Jeremias 1
1 Ord af Jeremias, Hilkijas Søn, en af Præsterne i Anatot i Benjamins Land,
Hiche hi, Benjamin gamsunga Anathoth khomi Hilikiah thempu chapa Jeremiah thusei ho ahi.
2 til hvem HERRENS Ord kom i Amons Søns, Kong Josias af Judas, Dage, i hans Herredømmes trettende Aar,
Judah lengpa Amon chapa Josiah lengvaipoh kum somthum leh thum lhin kum in, Pakai thusei chu Jeremiah henga ahung lhungtan ahi.
3 og fremdeles i Josias's Søns, Kong Jojakim af Judas, Dage indtil Slutningen af Josias's Søns, Kong Zedekias af Judas, ellevte Regeringsaar, til Jerusalems Indbyggere førtes i Landflygtighed i den femte Maaned.
Hiche ho chu, Josiah chapa Jehoiakim lengvaipoh gei laiyin jong ahung lhungin, chuleh Josiah dangkhat Juda leng Zedikiah lengvaipoh kal kum som leh khat toh lhanga lhinni geiyin, Jerusalem mite sohchanga akikaimang nikho geiyin jong ahung lhung in ahi.
4 HERRENS Ord kom til mig saaledes:
Hiti chun Pakai thusei chu kaheng ahunglhung tan ahi.
5 Før jeg danned dig i Moderskød, kendte jeg dig; før du kom ud af Moderliv, helliged jeg dig, til Profet for Folkene satte jeg dig.
“Keiman nanu naobu sung’a, nalim namel kagondoh masanga, nangma kahetsa nahitai. Nahung penlhah masanga, Keiman nangma namtin vaipi henga keima themgao ding’a, kathenso’a chuleh kapansah nahitai,’’ ati.
6 Men jeg svarede: »Ak, Herre, HERRE, jeg kan jo ikke tale, thi jeg er ung.«
Chuphat in kenjong, “Vo thaneipen Pakai, keima kachapang behseh jeng in, Nang’a dingin ima seidoh thei ponge,’’ kati.
7 Saa sagde HERREN til mig: »Sig ikke: Jeg er ung! men gaa, hvorhen jeg end sender dig, og tal alt, hvad jeg byder dig;
Ahivangin Pakaiyin kajah’a, “Kachapang behseh e, tihih in; Ajeh chu keiman kasolna hoilai hijongleh nache ding, chuleh keiman kapeh thuho bou nasei ding ahibouve.
8 frygt ikke for dem, thi jeg er med dig for at frelse dig, lyder det fra HERREN.«
Amaho chu kicha hih in, Ajeh chu keiman nangma kaumpi jengding, chuleh kahuh doh jing ding nahi,’’ tin Pakaiyin aseiye.
9 Og HERREN udrakte sin Haand, rørte ved min Mund og sagde til mig: »Nu lægger jeg mine Ord i din Mund.
Hichun Pakaiyin akhut ahinlhang in, kakamsung ahin khoiyin, kajah’a aseitai, “Vetan, keiman kathu ho, nakam sunga kakoipeh tai.
10 Se, jeg giver dig i Dag Myndighed over Folk og Riger til at oprykke og nedbryde, til at ødelægge og nedrive, til at opbygge og plante.«
Tunia hi, nangma nadindoh’a namtin vaipi leh lenggamho chunga douna thusei dinga, keiman kapansah nahitai. Nangman amaho phabep chu, ajung geiya nabo doh’a naheboh ding; nasuh mang’a chuleh nalekhup ding ahi. Chuleh adangho chu naphu det’a, nasahdoh ding ahi,’’ ati.
11 Siden kom HERRENS Ord til mig saaledes: »Hvad ser du, Jeremias?« Jeg svarede: »Jeg ser en Mandelgren.«
Chuin Pakaiyin hitin aseiye, “Jeremiah ven, ipi namum?” ati. Keiman kadonbut in, “Jon-mot thingbah khat kamui,” kati.
12 Da sagde HERREN til mig: »Du ser ret, thi jeg er aarvaagen over mit Ord for at fuldbyrde det.«
Hichun Pakaiyin kajah’a, “Adih’e, hichu keiman nangma kavelhi jingin, chuleh kathil gonsa banga kaboltei ding ahi,” ati.
13 Og HERRENS Ord kom atter til mig saaledes: »Hvad ser du?« Jeg svarede: »Jeg ser en sydende Kedel med Fyrsted mod Nord.«
Chujouvin, Pakaiyin avellin kajah’a, “Tua adang ipi namum?” ati. Keiman kadonbut in, “sahlam’a kon twibel ki-om phul letlut khat, hung kibung lha kamui,” kati.
14 Da sagde HERREN til mig: »Nordfra skal Ulykke syde ud over alle Landets Indbyggere;
Hichun Pakaiyin kajah’a, “Adih e, sahlam’a konin kichat umtah manthahna chu hung kipan intin, gamsung a cheng jouse chung a hung chuding ahi.
15 thi se, jeg hidkalder alle Nordens Riger, lyder det fra HERREN, og man skal komme og rejse hver sin Trone ved Indgangen til Jerusalems Porte mod alle dets Mure trindt omkring og mod alle Judas Byer;
Ngaiyun, keiman sahlam lenggam ho’a kon’a namtin vaipi Jerusalem khopia hung dinga kakoi ding ahi. Hichehi keima Pakai chun kaseidohsa ahitai. Chutahleh amahon Jerusalem kulpi kotphung dung jouse leh Judate khopi dangho kimvel’a laltouna akidouva, gal abolkhum diu ahi.
16 og jeg vil afsige Dom over dem for al deres Ondskab, at de forlod mig, tændte Offerild for fremmede Guder og tilbad deres Hænders Værk.
Chutahleh, keiman kamite achonset jeh’uva achunguva thutanna kaneikhum ding; Ajeh chu amahon keima einungsun’uvin chuleh lim semthu pathen ang-ah gim namtwi ahaluvin ahi. Amahon akhut tah’uva akisem’u doilim chu ahougamtauve.
17 Saa omgjord dine Lænder og staa frem og tal til dem, alt hvad jeg byder dig! Vær ikke ræd for dem, at jeg ikke skal gøre dig ræd for dem!
Thoudoh in, kigosan um'in, Keiman amaho seipeh dinga kathupeh jouse, amaho gaseipeh tan. chuleh amaho chu kicha hih in, achutilouleh amaho masanga kasuhjum ding nahi.
18 Og jeg, se, jeg gør dig i Dag til en fast Stad, til en Jernstøtte og en Kobbermur mod hele Landet, Judas Konger og Fyrster, Præsterne og Almuen;
Vetan, tunia hi keiman nangma suhchim joulou kulpi dettah, thih khopi leh sum-eng tho kikaikhum banga, kasemdoh nahitai. Nangma gam-leiset pumpi douna-a nadin ding; lengho, gamvaipo ho, thempu ho, chuleh Judah mite jouse douna-a pangdet chet ding a kasem nahitai.
19 de skal kæmpe imod dig, men ikke kunne magte dig; thi jeg er med dig for at frelse dig, lyder det fra HERREN.«
Amahon nang douna gal ahinbol diu, hijongleh ajolou diu ahi. ajeh chu keiman nangma kaumpi jing ding chuleh kavenbit ding nahi. Hiche hi, keima Pakaiyin kaphondoh ahi,” ati.
