Job 31

1 Jeg sluttede en Pagt med mit Øje om ikke at se paa en Jomfru;

Fa nifañina amo masokoo iraho; akore arè ty hikirofako ty somondrara?

2 hvad var ellers min Lod fra Gud hist oppe, den Arv, den Almægtige gav fra det høje?

Inoñ’amy zao ty anjarako aman’ Añahare ambone ao, naho ty lovako amy El-Sadai andikerañe añe?

3 Har ikke den lovløse Vanheld i Vente, Udaadsmændene Modgang?

Tsy feh’ohatse ho a o lo-tserekeo hao, hekoheko ho a o mpitolon-karatiañeo?

4 Ser han ej mine Veje og tæller alle mine Skridt?

Tsy vazoho’e hao o lalakoo, naho iahe’e iaby o liakoo?

5 Har jeg holdt til med Løgn, og hasted min Fod til Svig —

Aa naho nindrezako lia t’i Remborake, ndra nalisa mb’am-pamañahiañe mb’eo o tombokoo—

6 paa Rettens Vægtskaal veje han mig, saa Gud kan kende min Uskyld —

Le ehe t’ie ho lanjaeñe am-pandanjañe to, hahàrofoanan’Añahare ty havantañako!

7 er mit Skridt bøjet af fra Vejen, og har mit Hjerte fulgt mine Øjne, hang noget ved mine Hænder,

Naho nitsile amy lalañey ty tomboko, naho nañorike o masokoo ty foko, naho nipiteha’ ty pepo o tañakoo;

8 da gid jeg maa saa og en anden fortære, og hvad jeg planted, oprykkes med Rode!

le soa iraho te hitongy hikamà’ ondaty; vaho hombotañe ze mitiry ho ahy.

9 Blev jeg en Daare paa Grund af en Kvinde, og har jeg luret ved Næstens Dør,

Naho nisigihe’ ty rakemba ty foko, naho nivoñoñe an-dalan-drañeko eo;

10 saa dreje min Hustru Kværn for en anden, og andre bøje sig over hende!

ee te ho hafa ty handisaña’ i valiko, naho ami’ty ila’e ty hibaboha’e.

11 Thi sligt var Skændselsdaad, Brøde, der drages for Retten,

Ie ho ni-hakeo mena, tahiñe mañeva mpizaka,

12 ja, Ild, der æder til Afgrunden og sætter hele min Høst i Brand!

ho ni-afo namorototo pak’an Tsikeokeok’ ao, ho fonga nombota’e reke-bahatse o nivokarekoo.

13 Har jeg ringeagtet min Træls og min Trælkvindes Ret, naar de trættede med mig,

Aa naho ninjèko ty zo’ ondevoko lahy ndra ampela, ie naneseke toreo ahy;

14 hvad skulde jeg da gøre, naar Gud stod op, hvad skulde jeg svare, naar han saa efter?

le ino ty hanoeko naho mitroatse t’i Andrianañahare? ino ty havaleko aze naho ampamolilia’e?

15 Har ikke min Skaber skabt ham i Moders Skød, har en og samme ej dannet os begge i Moders Liv?

Tsy namboatse aze ka hao i nitsene ahy an-koviñey? Tsy Ie avao ty nandranjy anay an-koviñ’ ao?

16 Har jeg afslaaet ringes Ønske, ladet Enkens Øjne vansmægte,

Aa naho nitanako ami’ty poie’e ty nipaia’e, ndra nampaieñe ty fihaino’ i vantotsey,

17 var jeg ene om at spise mit Brød, har den faderløse ej spist deraf —

naho niareñaren-draho te nitendre, tsy nanisako ty bode—

18 nej, fra Barnsben fostred jeg ham som en Fader, jeg ledede hende fra min Moders Skød.

Toe ni-ajalahy iraho t’ie nibeizeko manahake te ni-rae’e, boak’an-kovin-dreneko ao ty niaoloako i vantotsey—

19 Har jeg set en Stakkel blottet for Klæder, en fattig savne et Tæppe —

aa naho nitreako ty mpirererere tsy aman-tsikiñe, ndra ty rarake tsy aman-tsaroñe,

20 visselig nej, hans Hofter velsigned mig, naar han varmed sig i Uld af mine Lam.

naho tsy nitahy ahy o toha’eo, vaho tsy nampafana aze ty volon’ añondriko;

21 Har jeg løftet min Baand mod en faderløs, fordi jeg var vis paa Medhold i Retten,

naho nonjoñeko haoke ty bode, ie nitreako an-dalambey ey hañonjonako ty ahiko;

22 saa falde min Skulder fra Nakken, saa rykkes min Arm af Led!

le angao hikalatrake an-tsoroko ao ty fangalin-tsoroko, vaho hapitsok’ am-pikatsoha’e ty sirako.

23 Thi Guds Rædsel var kommet over mig, og naar han rejste sig, magted jeg intet!

Amy te mampangebahebak’ ahy ty hankàñe boak’aman’ Añahare, vaho tsy ho nanoeko ty amy enge’ey.

24 Har jeg slaaet min Lid til Guld, kaldt det rene Guld min Fortrøstning,

Naho natokisako ty volamena, ndra nataoko te fiatoako ty volamena ki’e,

25 var det min Glæde, at Rigdommen voksed, og at min Haand fik sanket saa meget,

aa naho nirebehako ty hamaro o varakoo, ty amy habey natonton-tañakoy;

26 saa jeg, hvorledes Sollyset straaled, eller den herligt skridende Maane,

naho nijiloveko i àndroy amy fipisaña’ey, ndra i volañey te misitse an’ enge’ey,

27 og lod mit Hjerte sig daare i Løn, saa jeg hylded dem med Kys paa min Haand —

naho sinigìke añ’etake ty troko vaho nañifik’oroke boak’ am-bavako ty tañako;

28 ogsaa det var Brøde, der drages for Retten, thi da fornægted jeg Gud hist oppe.

le ho ni-hakeo fikai-jaka ka! ie ho nivalik’ aman’ Añahare ambone ao.

29 Var min Avindsmands Fald min Glæd jubled jeg, naar han ramtes af Vanheld —

Naho nahafale ahy ty fiantoa’ o malaiñe ahikoo, kera nitrehañe t’ie nivovoan-kankàñe.

30 nej, jeg tillod ikke min Gane at synde, saa jeg bandende kræved hans Sjæl.

Tsie, tsy napoko hanan-tahiñe ty vavako hitake ty fiai’e am-pàtse—

31 Har min Husfælle ej maattet sige: »Hvem mættedes ej af Kød fra hans Bord« —

Tsy nanao ty hoe hao o mpitoron-kivohokoo: Ia ty mahatrea ty tsy nanjañe’ i mahakama’ey!—

32 nej, den fremmede laa ej ude om Natten, jeg aabned min Dør for Vandringsmænd.

Tsy nibabòfok’ alafe ao ty ambahiny, fa nisokafeko amo mpañaveloo o lalakoo.

33 Har jeg skjult mine Synder, som Mennesker gør, saa jeg dulgte min Brøde i Brystet

Aa naho naetako manahake i Dame ty fiolàko ndra nakafiko añ’arañako ao o hakeokoo,

34 af Frygt for den store Hob, af Angst for Stamfrænders Ringeagt, saa jeg blev inden Døre i Stilhed! —

ie nampiholibalà ahy i màroy, nampianifaña’ ty inje’ o mpirofokoo, le nitsiñe avao, tsy niakatse an-dalañe.

35 Ak, var der dog en, der hørte paa mig! Her er mit Bomærke — lad den Almægtige svare! Havde jeg blot min Modparts Indlæg!

Ee te eo ty hijanjiñe ahy! Intoy ty soniako! Ho toiñe’ i El-Sadai abey, naho i taratasin-tsisý sinokin-drafelahikoy!

36 Sandelig, tog jeg det paa min Skulder, kransed mit Hoved dermed som en Krone,

Toe ho ni-vavèko an-tsoroko Izay; ho ni-vahoreko amako hoe sabaka;

37 svared ham for hvert eneste Skridt og mødte ham som en Fyrste.

ho volilieko ama’e o liakoo; ho niatrefako hoe roandriañe.

38 Har min Mark maattet skrige over mig og alle Furerne græde,

Aa naho mitoreo amako ty taneko, naho mitrao-pirovetse o vavahali’eo;

39 har jeg tæret dens Kraft uden Vederlag, udslukt dens Ejeres Liv,

naho nihaneko ty voka’e fa tsy nandoa drala vaho nampiselekaiñe ty tompo’e,

40 saa gro der Tjørn for Hvede og Ukrudt i Stedet for Byg! Her ender Jobs Ord.

le ee t’ie hitiriam-patike hasolo ty ampemba, hisatse hasolo ty tsako. Nigadoñe amy zao ty lañona’Iobe.