Job 18
1 Saa tog Sjuhiten Bildad til Orde og sagde:
Aa le hoe ty natoi’ i Bildade nte-Sohy:
2 Saa gør dog en Ende paa dine Ord, kom til Fornuft og lad os tale!
Pak’ ombia vaho hagado’o o volañeo? Mañaraharà heike, le hirehake zahay.
3 Hvi skal vi regnes for Kvæg og staa som umælende i dine Øjne?
Aa vaho akore t’ie atao biby? te kàboke am-pihaino’o eo?
4 Du, som i Vrede sønderslider din Sjæl, skal for din Skyld Jorden blive øde og Klippen flyttes fra sit Sted?
Ihe mandrimi-batañe ami’ty hasosora’o, haforintseñe ty ama’o hao ty tane toy? ke havik’ amy toe’ey ty vato?
5 Nej, den gudløses Lys bliver slukt, hans Ildslue giver ej Lys;
Eka, hakipeke ty jiro’ o tsereheñeo, vaho tsy haviake ty fibela’ i afo’ey.
6 Lyset i hans Telt gaar ud, og hans Lampe slukkes for ham;
Haieñe ty hazavàñe an-kivoho’e ao, vaho hakipeke ty jiro’e ambone’e eo.
7 hans kraftige Skridt bliver korte, han falder for eget Raad;
Ho tomoreñe ty lian-kaozara’e naho hamotsak’ aze o kilili’eo.
8 thi hans Fod drives ind i Nettet, paa Fletværk vandrer han frem,
O fandia’eo ty hampijòñ’ aze an-karato ao, minday aze mb’an-tsikarakara mb’eo o lià’eo.
9 Fælden griber om Hælen, Garnet holder ham fast;
Tsepahe’ ty fandrim-bikoviko ty tomi’e, mibitsok’ ama’e ty bitsoke
10 Snaren er skjult i Jorden for ham og Saksen paa hans Sti;
Linembeke ho asa’e an-tane ao ty tsingere naho ty fandrik’ an-dalañe eo.
11 Rædsler skræmmer ham alle Vegne og kyser ham Skridt for Skridt:
Mañembañ’aze mb’atia mb’etia o mampangetraketrakeo, mañoridañ’ aze am-pandia’e.
12 Ulykken hungrer efter ham, Undergang lurer paa hans Fald:
Te hampibotsek’ aze ty haemberañe, salahàñe’ ty hankàñe hikorovoha’e.
13 Dødens førstefødte æder hans Lemmer, æder hans Legemes Lemmer;
Hatao’e tsipeake ty holi’e, habotse’ ty tañoloñoloñan-kavilasy o fangefange’eo.
14 han rives bort fra sit Telt, sin Fortrøstning; den styrer hans Skridt til Rædslernes Konge;
Hombotañe an-kiboho’e ao i niatoa’ey, le hasese aolo’ ty mpanjakam- pangetraketrahañe eo.
15 i hans Telt har Undergang hjemme, Svovl strøs ud paa hans Bolig;
Leo raik’ amo azeo tsy mimoneñe an-kiboho’e ao, famitsezam-ponde i akiba’ey.
16 nedentil tørrer hans Rødder, oventil visner hans Grene;
Maike o vaha’e ambane ao, vaho binira ambone ey ty tsampa’e
17 hans Minde svinder fra Jord, paa Gaden nævnes ikke hans Navn;
Modo an-tane atoy ty fitiahiañe aze; tsy aman-tahinañe re an-koe añe.
18 man støder ham ud fra Lys i Mørket og driver ham bort fra Jorderig;
Aronje boak’an-kazavàñe ao re mb’an-kamoromoroñañe ao, vaho atao soike ami’ty voatse fimoneñañe toy.
19 i sit Folk har han ikke Afkom og Æt, i hans Hjem er der ingen tilbage;
Ie tsy hanañ’anake ndra anan’anake am’ondati’eo, ho po-sehanga’e ty an-kijà’e ao.
20 de i Vester stivner ved hans Skæbnedag, de i Øst bliver slagne af Rædsel.
Hilatsà’ o mpanonjohy azeo i andro’ey, hambañe ami’ty firia-tsandri’ o niaoloo.
21 Ja, saaledes gaar det den lovløses Bolig, dens Hjem, der ej kender Gud!
Toe Izay o akiban-tsereheñeo; ty toe’ o tsy mahafohiñe an’Andrianañahareo.
