2 Mosebog 1
1 Dette er Navnene paa Israels Sønner, der sammen med Jakob kom til Ægypten med deres Familier:
He rhoek he Egypt la aka kun Israel ca rhoek kah a ming ni. Te vaengah Jakob neh a imkhui kah hlang neh,
2 Ruben, Simeon, Levi og Juda,
Reuben, Simeon, Levi neh Judah,
3 Issakar, Zebulon og Benjamin,
Issakhar, Zebulun neh Benjamin,
4 Dan og Naftali, Gad og Aser.
Dan, Naphtali, Gad neh Asher te ha pawk.
5 Jakobs Efterkommere udgjorde i alt halvfjerdsindstyve, men Josef var i Ægypten.
Te vaengah Jakob hlit lamkah aka thoeng hinglu boeih he hinglu sawmrhih lo coeng tih Joseph khaw Egypt ah om coeng.
6 Imidlertid døde Josef og alle hans Brødre og hele dette Slægtled.
Te phoeiah Joseph neh a manuca boeih neh te kah cadilcahma tah boeih duek.
7 Men Israeliterne var frugtbare og formerede sig, og de blev mange og overmaade talrige, saa at Landet blev fuldt af dem.
Tedae Israel ca rhoek tah pungtai uh tih luem uh, ping uh tih yet uh. Te dongah amih te khohmuen ah mawk mawk bae uh.
8 Da kom der en ny Konge over Ægypten, som ikke vidste noget om Josef;
Te vaengah Egypt ah manghai a thai phoe tih te long te Joseph ming pawh.
9 og han sagde til sit Folk: »Se, Israels Folk bliver talrigere og stærkere end vi.
Te dongah a pilnam te, “Pilnam he, Israel ca rhoek he mamih lakah muep pilnu coeng.
10 Velan, lad os gaa klogt til Værks imod dem, for at de ikke skal blive for mange; ellers kan det hænde, naar vi kommer i Krig, at de gaar over til vore Modstandere og kæmper mod os og til sidst forlader Landet!«
Anih te cueih pae pawn sih ping aih ve. Caemtloek ha thoeng tih anih neh koei uh koinih mamih m'hmuhuet ni. Te vaengah mamih m'vathoh thil vetih khohmuen lamloh cet hae ni,” a ti.
11 Saa satte man Fogeder over dem til at plage dem med Trællearbejde, og de maatte bygge Forraadsbyer for Farao: Pitom og Ra'amses.
Te dongah amih te bitloh neh phaep sak ham saldong mangpa a khueh thil uh. Te vaengah Pharaoh kah rhuengim khopuei la Pithom neh Raameses te a thoh pah.
12 Men jo mere man plagede dem, des flere blev de, og des mere bredte de sig, saa Ægypterne fik Rædsel for Israeliterne.
Anih a phaep uh vanbangla ping van tih pungtai van. Te dongah Israel ca rhoek kah mikhmuh ah a mueipuel uh.
13 Og Ægypterne tvang Israeliterne til Trællearbejde
Te dongah Egypt loh Israel ca rhoek te mangkhak la a thohtat sak.
14 og gjorde dem Livet bittert ved haardt Arbejde med Ler og Tegl og alle Haande Markarbejde, ved alt det Arbejde, de tvang dem til at udføre for sig.
Amih kah hingnah te amlai dong neh laiboeng dongah thohtatnah nen khaw, lohma kah thohtatnah cungkuem nen khaw, mat a phaep uh. Amih kah thohtatnah cungkuem dongah Israel ca te mangkhak la a thohtat sak uh.
15 Ægypterkongen sagde da til Hebræerkvindernes Jordemødre, af hvilke den ene hed Sjifra, den anden Pua:
Te phoeiah Egypt manghai loh Hebrew ca-om rhoi, a ming la pakhat ah Shiphrah neh a pabae ah a ming la Puah te a uen.
16 »Naar I forløser Hebræerkvinderne, skal I se godt efter ved Fødselen, og er det et Drengebarn, tag saa Livet af det, men er det et Pigebarn, lad det saa leve!«
Te vaengah, “Hebrew nu te na om sak vaengah a omnah te so rhoi, tongpa atah ngawn rhoi lamtah huta atah hing saeh,” a ti nah.
17 Men Jordemødrene frygtede Gud og gjorde ikke, som Ægypterkongen havde befalet dem, men lod Drengebørnene leve.
Tedae ca-om rhoi loh Pathen te a rhih rhoi. Te dongah Egypt manghai loh amih rhoi taengkah a thui bangla saii rhoi pawt tih camoe te a hing sak rhoi.
18 Da lod Ægypterkongen Jordemødrene kalde og sagde til dem: »Hvorfor har I baaret eder saaledes ad og ladet Drengebørnene leve?«
Te dongah Egypt manghai loh ca-om rhoek te a khue tih amamih taengah, “Balae tih he kah hno he na saii uh tih camoe na hing sak uh,” a ti nah.
19 Men Jordemødrene svarede Farao: »Hebræerkvinderne er ikke som de Ægyptiske Kvinder, de har let ved at føde; inden Jordemoderen kommer til dem, har de allerede født!«
Te vaengah ca-om rhoek loh Pharaoh te, “Hebrew nu he Egypt nu bang moenih. Amih tah rhaang uh tih amih taengla ca-om a pawk hlan ah khaw om uh coeng,” a ti nah.
20 Og Gud gjorde vel imod Jordemødrene, og Folket blev stort og saare talrigt;
Te dongah Pathen loh ca-om rhoek te a voelphoeng sak tih pilnam a ping dongah muep rhoeng uh.
21 og Gud gav Jordemødrene Afkom, fordi de frygtede ham.
Ca-om rhoek loh Pathen te a rhih uh dongah amih ham im khaw a thoh pah.
22 Da udstedte Farao den Befaling til hele sit Folk: »Alle Drengebørn, der fødes, skal I kaste i Nilen, men Pigebørnene skal I lade leve!«
Te dongah Pharaoh loh a pilnam boeih te a uen tih, “Tongpa la aka thaang boeih tah sokko la voei uh kuekluek lamtah huta tah boeih hing sak uh,” a ti nah.
