Job 33
1 Men hør nu Job, paa min Tale og lyt til alle mine Ord!
Ie amy zao, ry Iobe, janjiño o entakoo, tsendreño iaby o volakoo.
2 Se, jeg har aabnet min Mund, min Tunge taler i Ganen;
Hehe t’ie misoka-bava; mirehake ty lela am-bavako ao.
3 mine Ord er talt af oprigtigt Hjerte, mine Læber fører lutret Tale.
Habeo’ ty havantañan-troko o volakoo, le hitaron-kilala ki’e o soñikoo.
4 Guds Aand har skabt mig, den Almægtiges Aande har givet mig Liv.
Nitsene ahiko t’i Arofon’Añahare, vaho mameloñe ahy ty kofò’ i El-Sadai.
5 Svar mig, i Fald du kan, rust dig imod mig, mød frem!
Toiño iraho naho mete’o; alaharo añ’atrefako etoa; mitroara!
6 Se, jeg er din Lige for Gud, ogsaa jeg er taget af Ler;
Hehe t’ie aman’ Añahare manahake azo: nitsenèñe am-bokon-dietse ka.
7 Rædsel for mig skal ikke skræmme dig, min Haand skal ej ligge tyngende paa dig.
Ehe, tsy hahafiriatsandry azo ty fihembaña’o ahy, mbore tsy havesatse ama’o te tindrieko.
8 Dog, det har du sagt i mit Paahør, jeg hørte saa lydende Ord:
Toe nisaontsy am-pitsanoñako irehe, tsinendreko i fiarañanañan-dañona’oy,
9 »Jeg er ren og uden Brøde, lydeløs, uden Skyld;
nanao ty hoe: Mikanitsoke iraho, tsy aman-kakeo; ki’e tsy aman-tahiñe an-troko ao.
10 men han søger Paaskud imod mig, regner mig for sin Fjende;
Ie mipay lengo’e haneseha’e ahy, Izaho atao’e ho rafelahi’e;
11 han lægger mine Fødder i Blokken, vogter paa alle mine Veje.«
Ajo’e an-dongòk’ ao o tombokoo, vandroñe’e iaby o lalakoo.
12 Se, der har du Uret, det er mit Svar, thi Gud er større end Mennesket.
Hete! ambarako azo: Zao ty tsy maha-to ty azo: Jabajaba te ama’ ondaty t’i Andrianañahare.
13 Hvorfor tvistes du med ham, fordi han ej svarer paa dine Ord?
Ino ty atreatre’o aze, te inao, Tsy hene volilie’e o anoe’eo?
14 Thi paa een Maade taler Gud, ja paa to, men man ænser det ikke:
Indraike ty itsaràn’ Añahare, he indroe, fe tsy haoñe’ ondaty.
15 I Drømme, i natligt Syn, naar Dvale falder paa Mennesker, naar de slumrende hviler paa Lejet;
amo nofioo, añ’aroñaron-kaleñe, naho milañake an-drotse ondatio, ie mihity an-tihy ao;
16 da aabner han Menneskers Øre, gør dem angst med Skræmmebilleder
zay ty anokafa’e ty ravembia’ ondaty naho ampipiteha’e ao ty fanoroañe,
17 for at faa Mennesket bort fra Uret og udrydde Hovmod af Manden,
soa te havi’e amo sata’eo t’indaty naho sebaña’e ty firengevohan-dRaolombelo,
18 holde hans Sjæl fra Graven, hans Liv fra Vaabendød.
hitàn-ty tro’e tsy homb- an’tsikeokeok’ ao naho ty fiai’e tsy ho mongorem-pibara.
19 Eller han revses med Smerter paa Lejet, uafbrudt staar der Kamp i hans Ben;
Liloveñe am-panaentaeñañe an-tihi’e eo ondatio, itoreova’e nainai’e o taola’eo,
20 Livet i ham væmmes ved Brød og hans Sjæl ved lækker Mad;
ampara te heje’e ty mahakama, vaho tsy nom-pisafoa’e ty raha mafiry.
21 hans Kød svinder hen, saa det ikke ses, hans Knogler, som før ikke saas, bliver blottet;
Minik’ avao ty sandri’e, le tsy trea; o taola’eo tsy niisake taolo, mirikiriky henaneo.
22 hans Sjæl kommer Graven nær, hans Liv de dræbende Magter.
Harivoe’ ty tro’e ty kibory, naho ty fiai’e o mpamonoo.
23 Hvis da en Engel er paa hans Side, een blandt de tusind Talsmænd, som varsler Mennesket Tugt,
Aa naho eo ty anjely hañalañalañe ho aze, raik’ ami’ty arivo, hañatoà’e ty havantaña’ ondaty,
24 og den viser ham Naade og siger: »Fri ham fra at synke i Graven, Løsepenge har jeg faaet!«
le ee te hiferenaiña’e, hanao ty hoe, Hahao re tsy higodañe mb’an-tsikeokeok’ ao; fa nitreako ty vilin’ ai’e;
25 da svulmer hans Legem af Friskhed, han oplever atter sin Ungdom.
le hanahake ty haleme’ ty nofon’ ajaja ty sandri’e, Apoho himpolia’e o andron-katòra’eo.
26 Han beder til Gud, og han er ham naadig, han skuer med Jubel hans Aasyn, fortæller Mennesker om sin Frelse.
Mihalaly aman’ Añahare re, le no’e, isa’e an-kafaleañe i lahara’ey, vaho ampolie’e ama’ ondaty ty havañona’e.
27 Han synger det ud for Folk: »Jeg synded og krænkede Retten og fik dog ej Løn som forskyldt!
Hibekoa’e ondatio, ami’ty hoe: Nandilatse iraho, nimengoheko ty hahiti’e vaho tsy sazò ahy;
28 Han har friet min Sjæl fra at fare i Grav, mit Liv ser Lyset med Lyst!«
toe jineba’e ty troko tsy hivariña’e mb’an-koboñ’ao, ho isa’ ty fiaiko i fireandreañey.
29 Se, alle disse Ting gør Gud to Gange, ja tre med Mennesket
Inao, fanoen’ Añahare iaby rezay, in-droe, eka in-telo amy t’indaty,
30 for at redde hans Sjæl fra Graven, saa han skuer Livets Lys!
hampolie’e boak’an-tsikeokeok’ ao ty tro’e, hiloeloe an-kazavàn-kavelo.
31 Lyt til og hør mig, Job, ti stille, saa jeg kan tale!
Mitomira ry Iobe, janjiño iraho; mianjiña le hivolañe.
32 Har du noget at sige, saa svar mig, tal, thi gerne gav jeg dig Ret;
Ihe aman’ entañe, toiño; mitaroña fa te hañatò azo iraho.
33 hvis ikke, saa høre du paa mig, ti stille, at jeg kan lære dig Visdom!
Naho tsie, mitsatsiha, mianjiña, vaho hanarako hihitse.
