Markus 1
1 Jesu Kristi, Guds Søns, Evangeliums Begyndelse er saaledes,
Ma e chakruok mar Injili mar Yesu Kristo Wuod Nyasaye.
2 som der er skrevet hos Profeten Esajas: „Se, jeg sender min Engel for dit Ansigt, han skal berede din Vej.
En mana kaka ondiki e kitap Janabi Isaya niya, “Abiro oro jaotena otel e nyimi, obiro losoni yo.”
3 Der er en Røst af en, som raaber i Ørkenen: Bereder Herrens Vej, gører hans Stier jævne!‟
“Ngʼat moro kok e thim niya, ‘Losuru yo ne Jehova Nyasaye, losneuru yo moriere tir.’”
4 Johannes kom, han, som døbte i Ørkenen og prædikede Omvendelses-Daab til Syndernes Forladelse.
Kuom mano, Johana nowuok e thim koyalo ni mondo ji oyud batiso kaka ranyisi ni giselokore gidwogo ir Nyasaye kendo oweyonegi richogi.
5 Og hele Judæas Land og alle i Jerusalem gik ud og bleve døbte af ham i Floden Jordan, idet de bekendte deres Synder.
Kuom mano, jopiny Judea duto kod ji duto moa Jerusalem nowuok odhi ire. Ne gihulo richogi mi Johana nobatisogi e Aora Jordan.
6 Og Johannes var klædt i Kamelhaar og havde et Læderbælte om sin Lænd og spiste Græshopper og vild Honning.
Johana norwakore gi lewni molos gi yie ngamia kendo notweyo kamba mar pien e nungone. Nochamo bonyo kod mor kich manie thim.
7 Og han prædikede og sagde: „Efter mig kommer den, som er stærkere end jeg, hvis Skotvinge jeg ikke er værdig at bøje mig ned og løse.
Wach mane Johana yalo ne chal kama: “Ngʼat moro biro bangʼa ma oloya gi duongʼ, ok awinjora gonyo kata tond wuochene.
8 Jeg har døbt eder med Vand, men han skal døbe eder med den Helligaand.‟
An abatisou gi pi, to en obiro batisou gi Roho Maler.”
9 Og det skete i de Dage, at Jesus kom fra Nazareth i Galilæa og blev døbt af Johannes i Jordan.
E kindeno Yesu nobiro koa Nazareth, e piny Galili mi Johana nobatise e aora Jordan.
10 Og straks da han steg op af Vandet, saa han Himlene skilles ad og Aanden ligesom en Due dale ned over ham;
Kane oyudo Yesu wuok aa ei pi, noneno polo kayawore kendo ka Roho Maler lor mondo opi kuome e kido mar akuru.
11 og der kom en Røst fra Himlene: „Du er min Søn, den elskede, i dig har jeg Velbehag.‟
To dwol maduongʼ noa e polo kawacho niya, “In e Wuoda mahero. Chunya mor kodi.”
12 Og straks driver Aanden ham ud i Ørkenen.
Gikanyono Roho Maler nokawo Yesu motere e thim,
13 Og han var i Ørkenen fyrretyve Dage, medens han fristedes af Satan, og han var blandt Dyrene; og Englene tjente ham.
kendo nodak e thim kuno kuom ndalo piero angʼwen, ka Satan teme. E thim kuno Yesu nodak e kind le mag thim, to malaike ne tiyone.
14 Men efter at Johannes var kastet i Fængsel, kom Jesus til Galilæa og prædikede Guds Evangelium
Kane osetwe Johana e od twech, Yesu nodhi Galili, koyalo Injili mar Nyasaye.
15 og sagde: „Tiden er fuldkommet, og Guds Rige er kommet nær; omvender eder og tror paa Evangeliet!‟
Noyalo niya, “Sa osechopo kendo pinyruoth Nyasaye osekayo machiegni. Weuru richo kendo yieuru Injili.”
16 Og medens han gik langs Galilæas Sø, saa han Simon og Simons Broder Andreas i Færd med at kaste Garn i Søen; thi de vare Fiskere.
Kane oyudo Yesu wuotho e dho Nam Galili, noneno Simon gi owadgi ma Andrea ka jobolo gokgi e nam, nimar ne gin jolupo.
17 Og Jesus sagde til dem: „Følger efter mig, saa vil jeg gøre eder til Menneskefiskere.‟
Yesu nowachonegi niya, “Biuru uluwa, mondo kar ywayo rech to aketu ubed joywa ji.”
18 Og de forlode straks Garnene og fulgte ham.
Gisano ne giweyo gogo mag-gi gisano mi giluwe.
19 Og da han gik lidt videre frem, saa han Jakob, Zebedæus's Søn, og hans Broder Johannes, som ogsaa vare i Færd med at bøde deres Garn i Skibet;
Yesu nomedo chwalore nyime matin mi noneno Jakobo wuod Zebedi gi owadgi ma Johana ka jobet e yie kendo loso gokegi.
20 og han kaldte straks paa dem, og de forlode deres Fader Zebedæus i Skibet med Lejesvendene og gik efter ham.
Gikanyono Yesu noluongogi, kendo ne giweyo wuon-gi ma Zebedi e yie, kaachiel gi jotich mane konyogi, mi giluwe.
21 Og de gaa ind i Kapernaum. Og straks paa Sabbaten gik han ind i Synagogen og lærte,
Negidhi Kapernaum, to kane Sabato ochopo, Yesu nodonjo e sinagogi mi ochako puonjo.
22 og de bleve slagne af Forundring over hans Lære; thi han lærte dem som en, der havde Myndighed, og ikke som de skriftkloge.
Ji nowuoro puonjne, nikech nopuonjo ka ngʼat man-gi teko, to ok ka Jopuonj Chik.
23 Og der var i deres Synagoge et Menneske med en uren Aand, og han raabte højt
To kanyono ei sinagogi ne nitie ngʼat moro mane nigi jachien marach. Ngʼatni noywak matek kowacho niya,
24 og sagde: „Hvad have vi med dig at gøre, Jesus af Nazareth? Er du kommen for at ødelægge os; jeg kender dig, hvem du er, du Guds hellige.‟
“Yesu ja-Nazareth, en angʼo midwaro timonwa? Isebiro mondo itiekwa koso? Angʼeyo ni in Ngʼat Maler Mar Nyasaye!”
25 Og Jesus truede ham og sagde: „Ti, og far ud af ham!‟
To Yesu nokwere gi dwol matek niya, “Lingʼ thi! Wuogi ia kuome!”
26 Og den urene Aand sled i ham og raabte med høj Røst og for ud af ham.
Jachien marachno noyuko ngʼatno mi ogoyo koko gi dwol ma liyore, bangʼe oa oweye.
27 Og de bleve alle forfærdede, saa at de spurgte hverandre og sagde: „Hvad er dette? en ny Lære med Myndighed; ogsaa over de urene Aander byder han, og de lyde ham.‟
Jogo duto nowuoro ahinya, magipenjore niya, “Ma to en angʼo? Puonj manyien kendo man-gi teko! Ngʼatni chiko koda ka jochiende kendo giwinje.”
28 Og Rygtet om ham kom straks ud alle Vegne i hele det omliggende Land i Galilæa.
Humb Yesu ne olandore piyo piyo e gwenge duto molworo Galili.
29 Og straks, da de vare gaaede ud af Synagogen, kom de ind i Simons og Andreas's Hus med Jakob og Johannes.
Bangʼe kane gisea e sinagogi negidhi kaachiel gi Jakobo kod Johana e dalagi Simon gi Andrea.
30 Men Simons Svigermoder laa og havde Feber, og straks tale de til ham om hende;
To min chi Simon nonindo e kitanda, ka tuo mar midhusi onure. Joma nenikanyo nonyiso Yesu wachno piyo piyo.
31 og han gik hen til hende, tog hende ved Haanden og rejste hende op, og Feberen forlod hende, og hun vartede dem op.
Omiyo Yesu nodhi ire, momako lwete kokonye mondo ochungʼ. Midhusi noweye kendo nochungʼ mochako miyogi chiemo.
32 Men da det var blevet Aften, og Solen var gaaet ned, førte de til ham alle de syge og de besatte,
Odhiambono, ka piny noseyuso, ji nokelo ne Yesu jotuo duto kaachiel gi joma nigi jochiende.
33 og hele Byen var forsamlet foran Døren.
Ji mane ni e dalano duto nochokore e dhoot kama ne Yesu nitie,
34 Og han helbredte mange, som lede af mange Haande Sygdomme, og han uddrev mange onde Aander; og han tillod ikke de onde Aander at tale, fordi de kendte ham.
to Yesu nochango ji mathoth mane nigi kit tuoche mayoreyore. Bende noriembo jochiende oa kuom ji, to ne ok oyiene jochiendego mondo owuo nikech negingʼeyo ni en ngʼa.
35 Og om Morgenen længe før Dag stod han op og gik ud og gik hen til et øde Sted, og der bad han.
Kinyne kogwen ka piny pod olil, Yesu nochiewo mowuok e ot kama noninde. Nowuok modhi kar kende kama ochwalore, mi nolemo kuno.
36 Og Simon og de, som vare med ham, skyndte sig efter ham.
Simon gi jowetene ne jodhi manye,
37 Og de fandt ham, og de sige til ham: „Alle lede efter dig.‟
kendo kane giyude to negiwachone niya, “Ji duto manyi.”
38 Og han siger til dem: „Lader os gaa andetsteds hen til de nærmeste Smaabyer, for at jeg kan prædike ogsaa der; thi dertil er jeg udgaaet.‟
To Yesu nodwokogi kawacho niya, “Wadhiuru kamachielo e gwenge man machiegni, mondo kuno bende ayalie.” Mano emomiyo asebiro.
39 Og han kom og prædikede i deres Synagoger i hele Galilæa og uddrev de onde Aander.
Omiyo nowuotho e piny Galili duto, koyalo e sinagokegi kendo koriembo jochiende kuom ji.
40 Og en spedalsk kommer til ham, beder ham og falder paa Knæ for ham og siger til ham: „Om du vil, saa kan du rense mig.‟
Ngʼat moro man-gi dhoho nobiro mogoyo chonge piny e nyim Yesu kosaye niya, “Kiyie to inyalo pwodha.”
41 Og han ynkedes inderligt og udrakte Haanden og rørte ved ham og siger til ham: „Jeg vil; bliv ren!‟
Yesu nokecho ngʼatno morieyo bade momule, kowacho niya, “Ayie, pwodhri!”
42 Og straks forlod Spedalskheden ham, og han blev renset.
Gikanyono dhoho norumo kuom ngʼatno mochango.
43 Og han drev ham straks bort, idet han bød ham strengt,
Yesu nogonyo ngʼatno piyo piyo mondo odhi kochike matek niya,
44 og sagde til ham: „Se til, at du ikke siger noget til nogen herom; men gaa hen, fremstil dig selv for Præsten, og offer for din Renselse det, som Moses har befalet, til Vidnesbyrd for dem!‟
“Ne ni ok inyiso ngʼato wachni. To dhiyo mondo inyisri ne jadolo kendo ichiw misengini ma Musa nochiko nikech pwodhruokni, mano nobed ranyisi ne gin.”
45 Men da han kom ud, begyndte han at fortælle meget og udsprede Rygtet derom, saa at han ikke mere kunde gaa aabenlyst ind i en By; men han var udenfor paa øde Steder, og de kom til ham alle Vegne fra.
Kar timo kamano to ngʼatni nochako lando wachno e sa nogo mane oa ir Yesu. Kuom mano Yesu koro ne ok nyal donjo ayanga e dala moro amora, to nodak mana oko kuonde ma ji ongee. To kata kamano ji ne pod biro ire koa kuonde duto.
