Esajas 5
1 Jeg vil synge en Sang om min Ven, en Kærlighedssang om hans Vingaard: Min Ven, han havde en Vingaard paa en frugtbar Høj.
E MELE aku au no kuu hiwahiwa, I ke mele o kuu hiwahiwa no kona pawaina. He pawaina ko kuu hiwahiwa, Aia ma ka puu hua nui.
2 Han grov den, rensed den for Sten og plantede ædle Ranker; han bygged et Vagttaarn deri og huggede ogsaa en Perse. Men den bar vilde Druer, skønt han ventede Høst af ædle.
Kohi iho la ia a puni i na makalua, A hoolei aku la i na pohaku ona, A malaila ia i kanu ai i kumu waina maikai, A kukulu no hoi i hale kiai maloko, A kalai iho la i lua kaomi waina malaila; A kakali iho la no ka hua ana mai i huawaina, Aka, hua mai la ia i ka haakea.
3 Og nu, Jerusalems Borgere, Judas Mænd, skift Ret mellem mig og min Vingaard!
Ano hoi, e ka poe e noho ana ma Ierusalema, A me na kanaka o ka Iuda, E hooponopono oukou iwaena o'u, a me ko'u pawaina.
4 Hvad mer var at gøre ved Vingaarden, hvad lod jeg ugjort? Hvi bar den vilde Druer, skønt jeg ventede Høst af ædle?
Heaha ka mea hou e hiki ia'u ke hana no ko'u pawaina, I hana ole ia e au iloko ona? Ia'u i kakali ai no ka hua ana mai i na huawaina, No ke aha la ia i hua mai ai i ka haakea?
5 Saa vil jeg da lade jer vide, hvad jeg vil gøre ved min Vingaard: Nedrive dens Hegn, saa den ædes op, nedbryde dens Mur, saa den trampes ned!
Ano hoi, e hai aku no wau ia oukou, I ko'u mea e hana'i i ko'u pawaina. E wawahi au i kona pa e ulu ana, a e pau no ia i ka aiia; E hoohiolo no hoi au i kona pa pohaku, a e pau no ia i ka hahiia:
6 Jeg lægger den øde; den skal ikke beskæres og ikke graves, men gro sammen i Torn og Tidsel; og Skyerne giver jeg Paabud om ikke at sende den Regn.
E anai loa no wau ia wahi; Aole ia e paipaiia, aole hoi e olaolaoia: Aka, e ulu no ke kakalaioa malaila, a me ka laaukalakala; A na'u no e kauoha aku i na ao, I ua ole mai lakou i ka ua maluna ona.
7 Thi Hærskarers HERRES Vingaard er Israels Hus, og Judas Mænd er hans Yndlingsplantning. Han vented paa Retfærd — se, der kom Letfærd, han vented paa Lov — se, Skrig over Rov!
No ka mea, o ka pawaina o Iehova o na kaua, Oia ka ohana o ka Iseraela, O na kanaka hoi o ka Iuda kana mea kanu i olioli ai. Kakali iho la oia i ka hoopono, aia ka! he hookahe koko ana, Kakali no i ka maikai, aia ka! He nwe ana.
8 Ve dem, der føjer Hus til Hus, dem, der lægger Mark til Mark, saa der ikke er Plads tilbage, men kun I har Landet i Eje.
Auwe ka poe i hoopili i kekahi hale i kekahi hale, A me ka poe i hui i kekahi mahinaai i kekahi mahinaai, A koe ole kahi kaawale, I noho o oukou wale no iwaena konu o ka aina!
9 Det lyder i mine Ører fra Hærskarers HERRE: »For vist skal de mange Huse blive øde, de store og smukke skal ingen bebo;
Ma kuu pepeiao i hai mai nei o Iehova o na kaua, He oiaio no, e lilo ana na hale he nui loa i neoneo, A kanaka ole hoi na hale nui, a maikai.
10 thi paa ti Tønder Vinland skal høstes en Bat, af en Homers Udsæd skal høstes en Efa.«
E hua mai ana na eka pawaina he umi, i hookahi bata: A o ka omera hua e hua mai ia i hookahi epa.
11 Ve dem, der aarle jager efter Drik og ud paa Natten blusser af Vin!
Auwe ka poe e ala ana i kakahiaka nui, e inu i ka mea awaawa, A kakali hoi a malehulehu, i wela ai lakou i ka waina!
12 Med Citre og Harper holder de Gilde, med Haandpauker, Fløjter og Vin, men ser ikke HERRENS Gerning, har ej Syn for hans Hænders Værk.
O ka mea kani, a me ka lira, O ka pahu kani, a me ka hokiokio, O ka waina kekahi ma ka lakou ahaaina: Aole o lakou manao i ka hana a Iehova; A o ka hana hoi a kona mau lima, aole lakou i ike.
13 Derfor skal mit Folk føres bort, før det ved det, dets Adel blive Hungerens Bytte, dets Hob vansmægte af Tørst.
Nolaila, hele pio aku la ko'u poe kanaka, no ka ike ole; A make no ko lakou poe hanohano i ka pololi, A maloo ko lakou lehulehu i ka makewai.
14 Derfor vokser Dødsrigets Gridskhed, det spiler sit Gab uden Grænse; dets Stormænd styrter derned, dets larmende, lystige Slæng. (Sheol h7585)
Nolaila i hoomahuahua ai ka po i kona makemake, A i hamama nui loa hoi i kona waha; E poho no ilalo kona nani, a me kona hooho ana, A me kona lehulehu, a me ka hauoli iloko ona. (Sheol h7585)
15 Mennesket bøjes, og Manden ydmyges, de stolte slaar Øjnene ned;
E kulou no ilalo ke kanaka uuku, E hoohaahaaia ke kanaka nui, A e hoohaahaaia na maka o ka poe haaheo;
16 men Hærskarers HERRE ophøjes ved Dommen, den hellige Gud bliver helliget ved Retfærd.
E hapai nui ia o Iehova o na kaua no ka hoopono, A e hoanoia ke Akua, ka Mea Hemolele, no ka pololei.
17 Og der gaar Faar paa Græs, Geder afgnaver omkomnes Tomter.
E ai no na keikihipa malaila, e like me ko lakou kula iho, A o hoopau no na malihini i na mea i koe o ka poe waiwai.
18 Ve dem, der trækker Straffen hid med Brødens Skagler og Syndebod hid som med Vognreb,
Auwe ka poe kauo i ka poino maluna o lakou iho, me na kaula o ka hewa, A me ka hewa hoi, me he kaula la o ke kaa;
19 som siger: »Lad ham skynde sig, haste med sit Værk, saa vi faar det at se; lad Israels Helliges Raad dog komme snart, at vi kan kende det!«
Ka poe i olelo, E hana wikiwiki oia i kana hana, I ike makou: E neenee hoi a hookoia mai ka manao paa o ka Mea hemolele o ka Iseraela, I hoomaopopo makou!
20 Ve dem, der kalder ondt for godt og godt for ondt, gør Mørke til Lys og Lys til Mørke, gør beskt til sødt og sødt til beskt!
Auwe ka poe kapa aku i ka hewa, he maikai; A i ka maikai hoi, he hewa; Ka poe i hoolilo i ka pouli, i malamalama, A i ka malamalama hoi, i pouli; A kapa i ka mea awaawa, he ono, A i ka mea ono hoi, he awaawa!
21 Ve dem, der tykkes sig vise og er kloge i egne Tanker!
Auwe ka poe i akamai i ko lakou mau maka iho, A naauao hoi i ko lakou manao iho!
22 Ve dem, der er Helte til at drikke Vin og vældige til at blande stærke Drikke,
Auwe ka poe ikaika i ka inu waina, A me na kanaka ikaika i ke kawili i wai awaawa e inu ai:
23 som for Gave giver den skyldige Ret og røver den skyldfri Retten, han har.
Ka poe i hoapono aku i ka mea hewa no ke kipeia, A kaili aku i ka hoapono o ka mea i pono, mai ona aku la!
24 Derfor, som Ildens Tunge æder Straa og Hø synker sammen i Luen, saa skal deres Rod blive raadden, deres Blomst henvejres som Støv; thi om Hærskarers HERRES Lov lod de haant og ringeagted Israels Helliges Ord.
Nolaila, e like me ka ai ana o ka lapalapa ahi i ka opala, A me ka pau ana o ka mauu i puhiia i ke ahi, Pela e lilo ai ko lakou kumu i ka popopo, A e lele hoi iluna ko lakou pua, e like me ka huna lepo: No ka mea; ua haalele lakou i ke kanawai o Iehova o na kaua, Ua hoowahawaha hoi i ka olelo a ka Mea hemolele o ka Iseraela.
25 Saa blusser da HERRENS Vrede mod hans Folk, og han udrækker Haanden imod det og slaar det, saa Bjergene skælver og Ligene ligger som Skarn paa Gaden. Men trods alt har hans Vrede ej lagt sig, hans Haand er fremdeles rakt ud.
Nolaila i hoaaia'i ka inaina o Iehova i kona poe kanaka, A ua o aku no oia i kona lima e ku e ia lakou, A ua hahau no oia ia lakou, a e haalulu na mauna: A e like auanei ko lakou kupapau me ka opala ma na alanui: Aole nae i huli aku kona huhu no keia mau mea a pau, Aka, ke o mai nei no kona lima i keia manawa.
26 For et Folk i det fjerne løfter han Banner og fløjter det hid fra Jordens Ende; og se, det kommer hastigt og let.
E kau no nae oia i ka hae, no na aina ma kahi loihi, A pio aku no oia ia lakou ma na welau o ka honua; Aia hoi! me ka wikiwiki loa lakou e hele mai ai.
27 Ingen iblandt dem er træt eller snubler, ingen blunder, og ingen sover; Bæltet om Lænden løsnes ikke, Skoens Rem springer ikke op;
Aohe mea o lakou e maloeloe, aohe mea kulanalana; Aohe mea i luluhi na maka, aohe mea hiamoe; Aohe mea i wehe i ke kaei o kona puhaka, Aole e moku ke kaula o kona kamaa.
28 hvæssede er dets Pile, alle dets Buer spændte; som Flint er Hestenes Hove, dets Vognhjul som Hvirvelvind.
Ua hookalaia ko lakou pua, Ua lena ko lakou kakaka a pau; Ua like na maiuu o ko lakou lio, me ka pohaku, A me ko lakou kaa, me ka puahiohio.
29 Det har et Brøl som en Løve, brøler som unge Løver, brummende griber det Byttet, bjærger det, ingen kan fri det.
E like auanei ko lakou uwo ana me ko ka liona, E uwo no lakou e like me na liona hou; E nunulu lakou, a hopu aku i ka mea pio, A e lawe aku, aohe mea e pakele ai.
30 Men paa hin Dag skal der bryde en Brummen løs imod det, som naar Havet brummer; og skuer det ud over Jorden, se, da er der Trængselsmørke, Lyset slukkes af tykke Skyer.
Ia la la, e halulu ku e no oia ia lakou, E like me ka halulu ana o ke kai; Alaila, e nana lakou ma ka aina, Aia hoi, he pouli ino! Ua lilo ka malamalama i pouli, no na ao eleele ona!
