Jeremias 16
1 HERRENS Ord kom til mig saaledes:
HIKI mai ka olelo a Iehova ia'u, i mai la,
2 Du skal ikke tage dig en Hustru og ikke have Sønner eller Døtre paa dette Sted.
Mai lawe oe i wahine nau, aole hoi e loaa ia oe na keikikane, a me na kaikamahine ma keia wahi.
3 Thi saa siger HERREN om de Sønner og Døtre, der fødes paa dette Sted, og om Mødrene, som føder dem, og Fædrene, som avler dem i dette Land:
No ka mea, penei ka olelo ana mai a Iehova, no na keikikane, a no na kaikamahine i hanauia ma keia wahi, a no na makuwahine nana lakou i hanau, a no na makuakane nana lakou i ko ai ma keia aina.
4 En smertefuld Død skal de dø; der skal ikke holdes Dødeklage over dem, og de skal ikke jordes; til Gødning paa Marken skal de blive. De skal omkomme ved Sværd og Hunger; deres Lig skal være Himmelens Fugle og Jordens Dyr til Æde.
E make mainoino lakou, aole lakou e kauikauia, aole hoi lakou e kanuia; aka, e lilo lakou i lepo maluna o ka aina; a e hoopauia no lakou i ka pahikaua, a i ka wi; a e lilo ko lakou kupapau i mea ai na na manu o ka lani, a na na holoholona o ka honua.
5 Thi saa siger HERREN: Kom ikke i Sorgens Hus, gaa ikke til Klage, vis dem ikke Medynk, thi jeg tager min Fred fra dette Folk, lyder det fra HERREN, baade Naade og Barmhjertighed;
No ka mea, ke olelo mai nei o Iehova penei, Mai komo maloko o ka hale kumakena, mai hele hoi e kanikau, a e uwe ia lakou; no ka mea, ua lawe aku au i ko'u malu, mai keia poe kanaka aku, wahi a Iehova, i ko'u aloha hoi, a me ko'u lokomaikai.
6 og store og smaa skal dø i dette Land og ikke jordes. De skal ikke holde Dødeklage eller ridse Huden eller klippe sig for deres Skyld,
E make no ka poe nui, a me ka poe uuku ma keia aina; aole lakou e kanuia, aole e kumakena na kanaka no lakou, aole e okioki ia lakou iho, aole hoi e koli i ke oho no lakou.
7 bryde Brød til en, der har Sorg, til Trøst for den døde, eller kvæge ham med Trøstebæger for Fader og Moder.
Aole e puunaue na kanaka i ka ai na lakou no ke kumakena, i mea e hoomaha ai ia lakou no ka make; aole hoi e hoohainu aku na kanaka ia lakou i ke kiaha o ka hooluolu no kona makuakane, a no kona makuwahine.
8 Og kom ikke i et Gildehus for at sidde iblandt dem og spise og drikke;
Mai komo aku hoi oe iloko o ka hale ahaaina, e noho pu me lakou, e ai, a e inu.
9 thi saa siger Hærskarers HERRE, Israels Gud: Se, for eders Øjne og i eders Dage gør jeg paa dette Sted Ende paa Fryderaab og Glædesraab, Brudgoms Røst og Bruds Røst.
No ka mea, penei ka olelo ana mai a Iehova o na kaua, ke Akua, o ka Iseraela; Aia hoi, imua o ko oukou mau maka, a i ko oukou mau la hoi, e hooki aku au mai keia wahi aku, i ka leo o ka olioli, a i ka leo o ka hauoli, i ka leo o ke kaue mare, a i ka leo o ka wahine mare.
10 Naar du forkynder dette Folk alle disse Ord, og de siger til dig: »Hvorfor udtaler HERREN al den store Ulykke over os, og hvad er det for en Brøde og Synd, vi har gjort mod HERREN vor Gud?«
A hiki i ka manawa e hoike aku ai oe i keia poe kanaka i keia mau olelo a pau, a olelo mai lakou ia oe, No keaha la i kau oh a mai ai o Iehova i keia hewa nui maluna o makou? Heaha hoi ko makou hala; a heaha ka hewa a makou i hana aku ai ia Iehova, i ko makou Akua?
11 svar dem saa: Fordi eders Fædre forlod mig, lyder det fra HERREN, og holdt sig til andre Guder og dyrkede og tilbad dem; mig forlod de og holdt ikke min Lov;
Alaila, e olelo aku oe ia lakou, No ka mea, ua haalele ko oukou poe makua ia'u, wahi a Iehova, a ua hele lakou mnmuli o na akua e, a ua malama ia lakou, a ua hoomana ia lakou, a ua haalele mai ia'u, aole hoi i malama i ko'u kanawai:
12 og I bærer eder værre ad end eders Fædre, thi se, I vandrer hver efter sit onde Hjertes Stivsind uden at høre mig;
A ua oi aku ka oukou hana ino ana mamua o ka ko oukou poe makua; no ka mea, aia hoi, ke hele nei kela mea keia mea o oukou mamuli o ka paakiki o kona naau hewa, i hoolohe ole mai ai lakou ia'u.
13 derfor slænger jeg eder bort fra dette Land til et Land, I ikke kender, saa lidt som eders Fædre, og der skal I dyrke andre Guder baade Dag og Nat; thi jeg vil ikke give eder Naade.
Nolaila, e kipaku aku au ia oukou mai keia aina aku, a i ka aina a oukou i ike ole ai, aole oukou, aole hoi ko oukou poe makua; a malaila oukou e malama'i i na akua e, i ke ao a me ka po, ma kahi e haawi ole aku ai au ia oukou i ke alohaia.
14 Se, derfor skal Dage komme, lyder det fra HERREN, da det ikke mere hedder: »Saa sandt HERREN lever, der førte Israeliterne op fra Ægypten!«
Nolaila, aia hoi, e hiki mai ana na la, wahi a Iehova, aole e olelo hou ia mai, Ke ola la no o Iehova, ka mea nana i lawe mai i na mamo a Iseraela, mai ka aina o Aigupita mai:
15 men: »Saa sandt HERREN lever, der førte Israeliterne op fra Nordens Land og alle de Lande, til hvilke han havde stødt dem bort!« Og jeg fører dem hjem til deres Land, som jeg gav deres Fædre.
Aka, Ke ola la no o Iehova, ka mea nana i lawe mai i na mamo a Iseraela, mai ka aina o ke kukulu akau mai, a mai na aina a pau mai, kahi ana i kipaku aku ai ia lakou. A e lawe hou no wau ia lakou iloko o ka aina a'u i haawi aku ai i ko lakou poe kupuna.
16 Se, jeg sender Bud efter Fiskere i Mængde, lyder det fra HERREN, og de skal fiske dem; og siden sender jeg Bud efter Jægere i Mængde, og de skal jage dem fra hvert Bjerg, hver Høj og Klippernes Kløfter.
Aia hoi, e kii aku no wau i na lawaia he nui, wahi a Iehova, a e loaa ia lakou na Iudaio ma ka lawaia ana; a mahope iho, e kii aku no wau i na mea imi a nui, a na lakou no e imi i na Iudaio, mai na mauna mai a pau, a mai na puu mai a pau, a mai na lua o na pohaku mai.
17 Thi mine Øjne er rettet paa alle deres Veje; de er ikke skjult for mig, og deres Brøde er ikke dulgt for mine Øjne.
No ka mea, e kau no ko'u mau maka ma ko lakou aoao a pau; aole lakou e hoonaloia i ko'u maka, aole hoi e hoonaloia ko lakou hewa, mai ko'u mau maka aku.
18 Og først giver jeg dem tvefold Gengæld for deres Brøde og Synd, fordi de vanhelligede mit Land med deres væmmelige Guders Aadsler og fyldte min Arvelod med deres Vederstyggeligheder.
A mamua, e hoopai papalua wau i ko lakou hewa, a me ko lakou hala; no ka mea, ua hoohaumia lakou i ko'u aina, a ua hoopiha i ko'u hooilina i na kii o ko lakou mea haumia, e hoopailua ai.
19 Herre, min Styrke, mit Værn, min Tilflugt i Nødens Stund! Til dig skal Folkeslag komme fra den vide Jord og sige: »Vore Fædre arved kun Løgn, Afguder, ingen af dem hjælper.
E Iehova, ko'u ikaika, ko'u pakaua hoi, a me ko'u puuhonua i ka la o ka popilikia, e hele mai no ko na aina e i ou la, mai na kukulu o ka honua mai, a e olelo mai, He oiaio, ua ili mai no ka hoopunipuni i ko makou poe makua, a me ka lapuwale, a me na mea waiwai ole.
20 Kan et Menneske lave sig Guder? De er dog ikke Guder!«
E hana anei ke kanaka i na akua nona, aole hoi lakou na akua?
21 Se, derfor lader jeg dem mærke, denne Gang lader jeg dem mærke min Haand og min Styrke; og de skal kende, at mit Navn er HERREN.
Nolaila, aia hoi, i keia manawa, e hoike maopopo loa aku au i ko'u lima ia lakou, a me ko'u mana; a e ike auanei lakou, o Iehova no ko'u inoa.
