< Esajas 2 >

1 Dette er, hvad Esajas, Amoz's Søn, skuede om Jerusalem:
Hanki Jerusalemi vahete'ene Juda vahete'ma fore'ma haniaza Amosi nemofo Aisaia'ma ava'nagna zampi ke'nea zamofo naneke.
2 Det skal ske i de sidste Dage, at HERRENS Huses Bjerg, grundfæstet paa Bjergenes Top, skal løfte sig op over Højene. Did skal Folkene strømme
Hanki henkama vagareknama esigeno'a Ra Anumzamofo mono noma me'nea agonamo'a, mika agona agateregahie. Ana agonamo'a maka agonaramina agatereno ame'nagame merarigahie. Anama hanige'za maka kokankoka vahe'mo'za agrite zamavune ante'za egahaze.
3 og talrige Folkeslag vandre: »Kom, lad os drage til HERRENS Bjerg, til Jakobs Guds Hus; han skal lære os sine Veje, saa vi kan gaa paa hans Stier; thi fra Zion udgaar Aabenbaring, fra Jerusalem HERRENS Ord.«
Maka vahe'mo'za e'za amanage eme hu'za hugahaze, Enketa Ra Anumzamofo agonafi vuta, Jekopu Anumzamofona mono noma'afi vanunkeno, Agri avu'avapima vanuna zamofo avu'ava zana rempi huraminigeta, agri avu'avapina vugahune. Na'ankure Saiontira Ra Anumzamofo kasegemo'a nevinkeno, Jerusalemitira Ra Anumzamofo nanekemo'a atiramino vugahie.
4 Da dømmer han Folk imellem, skifter Ret mellem talrige Folkeslag; deres Sværd skal de smede til Plovjern, deres Spyd til Vingaardsknive; Folk skal ej løfte Sværd mod Folk, ej øve sig i Vaabenfærd mer.
Hanki kokankokama nemaniza vahe'mo'zama zamarimpama ohe ahema nehaza zana, zamazeri fru hanige'za fru hu'za manigahaze. Ana nehu'za bainati kazinknozamia rukuta huza mopa rekori azota tro nehu'za, karugru keve zamia ruguta hu'za zafa azankunama nekafriza kazi tro hugahaze. Ana nehu'za hara hu'za zamagra zamagra ohe fri ahe fria osugahaze.
5 Kom, Jakobs Hus, lad os vandre i HERRENS Lys!
Hanki Jekopu nagara enketa Ra Anumzamofo masazampi kana vanune.
6 Thi du forskød dit Folk, Jakobs Hus; de er fulde af Østens Væsen og spaar, som var de Filistre, giver Folk fra Udlandet Haandslag.
Hanki Ra Anumzamoka Israeli vaheka'a kamefi huzami'nane. Na'ankure zamagra zage hanati kaziga vahe'mokizmi zamavu'zamava amage nente'za, Filistia vahe'mo'zama nehazaza hu'za fri vahe hankrote zamentintia nehu'za, megi'a vahe'ene hagerafi'za nemanize.
7 Deres Land er fuldt af Sølv og Guld, talløse er deres Skatte; deres Land er fuldt af Heste, talløse er deres Vogne;
Hanki mopa zamifina silvamo'ene golimo'enena avitege'za, magore hu'za feno zankura atupara osu'naze. Mopa zamifina hosi afutamimo'za hakare hazage'za, karisigura atupara osu'naze.
8 deres Land er fuldt af Afguder, de tilbeder Værk af deres Hænder, Ting, deres Fingre har lavet.
Hanki ana mopazamifina kaza osu havi anumzantamimo avite'ne. E'ina nehu'za zamagra'a zamazanteti'ma tro hu'naza zante zamarena re'za monora hunentaze.
9 Men bøjes skal Mennesket, Manden ydmyges, tilgiv dem ikke!
E'ina hu'negu vahetamina Kagra zamazeri fenkami atrege'za, zamagazegu nehanagenka zamagima me'nea vahera mopafi zamazeri fenkami atro. Ana nehunka Ra Anumzamoka kumizmia atre ozmanto.
10 Gaa ind i Klippen, skjul dig i Støvet for HERRENS Rædsel, hans Højheds Herlighed!
Hanki tamagra makamota vuta have kampine, mopa kampine ome frakiho. Na'ankure Ra Anumzamo'ma Hihamu Masa'anema esanigetama kesuta koro huta haviza hugahaze.
11 Sine stolte Øjne skal Mennesket slaa ned, Mændenes Hovmod skal bøjes, og HERREN alene være høj paa hin Dag.
Hanki ana knafina, hazenkema nehu'za ra zamagima eneriza vahera, Ra Anumzamo'a zamazeri fenkami atregahie. Ana nehina Ra Anumzamofo agige'za erisga hugahaze.
12 Thi en Dag har Hærskarers HERRE mod alt det høje og knejsende, mod alt ophøjet og stolt,
Hanki ra zamagima eneri'za havi zamavu zamava'ma nehaza vahera, Hankavenentake Ra Anumzamo'a mago kna huhampari zamante'neankino, ana knama esanigeno'a, zamazeri fenkami atregahie. Na'ankure vahe'mo'zama ra zamigima e'neriza zantamina maka eri fenkami atregahie.
13 med alle Libanons Cedre, de knejsende høje, og alle Basans Ege,
Ana nehuno za'za huno mareri agatere'nea sida zafaramima Lebanonima me'nea zafaramine, Basani mopafima ana makama me'nea oki zafaraminena antagi atregahie.
14 mod alle knejsende Bjerge og alle høje Fjelde,
Anazanke huno ame'nametegama mareri agatere'nea zaza agonaramine, ne'onse agonaraminena zamazeri haviza hugahie.
15 mod alle stolte Taarne og alle stejle Mure,
Hanki mani'nezama kuma'ma kegava nehaza za'za nontamine, maka hankave nentake kuma keginanena ahe fragu vazitregahie.
16 mod alle Tarsisskibe og hver en kostelig Ladning.
Ana nehuno fenozama erino vano nehia ranra venteramina eri haviza nehuno, maka avasase'ane ne'onse vente raminena zamazeri havizantfa hugahie.
17 Da skal Menneskets Stolthed bøjes, Mændenes Hovmod ydmyges, og HERREN alene være høj paa hin Dag.
Hanki zamagima erisgama nehaza vahera zamazeri fenkami netreno, nagre nagre huno'ma agima erisgama nehia vahera azeri atregahie. Ana hanigeno Ra Anumzamo'a Agrake'za ragia ananknama efore'ma hania zupa erigahie.
18 Afguderne skal helt forsvinde.
Ana hanigeno kaza osu havi anumzantamimo'za fanane hugahaze.
19 Og man skal gaa ind i Klippehuler og Jordhuller for HERRENS Rædsel, hans Højheds Herlighed naar han staar op for at forfærde Jorden.
Hanki Ra Anumzamo'ma mopama eri tore hunaku'ma masanentake hihamu hankave'ane esanige'za, veamo'za koro nehu'za havegampine, muri kampine ome frakigahaze.
20 Paa hin Dag skal Mennesket slænge sine Guder af Sølv og Guld, som han lavede sig for at tilbede dem, hen til Muldvarpe og Flagermus
Hanki ana zupa ana maka vahe'mo'za kaza osu havi anumzantamima silvareti'ene golireti'ma tro'ma huntene'zama mono'ma hunentaza zana, ana maka eri'za kfamozane tampramozama nemaniza havegampi atregahaze.
21 for at gaa ind i Klipperevner og Fjeldkløfter for HERRENS Rædsel, hans Højheds Herlighed, naar han staar op for at forfærde Jorden.
Hanki ana zupa Ra Anumzamo'ma ama mopama eri tore nehuno, vahe'ma zamazeri koro hunaku'ma, masanentake hihamu hankave'anema esanige'za, veamo'za koro fre'za vu'za agonarega havegampine murigampine ome frakigahaze.
22 Slaa ikke mer eders Lid til Mennesker, i hvis Næse der kun er flygtig Aande, thi hvad er de at regne for?
Hanki mago vahe'mo'a taza hugahie huta antah ozamiho. Na'ankure maka vahera amne vahetfa mani'nazanki'za, inankna hu'za tamagrira tamaza hugahaze?

< Esajas 2 >