Job 18
1 Saa tog Sjuhiten Bildad til Orde og sagde:
Shuhi Bildad loh a doo tih,
2 Saa gør dog en Ende paa dine Ord, kom til Fornuft og lad os tale!
“Olthui kah taikhaihnah te me hil nim na khueh ve. Yakming lamtah a hnukah thui sih.
3 Hvi skal vi regnes for Kvæg og staa som umælende i dine Øjne?
Balae tih rhamsa bangla nan poek, na mikhmuh ah ka angvawk a?
4 Du, som i Vrede sønderslider din Sjæl, skal for din Skyld Jorden blive øde og Klippen flyttes fra sit Sted?
A thintoek ah amah hinglu pataeng a baeh ta. Diklai loh a hnoo tih lungpang te a hmuen lamloh a thoeih akhaw nang hut a?
5 Nej, den gudløses Lys bliver slukt, hans Ildslue giver ej Lys;
Halang rhoek kah vangnah ngawn tah thi tih a hmai te hmaihli bang lam pataeng aa pawh.
6 Lyset i hans Telt gaar ud, og hans Lampe slukkes for ham;
Vangnah khaw a dap khuiah hmuep tih a hmaithoi khaw amah taengah a thih pah.
7 hans kraftige Skridt bliver korte, han falder for eget Raad;
A thahuem kah khokan pataeng caek tih a cilsuep loh amah a voeih.
8 thi hans Fod drives ind i Nettet, paa Fletværk vandrer han frem,
A kho loh lawk khuila a tueih tih sahamlong khuila a pongpa sak.
9 Fælden griber om Hælen, Garnet holder ham fast;
A khodil te pael loh a tuuk tih amah te kokthah dongah man.
10 Snaren er skjult i Jorden for ham og Saksen paa hans Sti;
A rhuihet te diklai dongah a tung tih, a sutaeh te a hawn ah a khueh pah.
11 Rædsler skræmmer ham alle Vegne og kyser ham Skridt for Skridt:
Anih te mueirhih loh a kaepvai ah a let sak tih a kho ah taekyak uh.
12 Ulykken hungrer efter ham, Undergang lurer paa hans Fald:
A boethae ah bungpong la om tih a cungdonah hamla rhainah khaw a sikim pah.
13 Dødens førstefødte æder hans Lemmer, æder hans Legemes Lemmer;
Dueknah caming loh a vin saa a caak pah tih a rhuhrhong a hnom pah.
14 han rives bort fra sit Telt, sin Fortrøstning; den styrer hans Skridt til Rædslernes Konge;
A pangtungnah a dap lamloh a poh tih mueirhih manghai taengla a luei sak.
15 i hans Telt har Undergang hjemme, Svovl strøs ud paa hans Bolig;
Amah kah pawt long khaw anih kah dap ah kho a sak tih, a tolkhoeng te yam a phul thil.
16 nedentil tørrer hans Rødder, oventil visner hans Grene;
A yung khui ah koh tih a so duela a pae khaw ngat.
17 hans Minde svinder fra Jord, paa Gaden nævnes ikke hans Navn;
Anih poekkoepnah te diklai lamloh paltham tih a ming te rhamvoel hmai ah om pawh.
18 man støder ham ud fra Lys i Mørket og driver ham bort fra Jorderig;
Anih te vangnah lamloh a hmuep la a thaek uh tih anih te lunglai lamloh a poeng sakuh.
19 i sit Folk har han ikke Afkom og Æt, i hans Hjem er der ingen tilbage;
A taengah a ca tal tih a pilnam taengah a cadil om pawh. A lampahnah ah khaw rhaengnaeng om pawh.
20 de i Vester stivner ved hans Skæbnedag, de i Øst bliver slagne af Rædsel.
Amah tue vaengah pong tih a hnuk a hmai la hlithae loh a tuuk.
21 Ja, saaledes gaar det den lovløses Bolig, dens Hjem, der ej kender Gud!
He tah boethae kah dungtlungim tih Pathen aka ming pawt kah a hmuen khaw he tlam ni,” a ti nah.
