Mikas 5
1 Riv nu Saar i din Hud! De har opkastet en Vold imod os; med Stokken slaar de Israels Hersker paa Kinden.
A NO, e hoakoakoaia oe, e ke kaikamahine o ka poe hao wale; ua hoopilikiaia kakou; E hahau mai lakou i ka lunakanawai o ka Iseraela me ke kookoo ma ka papalina.
2 Og du, du Betlehem-Efrata, liden til at være blandt Judas Tusinder! Af dig skal udgaa mig een til at være Hersker i Israel. Hans Udspring er fra fordum, fra Evigheds Dage.
A o oe, Betelehema Eperata, Ka mea uuku iwaena o na tausani o Iuda, Mailoko mai ou e hele mai ai io'u nei, Ka mea e alii ana iloko o ka Iseraela; Mamua mai kona puka ana, mai ka manawa kahiko loa mai.
3 Derfor giver han dem hen, saa længe til hun, som skal føde, føder, og Resten af hans Brødre vender hjem til Israeliterne.
No ia hoi, e hoolilo aku oia ia lakou, a hiki i ka manawa e hanau ai ka mea e hanau ana: Alaila hoi, e hoi hou mai ke koena o kona mau hoahanau i na mamo a Iseraela.
4 Han skal staa og vogte i HERRENS Kraft, i HERREN sin Guds høje Navn. De skal bo trygt, thi nu skal hans Storhed naa Jordens Grænser.
A e ku mai no ia, e hanai ma ka ikaika o Iehova, Ma ka mana o ka inoa o Iehova kona Akua; A e noho iho lakou; no ka mea, ano e nui auanei oia a hiki i na palena o ka honua.
5 Og han skal være Fred. Naar Assur trænger ind i vort Land, og naar han træder ind i vore Borge, stiller vi syv Hyrder imod ham og otte fyrstelige Mænd,
A oia ka mea e maluhia'i, I ka manawa e hele mai ai ko Asuria, ma ko kakou aina; A i ka wa e hele ai ia iloko o ko kakou mau halealii, Alaila, e hooku e kakou ia ia i na kahuhipa ehiku, A me na'lii, na kanaka ewalu.
6 som skal vogte Assurs Land med Sværd og Nimrods Land med Klinge. Og han skal fri os fra Assur, naar han trænger ind i vort Land, træder ind paa vore Enemærker.
A e ai lakou i ka aina o Asuria, me ka pahikaua, A i ka aina o Nimeroda ma kona mau wahi komo; A e hoopakele no ia mai ko Suria mai, I ka wa e komo mai ia iloko o ko kakou aina, A i ka wa e hehi iho ia maloko o ko kakou mau mokuna.
7 Da bliver Jakobs Rest i de mange Folkeslags Midte som Dug, der kommer fra HERREN, som Regnens Draaber paa Græs, der ikke venter paa nogen eller bier paa Menneskens Børn.
A o ke koena o Iakoba iwaena o na lahuikanaka he nui, E like ia me ka hau mai o Iehova mai, Me ka ua maluna o ka weuweu, Ka mea kali ole no ke kanaka, Aohe hoi e hookaulua no ke keiki a ke kanaka.
8 Da bliver Jakobs Rest blandt Folkene i de mange Folkeslags Midte som en Løve blandt Skovens Dyr, en Ungløve blandt Faarehjorde, der nedtramper, naar den gaar frem, og sønderriver redningsløst.
A lilo ke koena o Iakoba iwaena o ko na aina e, Iwaena o na lahuikanaka he nui, e like me ka liona iwaena o na holoholona o ka ululaau, E like me ka liona opio iwaena o ka ohana hipa; No ka mea, i kona hele ana'e, hehi iho ilalo, a e haehae wale, aohe mea nana e hoopakele.
9 Din Haand skal være over dine Uvenner, alle dine Fjender ryddes bort.
E hookiekieia kou lima maluna o kou poe ku e mai, A e hookiia'ku kou poe enemi a pau.
10 Paa hin Dag, lyder det fra HERREN, udrydder jeg Hestene af dig, dine Stridsvogne gør jeg til intet,
A i kela manawa, wahi a Iehova, E oki aku au i kou poe lio mai waena mai ou, A e luku aku au i kou poe halekaa:
11 rydder Byerne bort i dit Land, river alle dine Fæstninger ned,
A e oki aku au i na kulanakauhale e kou aina, A e hoohiolo au i kou mau wahi paa a pau:
12 rydder Trolddommen bort af din Haand, Tegntydere faar du ej mer;
A e oki aku i ka poe anaana mai kou lima aku, Aole oe e malama hou i na kupua.
13 jeg rydder dine Billeder bort, Stenstøtterne bort af din Midte og du skal ikke mer tilbede dine Hænders Værk.
A e oki aku au i kou mau kii kalaiia, A i kou mau kii mai waena mai ou, Aole hoi oe e hoomana hou aku i ka hana a kou mau lima.
14 Jeg udrydder dine Asjerer og lægger dine Afguder øde;
A e hookuke aku au i kou mau kii akua mai waena mai ou, A e luku aku au i kou mau kulanakauhale.
15 i Vrede og Harme tager jeg Hævn over Folk, som ikke vil høre.
A e hoopai aku au me ka huhu a me ka inaina i na lahuikanaka, Ka mea a lakou i lohe ole ai.
