Job 23

1 Saa tog Job til Orde og svarede:

١ فَأَجَابَ أَيُّوبُ وَقَالَ:

2 Ogsaa i Dag er der Trods i min Klage, tungt ligger hans Haand paa mit Suk!

٢ «ٱلْيَوْمَ أَيْضًا شَكْوَايَ تَمَرُّدٌ. ضَرْبَتِي أَثْقَلُ مِنْ تَنَهُّدِي.

3 Ak, vidste jeg Vej til at finde ham, kunde jeg naa hans Trone!

٣ مَنْ يُعْطِينِي أَنْ أَجِدَهُ، فَآتِيَ إِلَى كُرْسِيِّهِ،

4 Da vilde jeg udrede Sagen for ham og fylde min Mund med Beviser,

٤ أُحْسِنُ ٱلدَّعْوَى أَمَامَهُ، وَأَمْلَأُ فَمِي حُجَجًا،

5 vide, hvad Svar han gav mig, skønne, hvad han sagde til mig!

٥ فَأَعْرِفُ ٱلْأَقْوَالَ ٱلَّتِي بِهَا يُجِيبُنِي، وَأَفْهَمُ مَا يَقُولُهُ لِي؟

6 Mon han da satte sin Almagt imod mig? Nej, visselig agted han paa mig;

٦ أَبِكَثْرَةِ قُوَّةٍ يُخَاصِمُنِي؟ كَّلَّا! وَلَكِنَّهُ كَانَ يَنْتَبِهُ إِلَيَّ.

7 da gik en oprigtig i Rette med ham, og jeg bjærged for evigt min Ret.

٧ هُنَالِكَ كَانَ يُحَاجُّهُ ٱلْمُسْتَقِيمُ، وَكُنْتُ أَنْجُو إِلَى ٱلْأَبَدِ مِنْ قَاضِيَّ.

8 Men gaar jeg mod Øst, da er han der ikke, mod Vest, jeg mærker ej til ham;

٨ هَأَنَذَا أَذْهَبُ شَرْقًا فَلَيْسَ هُوَ هُنَاكَ، وَغَرْبًا فَلَا أَشْعُرُ بِهِ.

9 jeg søger i Nord og ser ham ikke, drejer mod Syd og øjner ham ej.

٩ شِمَالًا حَيْثُ عَمَلُهُ فَلَا أَنْظُرُهُ. يَتَعَطَّفُ ٱلْجَنُوبَ فَلَا أَرَاهُ.

10 Thi han kender min Vej og min Vandel, som Guld gaar jeg frem af hans Prøve.

١٠ «لِأَنَّهُ يَعْرِفُ طَرِيقِي. إِذَا جَرَّبَنِي أَخْرُجُ كَٱلذَّهَبِ.

11 Min Fod har holdt fast ved hans Spor, hans Vej har jeg fulgt, veg ikke derfra,

١١ بِخَطَوَاتِهِ ٱسْتَمْسَكَتْ رِجْلِي. حَفِظْتُ طَرِيقَهُ وَلَمْ أَحِدْ.

12 fra hans Læbers Bud er jeg ikke veget, hans Ord har jeg gemt i mit Bryst.

١٢ مِنْ وَصِيَّةِ شَفَتَيْهِ لَمْ أَبْرَحْ. أَكْثَرَ مِنْ فَرِيضَتِي ذَخَرْتُ كَلَامَ فِيهِ.

13 Men han gjorde sit Valg, hvem hindrer ham Han udfører, hvad hans Sjæl attraar.

١٣ أَمَّا هُوَ فَوَحْدَهُ، فَمَنْ يَرُدُّهُ؟ وَنَفْسُهُ تَشْتَهِي فَيَفْعَلُ.

14 Thi han fuldbyrder, hvad han bestemte, og af sligt har han meget for.

١٤ لِأَنَّهُ يُتَمِّمُ ٱلْمَفْرُوضَ عَلَيَّ، وَكَثِيرٌ مِثْلُ هَذِهِ عِنْدَهُ.

15 Derfor forfærdes jeg for ham og gruer ved Tanken om ham.

١٥ مِنْ أَجْلِ ذَلِكَ أَرْتَاعُ قُدَّامَهُ. أَتَأَمَّلُ فَأَرْتَعِبُ مِنْهُ.

16 Ja, Gud har nedbrudt mit Mod, forfærdet mig har den Almægtige;

١٦ لِأَنَّ ٱللهَ قَدْ أَضْعَفَ قَلْبِي، وَٱلْقَدِيرَ رَوَّعَنِي.

17 thi jeg gaar til i Mørket, mit Aasyn dækkes af Mulm.

١٧ لِأَنِّي لَمْ أُقْطَعْ قَبْلَ ٱلظَّلَامِ، وَمِنْ وَجْهِي لَمْ يُغَطِّ ٱلدُّجَى.