Job 22
1 Saa tog Temaniten Elifaz til Orde og sagde:
Awo Erifaazi Omutemani n’addamu n’ayogera nti,
2 Gavner et Menneske Gud? Nej, den kloge gavner sig selv.
“Omuntu ayinza okugasa Katonda? Wadde oyo ow’amagezi ayinza okumuyamba?
3 Har den Almægtige godt af din Retfærd, Vinding af, at din Vandel er ret?
Ayinzabyonna yandifunye kwesiima ki singa wali mutuukirivu? Yandiganyuddwa ki singa amakubo go gaali magolokofu?
4 Revser han dig for din Gudsfrygt? Eller gaar han i Rette med dig derfor?
“Akukangavvula lwa kumutya era kyava akuvunaana?
5 Er ikke din Ondskab stor og din Brøde uden Ende?
Okwonoona kwo si kunene nnyo? Ebibi byo si bingi nnyo?
6 Thi du pantede Brødre uden Grund, trak Klæderne af de nøgne,
Kubanga waggya ku muganda wo emisingo awatali nsonga; waggya engoye ku bantu, n’obaleka bwereere.
7 gav ikke den trætte Vand at drikke og nægted den sultne Brød.
Tewawa bakoowu mazzi, abaagala wabamma emmere,
8 Den mægtige — hans var Landet, den hædrede boede der.
wadde nga wali musajja wa maanyi, eyalina ettaka, omusajja ow’ekitiibwa, era nga byonna ggwe nnyini byo.
9 Du lod Enker gaa tomhændet bort, knuste de faderløses Arme.
Weegobako bannamwandu bagende nga toliiko ky’obawadde; abatalina bakitaabwe n’obamalamu amaanyi.
10 Derfor var der Snarer omkring dig, og Rædsel ængsted dig brat.
Emitego kyegivudde gikwetooloola. Lwaki entiisa ey’amangu ekujjira?
11 Dit Lys blev Mørke, du kan ej se, og Strømme af Vand gaar over dig!
Lwaki enzikiza ekutte nnyo tosobola kulaba, era lwaki amataba gakubikkako?
12 Er Gud ej i højen Himmel? Se Stjernernes Tinde, hvor højt de staar!
“Katonda tali waggulu mu ggulu? Era laba, emmunyeenye ezisingayo okuba waggulu, nga bwe ziri ewala!
13 Dog siger du: »Hvad ved Gud, holder han Dom bag sorten Sky?
Ate n’ogamba nti, ‘Katonda amanyi ki? Ayinza okulamulira mu kizikiza?
14 Skyerne skjuler ham, saa han ej ser, paa Himlens Runding gaar han!«
Ebire ebikutte bimubikkako, n’aba ng’atatulaba bw’aba atambula mu bifo by’omu ggulu.’
15 Vil du følge Fortidens Sti, som Urettens Mænd betraadte,
Onoosigala mu kkubo ery’edda abasajja abakozi b’ebibi lye baakwata?
16 de, som i Utide reves bort, hvis Grundvold flød bort som en Strøm,
Baatwalibwa ng’ekiseera kyabwe tekinnatuuka, emisingi gyabwe gyatwalibwa amataba.
17 som sagde til Gud: »Gaa fra os! Hvad kan den Almægtige gøre os?«
Be bagamba Katonda nti, ‘Tulekere emirembe! Ayinzabyonna ayinza kutukola ki?’
18 Og han havde dog fyldt deres Huse med godt. Men de gudløses Raad er ham fjernt.
Ate nga ye, ye yajjuza ennyumba zaabwe ebintu ebirungi, noolwekyo neewuunya nnyo amagezi g’abakozi b’ebibi.
19 De retfærdige saa det og glædede sig, den uskyldige spottede dem:
Abatuukirivu balaba okuzikirira kwabwe ne bajaguza; abataliiko musango babasekerera nga bagamba nti,
20 For vist, vore Fjender forgik, og Ild fortæred de sidste af dem.
‘Ddala abalabe baffe bazikiridde, era omuliro gulidde obugagga bwabwe.’
21 Bliv Ven med ham og hold Fred, derved vil der times dig Lykke;
“Gonderanga Katonda ofunenga emirembe; mu ngeri eno ebirungi lwe binajjanga gy’oli.
22 tag dog mod Lærdom af ham og læg dig hans Ord paa Sinde!
Kkiriza ebiragiro ebiva mu kamwa ke era oteeke ebigambo bye mu mutima gwo.
23 Vender du ydmygt om til den Almægtige, fjerner du Uretten fra dit Telt,
Bw’onodda eri oyo Ayinzabyonna, onodda buggya, bwonooteeka ebibi ewala ne weema yo,
24 kaster du Guldet paa Jorden, Ofirguldet blandt Bækkenes Sten,
n’oteeka n’amayinja go ag’omuwendo mu ttaka, zaabu yo eya Ofiri ku njazi z’omu mugga,
25 saa den Almægtige bliver dit Guld, hans Lov dit Sølv,
awo Ayinzabyonna anaabeeranga zaabu yo, era ffeeza esingayo obulungi.
26 ja, da skal du fryde dig over den Almægtige og løfte dit Aasyn til Gud.
Ddala ddala olisanyukira mu oyo Ayinzabyonna era oyimuse amaaso go eri Katonda.
27 Beder du til ham, hører han dig, indfri kan du, hvad du har lovet;
Olimusaba, alikuwulira, era olituukiriza obweyamo bwo.
28 hvad du sætter dig for, det lykkes, det lysner paa dine Veje;
Ky’olisalawo kirikolebwa, era ekitangaala kirimulisa amakubo go.
29 thi stolte, hovmodige ydmyger han, men hjælper den, der slaar Øjnene ned;
Abantu abalala bwe balisuulibwa n’ogamba nti, ‘Bayimuse!’ Olwo alirokola abagudde.
30 han frelser uskyldig Mand; det sker ved hans Hænders Renhed!
Alinunula n’oyo aliko omusango, alinunulwa olw’obulongoofu bw’emikono gyo.”
