Ezekiel 39
1 Du, Menneskesøn, Profetér mod Gog og sig: Saa siger den Herre HERREN. Se, Jeg kommer over dig, Gog, Fyrste over Rosj, Mesjek og Tubal!
«Əmdi sǝn, i insan oƣli, Gogni ǝyiblǝp bexarǝt berip xundaⱪ degin: — Rǝb Pǝrwǝrdigar xundaⱪ dǝydu: — Mana, i Gog, — Rox, Mǝxǝk wǝ Tubalning ǝmiri, Mǝn sanga ⱪarximǝn;
2 Jeg vender dig, leder dig og fører dig op fra det yderste Nord og bringer dig til Israels Bjerge.
Mǝn seni arⱪingƣa yandurup, yetkilǝp, seni ximalning ǝng ⱪǝridin qiⱪirimǝn, Israilning taƣliri üstigǝ tajawuz ⱪildurimǝn;
3 Saa slaar jeg Buen ud af din venstre Haand og lader Pilene falde ud af din højre.
Mǝn oⱪyayingni sol ⱪolungdin urup taxliƣuziwetimǝn, oⱪliringni ong ⱪolungdin qüxüriwetimǝn;
4 Paa Israels Bjerge skal du falde, du og alle dine Hobe og Folkeslagene, der følger dig; jeg giver dig til Føde for alle Haande Rovfugle og Markens vilde Dyr.
sǝn Israil taƣlirining üstigǝ yiⱪilisǝn; sǝn wǝ sening barliⱪ ⱪoxunliring, sanga ⱨǝmraⱨ bolƣan ǝllǝr yiⱪilisilǝr; Mǝn seni barliⱪ yirtⱪuq uqar-ⱪanatlarƣa gɵx, daladiki barliⱪ ⱨaywanlarƣa ow boluxⱪa tǝⱪdim ⱪildim.
5 I aaben Mark skal du falde, saa sandt jeg har talet, lyder det fra den Herre HERREN.
Sǝn dalada yiⱪilisǝn; qünki Mǝn xundaⱪ sɵz ⱪildim, — dǝydu Rǝb Pǝrwǝrdigar.
6 Og jeg sætter Ild paa Magog og paa de fjerne Strandes trygge Indbyggere; og de skal kende, at jeg er HERREN.
Mǝn Magog üstigǝ wǝ dengiz boyida aman-esǝn turƣanlarƣa ot yaƣdurimǝn; ular Mening Pǝrwǝrdigar ikǝnlikimni tonup yetidu.
7 Mit hellige Navn kundgør jeg midt i mit Folk Israel, og jeg vil ikke mere vanhellige mit hellige Navn; og Folkene skal kende, at jeg er HERREN, den Hellige i Israel.
Mening pak-muⱪǝddǝs namimni hǝlⱪim Israil arisida tonutimǝn; pak-muⱪǝddǝs namimning ⱪaytidin bulƣinixⱪa ⱪǝt’iy yol ⱪoymaymǝn; ǝllǝr Mening Pǝrwǝrdigar, Israilda turƣan Muⱪǝddǝs Bolƣuqisi ikǝnlikimni bilip yetidu.
8 Se, det kommer, det skal ske, lyder det fra den Herre HERREN; det er Dagen, jeg har talet om.
Mana, u kelidu! Bu ixlar qoⱪum bolidu, — dǝydu Rǝb Pǝrwǝrdigar, — bu dǝl Mǝn eytⱪan künidur.
9 Saa skal Indbyggerne i Israels Byer gaa ud og gøre Ild paa og tænde op med Rustninger, smaa og store Skjolde, Buer, Pile, Haandstave og Spyd; og de skal bruge det til at gøre Ild med i syv Aar.
Israil xǝⱨǝrliridǝ turuwatⱪanlar qiⱪip ⱪorallarni, jümlidin sipar-ⱪalⱪanlar, oⱪyalar, toⱪmaⱪlar wǝ nǝyzilǝrni kɵydürüp ot ⱪalaydu — ular bular bilǝn yǝttǝ yil ot ⱪalaydu.
10 De skal ikke hente Træ i Marken eller hugge Brænde i Skovene, men gøre Ild paa med Rustningerne. De skal plyndre dem, de plyndredes af, og hærge dem, de hærgedes af, lyder det fra den Herre HERREN.
Daladin ⱨeq otun elinmaydu, ormanlardin ⱨeq yaƣaq kesilmǝydu; qünki ular ⱪorallarni ot ⱪalaxⱪa ixlitidu; ular ɵzliridin olja tutⱪanlarni olja tutidu, ɵzlirini bulang-talang ⱪilƣanlarni bulang-talang ⱪilidu, — dǝydu Rǝb Pǝrwǝrdigar.
11 Og paa hin Dag giver jeg Gog et Gravsted i Israel, Vandringsmændenes Dal østen for Havet, og den skal spærre Vejen for Vandringsmænd; der skal de jorde Gog og hele hans larmende Hob og kalde Stedet: Gogs larmende Hobs Dal.
Wǝ xu künidǝ xundaⱪ boliduki, Israil zeminidin, yǝni dengizning xǝrⱪiy ⱪirƣiⱪidin ɵtidiƣanlarning jilƣisidin Gogⱪa bir yǝrlik boluxi üqün bir orunni berimǝn; bu yǝrlik bolsa ɵtküqilǝrning yolini tosidu; ular xu yǝrdǝ Gog wǝ uning barliⱪ top-top adǝmlirini kɵmidu; u «Ⱨamon-Gog jilƣisi» dǝp atilidu.
12 Israels Hus skal have hele syv Maaneder til at jorde dem og saaledes rense Landet.
Israil jǝmǝti zeminini ⱨalal ⱪilix üqün, ularni yǝttǝ ay kɵmidu;
13 Alt Folket i Landet skal jorde dem, og det skal tjene til deres Ros, paa den Dag jeg herliggør mig, lyder det fra den Herre HERREN.
zemindiki barliⱪ hǝlⱪ ularni yǝrlikkǝ ⱪoyidu; xuning bilǝn Ɵzüm uluƣlanƣan muxu künidǝ bu ix ularƣa xǝrǝp bolidu, — dǝydu Rǝb Pǝrwǝrdigar.
14 Man skal udvælge fast Mandskab til at drage Landet rundt og søge efter dem, der er blevet tilbage ud over Landet, for at rense det; naar syv Maaneder er gaaet, skal de skride til at søge;
Ular birnǝqqǝ adǝmni zeminni dawamliⱪ arilap, tajawuzqilarning zemin yüzidǝ ⱪalƣan jǝsǝtlirini kümüxtǝk alaⱨidǝ ixni ⱪilix üqün ayriydu; ular xu yǝttǝ ay tügigǝndǝ, andin jǝsǝtlǝrni izdǝx hizmitini baxlaydu.
15 og naar de vandrer Landet rundt og en faar Øje paa Menneskeknogler, skal han sætte et Mærke derved, for at Graverne kan jorde dem i Gogs larmende Hobs Dal;
Bu «zemindin ɵtküqilǝr» aylinip yüridu; ǝgǝr birsi adǝmning ustihinini kɵrgǝn bolsa, u uning yeniƣa bir bǝlgǝ tiklǝydu; «izdǝp kɵmgüqilǝr» uni Ⱨamon-Gog jilƣisiƣa dǝpnǝ ⱪilƣuqǝ bǝlgǝ turidu
16 ogsaa skal en By have Navnet Hamona. Saaledes skal de rense Landet.
([jilƣida] «Ⱨamonaⱨ» dǝp atalƣan bir xǝⱨǝr bolidu). Ular xu yol bilǝn zeminni paklaydu».
17 Og du, Menneskesøn! Saa siger den Herre HERREN: Sig til alle Fugle og alle Markens vilde Dyr: Saml eder og kom hid, kom sammen alle Vegne fra til mit Slagtoffer, som jeg slagter for eder, et vældigt Slagtoffer paa Israels Bjerge; I skal æde Kød og drikke Blod!
— «Wǝ sǝn, i insan oƣli, Rǝb Pǝrwǝrdigar xundaⱪ dǝydu: — Ⱨǝrⱪandaⱪ uqar-ⱪanatlar, daladiki barliⱪ ⱨaywanlarƣa mundaⱪ degin: «Yiƣilixip kelinglar, Mǝn silǝrgǝ ⱪilmaⱪqi bolƣan ⱪurbanliⱪimƣa, yǝni Israil taƣliri üstidǝ ⱪilinƣan qong ⱪurbanliⱪⱪa ⱨǝryandin jǝm bolunglar! Silǝr xu yǝrdǝ gɵx yǝp, ⱪan iqisilǝr.
18 Kød af Helte skal I æde, Blod af Jordens Fyrster skal I drikke, Vædre, Faar, Bukke og Tyre, alle fedet i Basan.
Silǝr baturlarning gɵxini, yǝr yüzidiki xaⱨzadilarning ⱪenini — ⱪoqⱪarlarning, ɵqkilǝrning, torpaⱪlarning ⱪenini iqisilǝr — ularning ⱨǝmmisi Baxandiki bordalƣan mallardur!
19 I skal æde eder mætte i Fedt og drikke eder drukne i Blod af mit Slagtoffer, som jeg slagter for eder.
Silǝr Mǝn silǝrgǝ ⱪilmaⱪqi bolƣan ⱪurbanliⱪimdin, toyƣuqǝ may yǝp, toyƣuqǝ ⱪan iqisilǝr!
20 I skal mætte eder ved mit Bord med Køreheste og Rytterheste, Helte og alle Haande Krigsfolk, lyder det fra den Herre HERREN.
Silǝr dastihinimda atlar wǝ jǝng ⱨarwisidikilǝr, baturlar, barliⱪ jǝngqi palwanlar bilǝn toyunisilǝr» — dǝydu Rǝb Pǝrwǝrdigar.
21 Jeg aabenbarer min Herlighed blandt Folkene, og alle Folkene skal skue den Dom, jeg fuldbyrder, og min Haand, som jeg lægger paa dem.
— wǝ Mǝn Ɵz xan-xǝripimni ǝllǝr arisiƣa kɵrsitimǝn, barliⱪ ǝllǝr Mening yürgüzgǝn jazalirimni wǝ ularning üstigǝ ⱪoyƣan ⱪolumni kɵridu.
22 Israels Hus skal kende, at jeg, HERREN, er deres Gud fra hin Dag og fremdeles;
Wǝ xu kündin tartip Israil jǝmǝti Mening Pǝrwǝrdigar, ularning Hudasi ikǝnlikimni bilip yetidu.
23 og Folkene skal kende, at Israels Hus vandrede i Landflygtighed for deres Misgerningers Skyld, fordi de var troløse imod mig, saa jeg skjulte mit Aasyn for dem og gav dem i deres Fjenders Haand, hvorfor de alle faldt for Sværdet.
Əllǝr Israil jǝmǝtining ⱪǝbiⱨliki, Manga asiyliⱪ ⱪilƣanliⱪi tüpǝylidin sürgün bolƣanliⱪini bilip yetidu; mana, Mǝn yüzümni ulardin yoxurup, ularni düxmǝnlirining ⱪoliƣa tapxurdum; ularning ⱨǝmmisi ⱪiliqlinip yiⱪildi.
24 Efter deres Urenhed og deres Overtrædelser handlede jeg med dem og skjulte mit Aasyn for dem.
Ularning paskiniqiliⱪi wǝ asiyliⱪliri boyiqǝ Mǝn ularni bir tǝrǝp ⱪildim, yüzümni ulardin yoxurdum».
25 Derfor, saa siger den Herre HERREN; Nu vil jeg vende Jakobs Skæbne, forbarme mig over alt Israels Hus og være nidkær for mit hellige Navn;
Xunga Rǝb Pǝrwǝrdigar xundaⱪ dǝydu: — Mǝn ⱨazir Yaⱪupni sürgün bolƣanliⱪidin ǝsligǝ ⱪayturup, pütkül Israil jǝmǝti üstigǝ rǝⱨim ⱪilip, Ɵz pak-muⱪǝddǝs namim üqün otluⱪ ⱪizƣinliⱪimni kɵrsitimǝn.
26 og de skal glemme deres Skændsel og al den Troløshed, de viste mig, naar de bor trygt i deres Land, uden at nogen skræmmer,
Ɵz zeminida aman-esǝn turƣinida, ⱨeqkim ularni ⱪorⱪutmaydiƣan qaƣ kǝlgǝndǝ, Mǝn ularni ǝllǝrdin ⱪayturup, düxmǝnlirining zeminliridin yiƣⱪinimda, wǝ kɵp ǝllǝrning kɵz aldida Ɵzümning pak-muⱪǝddǝs ikǝnlikimni kɵrsǝtkinimdǝ, xu qaƣda ular hijalitini wǝ Mǝndin yüz ɵrüp ⱪilƣan asiyliⱪining barliⱪ gunaⱨini kɵtüridu;
27 naar jeg fører dem tilbage fra Folkeslagene, samler dem fra deres Fjenders Lande og helliger mig paa dem for mange Folks Øjne.
28 Og de skal kende, at jeg er HERREN deres Gud, naar jeg efter at have ført dem i Landflygtighed blandt Folkene samler dem i deres Land uden at lade nogen af dem blive tilbage derude
ular Mening ularni ǝllǝr arisiƣa sürgün ⱪildurƣanliⱪim tüpǝylidin, wǝ andin ulardin ⱨeqⱪaysisini xu yǝrdǝ ⱪaldurmay ɵz zeminiƣa yiƣⱪanliⱪim tüpǝylidin, ular Mening Pǝrwǝrdigar ikǝnlikimni bilip yetidu;
29 og ikke mere skjuler mit Aasyn for dem, da jeg har udgydt min Aand over Israels Hus, lyder det fra den Herre HERREN.
wǝ Mǝn yüzümni ulardin ⱪayta ⱨeq yoxurmaymǝn; qünki Mǝn Israil jǝmǝti üstigǝ Ɵz Roⱨimni ⱪuyƣan bolimǝn, — dǝydu Rǝb Pǝrwǝrdigar.
