Hoseas 8

1 Sæt Hornet for din Mund, som en Ørn over HERRENS Hus! — fordi de brød min Pagt og overtraadte min Lov.

“Pakai mite douna-a, galmite muvanlai banga hung ding ahi. Ajeh chu amahon kakitepna asukehun ahi. Chule ka danthu dounan asukhel taove.

2 De raaber til mig: »Min Gud! Vi, Israel, kender dig.«

Ka Pathen keihon nangma kaheuve, tia Israel chu kaheng lama hungpeng ding ahi.

3 Israel vragede Lykken, lad saa Fjenden forfølge dem.

Ahinlah tun ageisangtai, kami Israelten thilpha adeipouve.

4 De kaarer sig Drot uden mig, uden mit Vidende Fyrster. Af deres Sølv og Guld lavede de sig Gudebilleder til egen Undergang.

Keimaa kon hilouvin, amahon lengho akitun dohuvin, apipui ho akisemun, hichu keiman kahephapoi. Paidoha aum nadiuvin, adangka le a sana houvin, milim akisemun ahi.

5 Modbydelig er din Kalv, Samaria; min Vrede luer imod dem — hvor længe? De kan ikke slippe for Straf.

Vo Samaria nabong nouvin nangma napampai ahitan, Kalung hanna nangma douna-a koudoh ahitai. Monabei ahina dingu chu itihchan hinalai dingham?

6 Thi den er et Værk af Israel, en Haandværker lavede den; den er ikke Gud. Nej, til Splinter skal Samarias Kalv blive.

Ajeh chu Israel a kona jong chuti ahi, khutthem miho thilsem ahin, Hijeh chun Pathen ahipoi, chuleh Samaria bongnou chu ahal halla kisuchip ding ahi.

7 Thi Vind har de saaet, og Storm skal de høste, Sæd uden Spire, der ej giver Mel; og gav den, slugte fremmede Melet.

Amahon hui chu muchi tua atu-u ahin, chimpei akiat dingu ahi. Hichun kung aneipon, adon jong chun nehding agadoh sah theilou ahi.

8 Israel er opslugt, blandt Folkene regnes det nu for et Kar uden Værd.

Israel mite vallhumin aumtai, tun amaho chu vannoiya chiding namdang ho lah-a lunglhaina umloubeh tobang hiding ahitauve.

9 Thi de er draget til Assur som et enligt strejfende Vildæsel. Efraim tinged med Elskovsgaver.

Ejeh inem itile amaho gamlaha sangan chang lhat bangin Assyria mite heng lama achetouvun ahi. Ephraim in kideipi din aki thalahe. Israel mite hi amale ama kijoh ahiuvin, angailut miho koma kijoh ahiuve.

10 Selv om de tinger blandt Folkene, samler jeg dem nu; snart salver de ikke mere Konge og Fyrster.

Ahinlah mi tamtah ho koma kijoh jongleu, nikhatle ka puikhom ding ahi.

11 Thi saa mange Altre Efraim har bygget, de er blevet ham Altre til Synd;

Israel in chonset pomang dingin maicham tampi asem jeh'in, maicham ho chu ama dinga chonsetna ding joh ahung hitai.

12 jeg skriver ham mange Love, han regner dem ikke.

Dan tamtah kapeh vang'in, hiche ho chu hepha lou bangin angaitoi.

13 Slagtofre elsker de — slagter, elsker Kød — og æder; HERREN behager de ej. Han mindes nu deres Skyld og straffer deres Synder. De skal tilbage til Ægypten.

Israel miten gan-kilhaina thilto angailuvin, ahinlah hichu keidin pannabei ahi.

14 Israel glemte sin Skaber og byggede Helligdomme, og Juda byggede mange faste Stæder; derfor sender jeg Ild imod hans Byer, og den skal fortære hans Borge.

Israel in asempa asumilin, in thupitah tah asan, chule Judan kulpi nei khopi apunsah in ahi. Hijeh a chu keiman khopi ho chunga mei kasol ding, hichun, aleng inpihou akah chai ding ahi.