Prædikeren 3
1 Alt har sin Stund og hver en Ting under Himmelen sin Tid:
Gen yon lè apwente pou tout bagay. Epi gen yon tan pou chak sa ki rive anba syèl la—
2 Tid til at fødes og Tid til at dø, Tid til at plante og Tid til at rydde,
Yon tan pou ne, yon tan pou mouri; yon tan pou plante, ak yon tan pou dechouke sa ki plante a.
3 Tid til at dræbe og Tid til at læge, Tid til at nedrive og Tid til at opbygge,
Yon tan pou touye e yon tan pou geri; yon tan pou demoli e yon tan pou bati.
4 Tid til at græde og Tid til at le, Tid til at sørge og Tid til at danse,
Yon tan pou kriye e yon tan pou ri; yon tan pou fè dèy e yon tan pou danse.
5 Tid til at kaste Sten, og Tid til at sanke Sten, Tid til at favne og Tid til ikke at favne,
Yon tan pou voye wòch e yon tan pou ranmase wòch; yon tan pou anbrase e yon tan pou evite anbrase.
6 Tid til at søge og Tid til at miste, Tid til at gemme og Tid til at bortkaste,
Yon tan pou chache e yon tan pou pèdi. Yon tan pou konsève, e yon tan pou jete.
7 Tid til at flænge og Tid til at sy, Tid til at tie og Tid til at tale,
Yon tan pou chire e yon tan pou koude; yon tan pou rete an silans e yon tan pou pale.
8 Tid til at elske og Tid til at hade, Tid til Krig og Tid til Fred.
Yon tan pou fè lanmou e yon tan pou rayisman; yon tan pou fè lagè e yon tan pou fè lapè.
9 Hvad Løn for sin Flid har da den, der arbejder?
Ki avantaj ouvriye a genyen nan tout efò ke li fè yo?
10 Jeg saa det Slid, som Gud har givet Menneskens Børn at slide med.
Mwen te wè tach ke Bondye te bay a fis a lòm yo, avèk sila yo okipe tèt yo.
11 Alt har han skabt smukt til rette Tid; ogsaa Evigheden har han lagt i deres Hjerte, dog saaledes at Menneskene hverken fatter det første eller det sidste af, hvad Gud har virket.
Li te fè tout bagay bon nan tan li. Anplis, Li te mete letènite nan kè yo, pou ke lòm pa ka fin konprann travay Bondye te fè a soti nan kòmansman jis rive nan lafen.
12 Jeg skønnede, at der ikke gives noget andet Gode for dem end at glæde sig og have det godt, saa længe de lever.
Mwen konnen ke pa gen pi bon bagay pou yo ta fè pase rejwi e fè byen pandan yo gen lavi a.
13 Dog ogsaa det at spise og drikke og nyde det gode under al sin Flid er for hvert Menneske en Guds Gave.
Anplis, pou tout moun ki manje ak bwè yo wè bonte Bondye nan tout travay li yo—se don Bondye sa ye.
14 Jeg skønnede, at alt, hvad Gud virker, bliver evindelig, uden at noget kan føjes til eller tages fra; og saaledes har Gud gjort det, for at man skal frygte for hans Aasyn.
Mwen konnen ke tout sa Bondye fè va dire pou tout tan. Nanpwen anyen pou mete sou li e nanpwen anyen pou retire sou li, paske Bondye te tèlman travay pou lòm ta gen lakrent Li.
15 Hvad der sker, var allerede, og hvad der skal ske, har allerede været; Gud leder det svundne op.
Sa ki egziste, te la deja e sa ki va ye, te ye deja. Konsa, Bondye chache jwenn sa ki fin pase.
16 Fremdeles saa jeg under Solen, at Gudløshed var paa Rettens Sted og Gudløshed paa Retfærds Sted.
Anplis, mwen te wè anba solèy la ke nan plas lajistis gen mechanste; e nan plas ladwati gen mechanste.
17 Jeg sagde ved mig selv: »Den retfærdige og den gudløse dømmer Gud; thi for hver en Ting og hver en Idræt har han fastsat en Tid.«
Mwen te di a pwòp tèt mwen: “Bondye va jije ni sila ki dwat la, ni sila ki mechan an,” paske gen yon tan pou chak zèv ak chak bagay.
18 Jeg sagde ved mig selv: »Det er for Menneskenes Skyld, for at Gud kan prøve dem, og for at de selv kan se, at de er Dyr.«
Mwen te di pwòp tèt mwen selon fis a lòm yo: “Anverite, Bondye te fè yo pase a leprèv pou yo ta wè ke se tankou bèt ke yo ye.”
19 Thi Menneskers og Dyrs Skæbne er ens; som den ene dør, dør den anden, og en og samme Aand har de alle; Mennesket har intet forud for Dyrene, thi alt er Tomhed.
Paske desten a fis a lòm yo ak desten a bèt yo se menm. Tankou youn mouri, konsa lòt la mouri. Anverite, yo tout gen menm souf la, e nanpwen avantaj pou lòm sou bèt yo, paske tout se vanite.
20 Alle gaar sammesteds hen, alle blev til af Muld, og alle vender tilbage til Mulden.
Tout ale menm kote. Tout te sòti nan pousyè a, e tout ap retounen nan pousyè a.
21 Hvo ved, om Menneskenes Aand stiger opad, og om Dyrenes Aand farer nedad til Jorden?
Se kilès ki ka konnen ke souf a lòm monte anwo e souf a bèt yo desann anba tè?
22 Saaledes indsaa jeg, at intet er bedre for Mennesket end at glæde sig ved sin Gerning, thi det er hans Del; thi hvo kan bringe ham saa vidt, at han kan se, hvad der kommer efter hans Død?
Mwen te wè ke nanpwen anyen ki pi bon pou lòm ta fè pase fè kè kontan nan tout sa li fè, paske se konsa sò a tonbe pou li. Paske se kilès ki ka fè l wè sa ki va vin rive apre li?
