Esajas 65
1 Jeg havde Svar til dem, som ej spurgte, var at finde for dem, som ej søgte; jeg sagde: »Se her, her er jeg!« til et Folk, der ej paakaldte mig.
Əzǝldin Meni izdimigǝnlǝrgǝ Meni sorax yolini aqtim; Mǝn Ɵzümgǝ intilmigǝnlǝrgǝ Ɵzümni tapⱪuzdum. Mening namim bilǝn atalmiƣan yat bir ǝlgǝ Mǝn: — «Manga ⱪara, Manga ⱪara» — dedim.
2 Jeg udbredte Dagen lang Hænderne til et genstridigt Folk, der vandrer en Vej, som er ond, en Vej efter egne Tanker,
Biraⱪ yaman yolda mangidiƣan, Ɵzining pikir-hiyaliƣa ǝgixip mangidiƣan, Asiyliⱪ ⱪilƣuqi bir hǝlⱪⱪǝ bolsa Mǝn kün boyi ⱪolumni uzitip intilip kǝldim.
3 et Folk, som uden Ophør krænker mig op i mit Aasyn, som slagter Ofre i Haver, lader Offerild lue paa Teglsten,
Yǝni baƣlarda ⱪurbanliⱪ ⱪilip, Ularni hixliⱪ supilar üstidimu kɵydürüp, Kɵz aldimdila zǝrdǝmgǝ tegidiƣan bir hǝlⱪ;
4 som tager Sæde i Grave og om Natten er paa skjulte Steder, som spiser Svinekød og har væmmelige Ting i deres Skaale,
Ular ⱪǝbrilǝr arisida olturidu, Mǝhpiy jaylardimu tünǝp olturidu; Ular qoxⱪa gɵxini yǝydu, Ⱪazan-ⱪaqilirida ⱨǝrⱪandaⱪ yirginqlik nǝrsilǝrning xorpisi bar.
5 som siger: »Bliv mig fra Livet, rør mig ej, jeg gør dig hellig!« De Folk er som Røg i min Næse, en altid luende Ild;
Ular: «Ɵzüng bilǝn bol, Manga yeⱪinlaxⱪuqi bolma; Qünki mǝn sǝndin pakmǝn» — dǝydu; Muxular dimiƣimƣa kirgǝn is-tütǝk, Kün boyi ɵqmǝy turidiƣan ottur!
6 se, det staar skrevet for mit Aasyn, jeg tier ej, før jeg faar betalt det, betalt dem i deres Brystfold
Mana, Mening aldimda pütüklük turiduki: — Mǝn süküt ⱪilip turmaymǝn — dǝydu Pǝrwǝrdigar — Bǝlki ⱨǝm silǝrning ⱪǝbiⱨlikliringlarni, Xundaⱪla taƣ qoⱪⱪilirida isriⱪ yaⱪⱪan, Dɵnglǝr üstidimu Meni ⱨaⱪarǝtligǝn ata-bowiliringlarning ⱪǝbiⱨliklirini birliktǝ ⱪayturimǝn, — Xularni ɵz ⱪuqaⱪliriƣa ⱪayturimǝn; Bǝrⱨǝⱪ, Mǝn ilgiriki ⱪilƣanlirini ɵz ⱪuqaⱪliriƣa ɵlqǝp ⱪayturimǝn.
7 deres egen og Fædrenes Brøde, begge med hinanden, siger HERREN, de, som tændte Offerild paa Bjergene og viste mig Haan paa Højene; deres Løn vil jeg tilmaale dem, betale dem i deres Brystfold.
8 Saa siger HERREN: Som man, naar der findes Saft i Druen, siger: »Læg den ej øde, thi der er Velsignelse deri!« saa gør jeg for mine Tjeneres Skyld for ikke at ødelægge alt.
Pǝrwǝrdigar mundaⱪ dǝydu: — Sapaⱪ üzümning «sarⱪindi xirnǝ»si kɵrüngǝndǝ, Hǝⱪlǝrning: «Uni qǝyliwetip wǝyran ⱪilmisun, qünki uningda bǝrikǝt turidu» deginidǝk, Mǝn Ɵz ⱪullirimning sǝwǝbidinla xundaⱪ ⱪilimǝnki, Ularning ⱨǝmmisini wǝyran ⱪilmaymǝn.
9 Sæd lader jeg gro af Jakob og af Juda mine Bjerges Arving; dem skal mine udvalgte arve, der skal mine Tjenere bo;
Xundaⱪ ⱪilip Mǝn Yaⱪuptin bir nǝsilni, Yǝⱨudadinmu taƣlirimƣa bir igidarni qiⱪirimǝn; Xuning bilǝn Mening talliƣanlirim [zeminƣa] igǝ bolidu, Mening ⱪullirim xu yǝrdǝ makanlixidu.
10 Saron bliver Smaakvægets Græsgang, i Akors Dal skal Hornkvæget ligge for mit Folk, som opsøger mig.
Meni izdigǝn hǝlⱪim üqün, Xaron bolsa yǝnǝ ⱪoy padiliriƣa ⱪotan, Ahor bolsa kala padiliriƣa ⱪonalƣu bolidu.
11 Men I, som svigter HERREN og glemmer mit hellige Bjerg, dækker Bord for Lykkeguden, blander Drikke for Skæbneguden,
Biraⱪ Pǝrwǝrdigarni taxlap, Muⱪǝddǝs teƣimni untuƣuqi, «Tǝlǝy» [degǝn but] üqün dastihan salƣuqi, «Tǝⱪdir» [degǝn but] üqünmu ǝbjǝx xarabni ⱪuyup ⱪaqilarni toldurƣuqisilǝr,
12 jeg giver jer Sværdet i Vold, I skal alle knæle til Slagtning, fordi I ej svared, da jeg kaldte, ej hørte, endskønt jeg taled, men gjorde, hvad der vakte mit Mishag, valgte, hvad ej var min Vilje.
Mǝn silǝrni ⱪiliqⱪa «tǝⱪdir» ⱪildim, Silǝrning ⱨǝmminglar ⱪirƣinqiliⱪta bax egisilǝr; Qünki Mǝn qaⱪirdim, silǝr jawab bǝrmidinglar; Mǝn sɵz ⱪildim, silǝr ⱪulaⱪ salmidinglar; Əksiqǝ nǝzirimdǝ yaman bolƣanni ⱪiliwatisilǝr, Mǝn yaⱪturmaydiƣanni talliƣansilǝr.
13 Derfor, saa siger den Herre HERREN: Se, mine Tjenere skal spise, men I skal sulte, se, mine Tjenere skal drikke, men I skal tørste, se, mine Tjenere skal glædes, men I skal beskæmmes,
Xunga, Rǝb Pǝrwǝrdigar mundaⱪ dǝydu: — Mana, Mening ⱪullirim yǝydu, Silǝr aq ⱪalisilǝr; Mana, Mening ⱪullirim iqidu, Biraⱪ silǝr ussuz ⱪalisilǝr; Mana, Mening ⱪullirim xadlinidu, Silǝr xǝrmǝndiliktǝ ⱪalisilǝr;
14 se, mine Tjenere skal juble af Hjertens Fryd, men I skal skrige af Hjerteve, jamre af sønderbrudt Aand.
Mana, kɵnglidiki xad-huramliⱪtin ⱪullirim nahxa eytidu, Silǝr kɵngüldiki azabtin zar-zar yiƣlaysilǝr, Roⱨ-ⱪǝlb sunuⱪluⱪidin nalǝ-pǝryad kɵtürisilǝr.
15 Eders Navn skal I efterlade mine udvalgte som Forbandelsesord: »Den Herre HERREN give dig slig en Død!« Men mine Tjenere skal kaldes med et andet Navn.
Isminglarni Mening talliƣanlirimƣa lǝnǝt boluxⱪa ⱪaldurisilǝr. Rǝb Pǝrwǝrdigar seni ɵltüridu, Ⱨǝm uning ⱪulliriƣa baxⱪa bir isimni ⱪoyup beridu.
16 Den, som velsigner sig i Landet, velsigner sig ved den trofaste Gud, og den, der sværger i Landet, sværger ved den trofaste Gud; thi glemt er de fordums Trængsler, skjult for mit Blik.
Xuning üqün kimki ɵzigǝ bir bǝhtni tilisǝ, «Amin» degüqi Hudaning nami bilǝn axu bǝhtni tilǝydu; Kimki ⱪǝsǝm iqmǝkqi bolsa, Əmdi «Amin» degüqi Hudaning nami bilǝn ⱪǝsǝm iqidu; Qünki burunⱪi dǝrd-ǝlǝmlǝr untulƣan bolidu, Qünki ularni kɵzümdin yoxurdum.
17 Thi se, jeg skaber nye Himle og en ny Jord, det gamle huskes ej mer, rinder ingen i Hu;
Qünki ⱪaranglar, Mǝn yengi asmanlarni wǝ yengi zeminni yaritimǝn; Ilgiriki ixlar ⱨeq ǝslǝnmǝydu, Ⱨǝtta ǝskǝ kǝlmǝydu.
18 men man frydes og jubler evigt over det, jeg skaber, thi se, jeg skaber Jerusalem til Jubel, dets Folk til Fryd;
Əksiqǝ silǝr Mening yaritidiƣanliⱪimdin huxallininglar; Mǝnggügǝ xad-huramliⱪta bolunglar, Qünki Mǝn Yerusalemni xad-huramliⱪ, Uning hǝlⱪini huxalliⱪ bǝrgüqi ⱪilip yaritimǝn.
19 jeg skal juble over Jerusalem og frydes ved mit Folk; der skal ej mer høres Graad, ej heller Skrig.
Ɵzümmu Yerusalemdin xad-huramliⱪta bolimǝn, Xundaⱪla Ɵz hǝlⱪimdin huxallinimǝn; Uningda nǝ yiƣa awazi, Nǝ nalǝ-pǝryadlar ikkinqi anglanmaydu;
20 Der skal ikke være Børn, der dør som spæde, eller Olding, som ikke naar sine Dages Tal; thi den yngste, som dør, er hundred Aar, og forbandet er den, som ej naar de hundred.
Uningda yǝnǝ birnǝqqǝ künlük qaqrap kǝtkǝn bowaⱪ bolmaydu, Yaki waⱪti toxmay waⱪitsiz kǝtkǝn boway bolmaydu; Yüz yaxⱪa kirgǝn bolsa «yigit» sanilidu, Xuningdǝk gunaⱨkar yüz yaxⱪa kirip ɵlgǝn bolsa «Hudaning lǝnitigǝ uqriƣan» dǝp ⱨesablinidu.
21 Da bygger de Huse og bor der selv, planter Vin og spiser dens Frugt;
Ular ɵylǝrni salidu, ularda turidu; Ular üzümzarlarni bǝrpa ⱪilidu, ulardin mewǝ yǝydu;
22 de bygger ej, for at andre kan bo, de planter ej, for at andre kan spise; thi mit Folk skal opnaa Træets Alder, mine udvalgte bruge, hvad de virker med Haand;
Ular yasiƣan ɵylǝrdǝ, baxⱪa birsi turmaydu; Tikilgǝn üzümzarlardin, baxⱪa birsi mewǝ elip yemǝydu; Qünki hǝlⱪimning künliri dǝrǝhning ɵmridǝk bolidu; Mening talliƣanlirim ɵzliri ɵz ⱪoli bilǝn yasiƣanliridin ɵz ɵmridǝ toluⱪ bǝⱨrimǝn bolidu.
23 de skal ikke have Møje forgæves, ej avle Børn til brat Død; thi de er HERRENS velsignede Æt og har deres Afkom hos sig.
Ularning ⱪilƣan ǝmgiki bikarƣa kǝtmǝydu; Yaki ularning baliliri tuƣulƣanda kelǝqiki toƣruluⱪ wǝⱨimǝ mǝwjut bolmaydu; Qünki ular Pǝrwǝrdigar bǝht ata ⱪilƣan nǝsildur, Ularning pǝrzǝntlirimu xundaⱪ.
24 Førend de kalder, svarer jeg; endnu mens de taler, hører jeg.
Wǝ xundaⱪ boliduki, Ular nida ⱪilip qaⱪirmastinla, Mǝn ijabǝt ⱪilimǝn; Ular dua ⱪilip sɵzlǝwatⱪinidila, Mǝn ularni anglaymǝn.
25 Ulv og Lam skal græsse sammen og Løven æde Straa som Oksen, men Slangen faar Støv til Brød; der gøres ej ondt og voldes ej Men i hele mit hellige Bjergland, siger HERREN.
Bɵrǝ ⱨǝm paⱪlan bilǝn billǝ ozuⱪlinidu; Xir bolsa kalidǝk saman yǝydu; Yilanning rizⱪi bolsa topa-qangla bolidu. Mening muⱪǝddǝs teƣimning ⱨǝmmǝ yeridǝ ⱨeq ziyankǝxlik bolmaydu; Ⱨeq buzƣunqiliⱪ bolmaydu, dǝydu Pǝrwǝrdigar.
