2 Mosebog 11

1 Derpaa sagde HERREN til Moses: »Een Plage endnu vil jeg lade komme over Farao og Ægypterne, og efter den skal han lade eder rejse herfra; ja, naar han lader eder rejse med alt, hvad I har, skal han endog drive eder herfra!

Or l'Éternel avait dit à Moïse: Je ferai venir encore une plaie sur Pharaon et sur l'Égypte; après cela, il vous laissera partir d'ici. Quand il vous laissera aller tout à fait, il vous chassera d'ici.

2 Sig nu til Folket, at hver Mand skal bede sin Nabo, og hver Kvinde sin Naboerske om Sølv— og Guld-smykker!«

Parle donc au peuple, et dis-leur qu'ils demandent, chacun à son voisin et chacune à sa voisine, des objets d'argent et d'or.

3 Og HERREN stemte Ægypterne gunstigt imod Folket, og desuden var den Mand Moses højt anset i Ægypten baade hos Faraos Tjenere og hos Folket.

Et l'Éternel fit trouver grâce au peuple devant les Égyptiens; et même Moïse était un fort grand homme dans le pays d'Égypte, aux yeux des serviteurs de Pharaon et aux yeux du peuple.

4 Moses sagde: »Saa siger HERREN: Ved Midnatstid vil jeg drage igennem Ægypten,

Et Moïse dit: Ainsi a dit l'Éternel: Sur le minuit, je passerai au milieu de l'Égypte.

5 og saa skal alle førstefødte i Ægypten dø, lige fra den førstefødte hos Farao, der skal arve hans Trone, til den førstefødte hos Trælkvinden, der arbejder ved Haandkværnen, og alt det førstefødte af Kvæget.

Et tout premier-né mourra au pays d'Égypte, depuis le premier-né de Pharaon, qui est assis sur son trône, jusqu'au premier-né de la servante qui est derrière la meule, ainsi que tout premier-né des bêtes.

6 Da skal der i hele Ægypten lyde et Klageskrig saa stort, at dets Lige aldrig har været hørt og aldrig mere skal høres.

Et il y aura un si grand cri dans tout le pays d'Égypte, qu'il n'y en eut jamais et qu'il n'y en aura plus de semblable.

7 Men end ikke en Hund skal bjæffe ad nogen af Israeliterne, hverken ad Folk eller Fæ, for at du kan kende, at HERREN gør Skel mellem Ægypterne og Israel.

Mais, parmi tous les enfants d'Israël, pas même un chien ne remuera sa langue, depuis l'homme jusqu'aux bêtes; afin que vous sachiez quelle différence l'Éternel met entre les Égyptiens et Israël.

8 Da skal alle dine Tjenere der komme ned til mig og kaste sig til Jorden for mig og sige: Drag dog bort med alt det Folk, der følger dig! Og saa vil jeg drage bort!« Og han gik ud fra Farao med fnysende Vrede.

Et tous tes serviteurs que voici descendront vers moi, et se prosterneront devant moi, en disant: Sors, toi, et tout le peuple qui te suit! Et, après cela, je sortirai. Et Moïse sortit d'auprès de Pharaon dans une ardente colère.

9 Men HERREN sagde til Moses: »Farao skal ikke høre paa eder, for at mine Undergerninger kan blive talrige i Ægypten.«

Or l'Éternel avait dit à Moïse: Pharaon ne vous écoutera point, afin que mes miracles se multiplient dans le pays d'Égypte.

10 Og Moses og Aron gjorde alle disse Undergerninger i Faraos Paasyn, men HERREN forhærdede Faraos Hjerte, saa han ikke lod Israeliterne drage ud af sit Land.

Et Moïse et Aaron firent tous ces miracles devant Pharaon. Mais l'Éternel endurcit le cœur de Pharaon, et il ne laissa point aller les enfants d'Israël hors de son pays.