< Esajas 1 >

1 Det Syn, Esajas, Amoz's Søn, skuede om Juda og Jerusalem, i de Dage da Uzzija, Jotam, Akaz og Ezekias var Konger i Juda.
Fweny ma wuoyo ewi Juda kod Jerusalem mane Isaya wuod Amoz oneno e ndalo loch Uzia gi Jotham gi Ahaz kod Hezekia mane gin ruodhi Juda.
2 Hør, I Himle, lyt, du Jord, thi HERREN taler: Børn har jeg opfødt og fostret, men de forbrød sig imod mig.
Winji yaye polo! Chik iti, yaye piny! Nikech Jehova Nyasaye osewuoyo: asepidho nyithindo mobedo madongo, to gisepiem koda.
3 En Okse kender sin Ejer, et Æsel sin Herres Krybbe; men Israel kender intet, mit Folk kan intet fatte.
Rwath ongʼeyo wuon, kendo kanyna ongʼeyo kund wuon, to jo-Israel ok ongʼeya adier; joga awuon onge gi winjo.
4 Ve det syndefulde Folk, en brødetynget Slægt, Ugerningsmænds Æt, vanartede Børn! De svigtede HERREN, lod haant om Israels Hellige, vendte ham Ryg.
Yaye oganda ma joricho, koth ji mogangore gi timbe mamono, kanyakla mar joma timbegi richo, nyithindo mochiwore ne timbe acheje! Giseweyo Jehova Nyasaye; gisejaro Jal Maler mar Israel giselokone ngʼegi.
5 Kan I taale flere Hug, siden I stadig falder fra? Kun Saar er Hovedet, sygt hele Hjertet;
Angʼo momiyo pod usiko kudwaro kum? Angʼo momiyo usiko kungʼanyo? Wiyeu opongʼ gi adhonde kendo chunyu opongʼ gi lit.
6 fra Fodsaal til Isse er intet helt, kun Flænger, Strimer og friske Saar; de er ej trykket ud, ej heller forbundet og ikke lindret med Olie.
Kochakore e tiendu nyaka ewiu onge kama ngima, kendo upongʼ gi adhonde, kuonde moriemo, kod kuonde moridhore mapok oketie yath, mapok otwe kata wiroe yath.
7 Eders Land er øde, eders Byer brændt, fremmede æder eders Jord for eders Øjne — saa øde som ved Sodomas Undergang.
Pinyu odongʼ gunda, miechu madongo osewangʼ gi mach; puotheu jopinje mamoko osemau mana kuneno gi wangʼu, ma gidongʼ gundni mana ka joma wasigu oseriembo.
8 Zions Datter er levnet som en Hytte i en Vingaard, et Vagtskur i en Græskarmark, en omringet By.
Nyar Sayun odongʼ ka kiru manie e puoth mzabibu, kata ka abila e puoth budho kendo ka dala maduongʼ ma wasigu omonjo.
9 Havde ikke Hærskarers HERRE levnet os en Rest, da var vi som Sodoma, ligned Gomorra.
Ka dine Jehova Nyasaye Maratego ok oweyo jomoko kuomwa otony, to dine wachalo gi jo-Sodom, adier dikoro ne wachalo kaka jo-Gomora.
10 Laan Øre til HERRENS Ord, I Sodomadommere, lyt til vor Guds Aabenbaring, du Gomorrafolk!
Winjuru wach Jehova Nyasaye un jotelo mag Sodom, chikuru itu ne chike mag Nyasachwa un oganda man Gomora!
11 Hvad skal jeg med alle eders Slagtofre? siger HERREN; jeg er mæt af Væderbrændofre, af Fedekalves Fedt, har ej Lyst til Blod af Okser og Lam og Bukke.
Jehova Nyasaye wacho kama: “Misengini mangʼeny mutimogi amon-go.” Aol gi misengini miwangʼo pep mag imbe kaachiel gi boche mag jamni machwe. Ok amor gi remb rwedhi gi mag imbe kod mag nywogi.
12 Naar I kommer at stedes for mit Aasyn, hvo kræver da af jer, at min Forgaard trampes ned?
Ere ngʼama osekwayou gigo ka ubiro e nyima, donge mano en dwanyo hekalu mara maler.
13 Bring ej flere tomme Afgrødeofre, vederstyggelig Offerrøg er de mig! Nymaanefest, Sabbat og festligt Stævne — jeg afskyr Uret og festlig Samling.
Kik ukel misengini maonge tich e nyima! Tik ubanino dungʼna marach, kendo sewni mutimo ka dwe opor, gi mag Sabato kata e chokruoge duto ok amorgo.
14 Eders Nymaanefester og Højtider hader min Sjæl, de er mig en Byrde, jeg er træt af at bære.
Sewni mutimo ka dwe opor kod sewni moyier chido chunya, giselokore tingʼ mapek matura bende aol gi tingʼogi.
15 Breder I Hænderne ud, skjuler jeg Øjnene for jer. Hvor meget I saa end beder, jeg hører det ikke. Eders Hænder er fulde af Blod;
Ka utingʼo bedeu malo kulemo to anapandnu wangʼa, kendo kata ulem machal nade to ok anadwoku. Lweteu osechwero remo mangʼeny!
16 tvæt jer, rens jer, bort med de onde Gerninger fra mine Øjne! Hør op med det onde,
Lwokreuru mondo ubed maler. Goluru timbeu mamono e wangʼa!
17 lær det gode, læg Vind paa, hvad Ret er; hjælp fortrykte, skaf faderløse Ret, før Enkens Sag!
Weuru timbeu maricho; to upuonjru timbe mabeyo! Dwaruru tim makare, kendo jiwuru joma ithiro. Bende nyaka une ni nyithind kiye kod mon ma chwogi otho oyal buchegi e yo makare kare.
18 Kom, lad os gaa i Rette med hinanden, siger HERREN. Er eders Synder som Skarlagen, de skal blive hvide som Sne; er de end røde som Purpur, de skal dog blive som Uld.
Jehova Nyasaye wacho niya, “Biuru machiegni mondo wapor wach, kata obedo ni richou kwar manade to ibiro luoki magibed matar ka pe, bende kata bed ni gikwar malich to nobed marachar ka pamba.
19 Lyder I villigt, skal I æde Landets Goder;
Ka uyie kuoma muboloru kendo umako chikena duto, to unucham gik mabeyo mag piny;
20 staar I genstridigt imod, skal I ædes af Sværd. Thi HERRENS Mund har talet.
to ka udagi kendo ungʼanyo to ligangla notieku.” Nimar an Jehova Nyasaye ema asewacho.
21 At den skulde ende som Skøge, den trofaste By, Zion, saa fuld af Ret, Retfærdigheds Hjem — men nu er der Mordere.
Neye kaka dala maduongʼ ma yande oluoro Nyasaye koro oselokore ochot! Kinde moko ne en kama adiera odakie, tim makare ne yudore, to tinde jonek ema opongʼe.
22 Dit Sølv er blevet til Slagger, din Vin er spædet med Vand.
Fedha magu oselokore chuoth nyinyo bende divai magu mogen oseruw gi pi.
23 Tøjlesløse er dine Førere, Venner med Tyve; Gaver elsker de alle, jager efter Stikpenge, skaffer ej faderløse Ret og tager sig ikke af Enkens Sag.
Jotendu ongʼanyo kendo gin e kanyakla mar jokwoge, giduto gihero asoya, kendo gihero gik makonyogi giwegi. Ok giyal buche nyithind kiye kare, bende weche mamon ma chwogi otho okelo e nyimgi ok gidew.
24 Derfor lyder det fra Herren, Hærskarers HERRE, Israels Vældige: »Min Gengælds Ve over Avindsmænd, min Hævn over Fjender!
Kuom mano, Ruoth Nyasaye ma en Jehova Nyasaye Maratego, kendo Jehova Nyasaye mar kanyakla mar Israel wacho kama: “Anayud kwe kuom jok ma jara kendo nachul kuor ne wasika.
25 Jeg vender min Haand imod dig, renser ud dine Slagger i Ovnen og udskiller alt dit Bly.
Anachwadu gi masiche kendo anapwodhu maler, mi agol timbeu mamono duto.
26 Jeg giver dig Dommere som fordum, Raadsherrer som før; saa kaldes du Retfærdigheds By, den trofaste Stad.«
Bangʼe anaduognu jongʼad bura makare kaka ne timore e ndalo machon, kendo jongʼad rieko mane nitie aa chakruok. Eka noluongu ni Dala Maduongʼ mar Tim Makare, Dala Maduongʼ Madiera Nitie.”
27 Zion genløses ved Ret, de omvendte der ved Retfærd.
Sayun nopwodh gi bura makare bende joma oyie modak e iye norit kod adiera.
28 Men Overtrædere og Syndere knuses til Hobe; hvo HERREN svigter, forgaar.
To joma ongʼanyo kod joricho duto gi joma oweyo Jehova Nyasaye notiek chuth.
29 Thi Skam vil I faa af de Ege, I elsker, Skuffelse af Lundene, I sætter saa højt;
Wiu nokuodi gi tiend yiende mag ober ma umorgo kutimoe misengini, kendo unubed gi kuyo kuom puothe museyiero mondo ulemie.
30 thi I bliver som en Eg med visnende Løv, som en Lund, hvor der ikke er Vand.
Ubiro chalo kaka yiend ober ma ite ner kendo kaka puodho ma ok yud pi.
31 Den stærke bliver til Blaar, hans Værk til en Gnist; begge brænder med hinanden, og ingen slukker.
Ngʼat maratego e dieru nodok manyap, kendo tekone nowuog mana ka pilni, kendo gigo duto nowangʼ pep maonge ngʼama nyalo nego majno.

< Esajas 1 >