Har man end Guld og Perler i Mængde, kosteligst Smykke er Kundskabslæber.
Zaabu n’amayinja ag’omuwendo weebiri, naye emimwa egyogera eby’amagezi kye ky’omuwendo ekisingako.
16 Tag hans Klæder, han borged for en anden, pant ham for fremmedes Skyld!
Omuntu bw’aleeta ekyambalo kye ne yeeyimiririra gw’atamanyi, kitwalire ddala, na ddala bw’abanga yeeyimiririra omukazi omubambaavu.
17 Sødt smager Løgnens Brød, bagefter fyldes Munden med Grus.
Emmere enfune mu bukyamu ewooma mu kulya, naye emufuukira amayinja mu kamwa.
18 Planer, der lægges ved Raadslagning, lykkes; før Krig efter modent Overlæg!
Kola entegeka nga weebuuza ku magezi, bw’oba onoolangirira olutalo sooka weebuuze.
19 Bagtaleren røber, hvad ham er betroet, hav ej med en aabenmundet at gøre!
Oyo agenda ng’asaasaanya olugambo abotola ebyama, noolwekyo weewale omuntu ayogerayogera ennyo ebitaliimu.
20 Den, der bander Fader og Moder, i Bælgmørke gaar hans Lampe ud.
Omuntu akolimira kitaawe oba nnyina, ettabaaza ye erizikizibwa n’asigala mu kizikiza ekikutte ennyo.
21 Først haster man efter en Arv, men til sidst velsignes den ikke.
Eby’obusika ebifune ng’ekiseera kyabyo tekinnatuuka, ku nkomerero tebiba na mukisa.
22 Sig ikke: »Ondt vil jeg gengælde!« Bi paa HERREN, saa hjælper han dig.
Toyogera nti, “Nzija kukusasula olw’ekibi kino!” Lindirira Mukama alikuyamba.
23 To Slags Lodder er HERREN en Gru, det er ikke godt, at Vægten er falsk.
Ebipima ebikyamu bya muzizo eri Mukama, ne minzaani ez’obulimba tezisanyusa.
24 Fra HERREN er Mands Fjed, hvor kan et Menneske fatte sin Skæbne!
Amakubo g’omuntu gategekebwa Mukama, omuntu ayinza atya okutegeera ekkubo lya Mukama?
25 Det er farligt at sige tankeløst: »Helligt!« og først efter Løftet tænke sig om.
Kyambika eri omuntu okwanguyiriza okweyama eri Mukama, naye oluvannyuma n’afumiitiriza ku bye yeeyamye.
26 Viis Konge sigter de gudløse, lader Tærskehjul gaa over dem.
Kabaka omugezi asengejja n’aggyamu abakozi b’ebibi, n’ababonereza awatali kusaasira.
27 Menneskets Aand er en HERRENS Lampe, den ransager alle hans Indres Kamre.
Ettabaaza ya Mukama ekebera omwoyo gw’omuntu, n’enoonya mu bitundu eby’omunda ennyo.
28 Godhed og Troskab vogter Kongen, han støtter sin Trone ved Retfærd.
Okwagala n’obwesigwa bikuuma kabaka mu butebenkevu, era obufuzi bwe bunywezebwa na kwagala.
29 Unges Stolthed er deres Styrke, gamles Smykke er graanet Haar.
Amaanyi kye kitiibwa ky’abavubuka, envi kye kitiibwa ky’abakadde.
30 Blodige Strimer renser den onde og Hug hans Indres Kamre.
Emiggo n’ebiwundu biggyawo ebibi, n’embooko zitereeza ebifo eby’omunda ennyo.
