2 Mosebog 20
1 Gud talede alle disse Ord og sagde:
Huda munu barliⱪ sɵzlǝrni bayan ⱪilip mundaⱪ dedi: —
2 Jeg er HERREN din Gud, som førte dig ud af Ægypten, af Trællehuset.
Mǝn seni «ⱪulluⱪ makani» bolƣan Misir zeminidin qiⱪirip kǝlgǝn Pǝrwǝrdigar Hudayingdurmǝn.
3 Du maa ikke have andre Guder end mig.
Sening Mǝndin baxⱪa ⱨeqⱪandaⱪ ilaⱨing bolmaydu.
4 Du maa ikke gøre dig noget udskaaret Billede eller noget Afbillede af det, som er oppe i Himmelen eller nede paa Jorden eller i Vandet under Jorden;
Sǝn ɵzüng üqün mǝyli yuⱪiridiki asmanda bolsun, mǝyli tɵwǝndiki zeminda bolsun, yaki yǝr astidiki sularda bolsun, ⱨǝrⱪandaⱪ nǝrsining ⱪiyapitidiki ⱨeqⱪandaⱪ oyma xǝkilni yasima.
5 du maa ikke tilbede eller dyrke det, thi jeg HERREN din Gud er en nidkær Gud, der indtil tredje og fjerde Led straffer Fædres Brøde paa Børn af dem, som hader mig,
Sǝn bundaⱪ nǝrsilǝrgǝ bax urma yaki ularning ⱪulluⱪiƣa kirmǝ. Qünki Mǝnki Pǝrwǝrdigar Hudaying wapasizliⱪⱪa ⱨǝsǝt ⱪilƣuqi Tǝngridurmǝn. Mǝndin nǝprǝtlǝngǝnlǝrning ⱪǝbiⱨliklirini ɵzlirigǝ, oƣulliriƣa, ⱨǝtta nǝwrǝ-qǝwrilirigiqǝ qüxürimǝn,
6 men i tusind Led viser Miskundhed mod dem, der elsker mig og holder mine Bud!
Əmma Meni sɵyidiƣan wǝ ǝmrlirimni tutidiƣanlarƣa ming ǝwladiƣiqǝ ɵzgǝrmǝs meⱨribanliⱪ kɵrsitimǝn.
7 Du maa ikke misbruge HERREN din Guds Navn, thi HERREN lader ikke den ustraffet, der misbruger hans Navn!
Pǝrwǝrdigar Hudayingning namini ⱪalaymiⱪan tilƣa alma; qünki kimdǝkim namini ⱪalaymiⱪan tilƣa alsa, Pǝrwǝrdigar uni gunaⱨkar ⱨesablimay ⱪalmaydu.
8 Kom Hviledagen i Hu, saa du holder den hellig!
Xabat künini muⱪǝddǝs dǝp bilip tutⱪili yadingda saⱪliƣin.
9 I seks Dage skal du arbejde og gøre al din Gerning,
Altǝ kün ixlǝp barliⱪ ixliringni tügǝtkin;
10 men den syvende Dag skal være Hviledag for HERREN din Gud; da maa du intet Arbejde udføre, hverken du selv, din Søn eller Datter, din Træl eller Trælkvinde, dit Kvæg eller den fremmede inden dine Porte.
lekin yǝttinqi küni Pǝrwǝrdigar Hudayingƣa atalƣan xabat künidur; sǝn xu küni ⱨeqⱪandaⱪ ix ⱪilmaysǝn; mǝyli sǝn yaki oƣlung bolsun, mǝyli ⱪizing, mǝyli ⱪulung, mǝyli dediking, mǝyli buⱪang yaki sǝn bilǝn bir yǝrdǝ turuwatⱪan musapir bolsun, ⱨeqⱪandaⱪ ix ⱪilmisun.
11 Thi i seks Dage gjorde HERREN Himmelen, Jorden og Havet med alt, hvad der er i dem, og paa den syvende Dag hvilede han; derfor har HERREN velsignet Hviledagen og helliget den.
Qünki altǝ kün iqidǝ Pǝrwǝrdigar asman bilǝn zeminni, dengiz bilǝn uning iqidiki barini yaratti andin yǝttinqi künidǝ aram aldi. Buning üqün Pǝrwǝrdigar xabat künini bǝht-bǝrikǝtlik kün ⱪilip, uni muⱪǝddǝs kün dǝp bekitti.
12 Ær din Fader og din Moder, for at du kan faa et langt Liv i det Land, HERREN din Gud vil give dig!
Ata-anangni ⱨɵrmǝt ⱪil. Xundaⱪ ⱪilsang Pǝrwǝrdigar Hudaying sanga ata ⱪilmaⱪqi bolƣan zeminda uzun ɵmür kɵrisǝn.
13 Du maa ikke slaa ihjel!
Ⱪatilliⱪ ⱪilma.
14 Du maa ikke bedrive Hor!
Zina ⱪilma.
15 Du maa ikke stjæle!
Oƣriliⱪ ⱪilma.
16 Du maa ikke sige falsk Vidnesbyrd imod din Næste!
Ⱪoxnang toƣruluⱪ yalƣan guwaⱨliⱪ bǝrmǝ.
17 Du maa ikke begære din Næstes Hus! Du maa ikke begære din Næstes Hustru, hans Træl eller Trælkvinde, hans Okse eller Æsel eller noget, der hører din Næste til!
Sǝn ⱪoxnangning ɵy-imaritigǝ kɵz ⱪiringni salma, nǝ ⱪoxnangning ayali, nǝ uning ⱪuliƣa, nǝ uning dediki, nǝ uning kalisi, nǝ uning ixiki yaki ⱪoxnangning ⱨǝrⱪandaⱪ baxⱪa nǝrsisigǝ kɵz ⱪiringni salma.
18 Men da hele Folket fornam Tordenen, Lynene og Stødene i Hornene og saa det rygende Bjerg forfærdedes Folket og holdt sig skælvende i Frastand;
Pütkül hǝlⱪ güldürmamilarni, qeⱪin-yalⱪunlarni, kanayning awazi wǝ taƣdin ɵrlǝp qiⱪⱪan is-tütǝklǝrni kɵrdi wǝ anglidi; ular bularni kɵrüp, titrixip yiraⱪ turuxti
19 og de sagde til Moses: »Tal du med os, saa vil vi lytte til; men lad ikke Gud tale med os, at vi ikke skal dø!«
wǝ Musaƣa: — Bizgǝ sǝnla sɵz ⱪilƣaysǝn, biz anglaymiz; lekin Huda bizgǝ Ɵzi sɵz ⱪilmisun; qünki undaⱪ ⱪilsa ɵlüp ketimiz, dedi.
20 Men Moses svarede Folket: »Frygt ikke, thi Gud er kommet for at prøve eder, og for at I kan lære at frygte for ham, saa I ikke synder.«
Musa halayiⱪⱪa jawabǝn: — Ⱪorⱪmanglar; qünki Hudaning bu yǝrgǝ kelixi silǝrni sinax üqün, yǝni silǝrning Uning dǝⱨxǝtlikini kɵz aldinglarƣa kǝltürüp, gunaⱨ ⱪilmasliⱪinglar üqündur, — dedi.
21 Da holdt Folket sig i Frastand medens Moses nærmede sig Mulmet, hvori Gud var.
Xuning bilǝn halayiⱪ nerida turdi; lekin Musa Huda iqidǝ turƣan ⱪoyuⱪ bulutning ⱪexiƣa yeⱪin bardi.
22 HERREN sagde da til Moses: Saaledes skal du sige til Israeliterne: I har selv set, at jeg har talet med eder fra Himmelen!
Pǝrwǝrdigar Musaƣa: — Sǝn berip Israillarƣa munu sɵzlǝrni yǝtküzgin: «Silǝrgǝ ǝrxtin sɵz ⱪilƣinimni kɵrdünglar.
23 I maa ikke gøre eder Guder ved Siden af mig; Guder af Sølv eller Guld maa I ikke gøre eder!
Silǝr Mening ornumda ilaⱨ dǝp kümüxtin butlar yasimanglar, yaki ɵzünglar üqün altundin butlarni yasimanglar.
24 Du skal bygge mig et Alter af Jord, og paa det skal du ofre dine Brændofre og Takofre, dit Smaakvæg og dit Hornkvæg; paa ethvert Sted, hvor jeg lader mit Navn ihukomme, vil jeg komme til dig og velsigne dig.
— Sǝn Mǝn üqün tupraⱪtin bir ⱪurbangaⱨ yasap, xu yǝrdǝ kɵydürmǝ ⱪurbanliⱪ wǝ inaⱪliⱪ ⱪurbanliⱪliringni, ⱪoy-ɵqkǝ bilǝn kaliliringni sunƣin. Omumǝn Mǝn hǝlⱪⱪǝ namimni [ⱨɵrmǝt bilǝn] ǝslitidiƣan barliⱪ jaylarda, yeningƣa kelip sanga bǝht-bǝrikǝt ata ⱪilimǝn.
25 Men hvis du opfører mig Altre af Sten, maa du ikke bygge dem af tilhugne Sten, thi naar du svinger dit Værktøj derover, vanhelliger du dem.
— Əgǝr Manga atap taxlardin ⱪurbangaⱨ yasimaⱪqi bolsang, yonulƣan taxlardin yasimiƣin; qünki taxlarƣa ǝswabingni tǝgküzsǝng, ular napak bolup ⱪalidu.
26 Du maa ikke stige op til mit Alter ad Trin, for at ikke din Blusel skal blottes over det.
Ⱪurbangaⱨimƣa qiⱪidiƣan pǝlǝmpǝy bolmisun; undaⱪ bolƣanda, pǝlǝmpǝydin qiⱪⱪuqǝ ǝwriting kɵrünüp ⱪelixi mumkin», — dedi.
