5 Mosebog 30

1 Men naar alt dette kommer over dig, baade Velsignelsen og Forbandelsen, som jeg har forelagt dig, og du lægger dig det paa Sinde ude blandt alle de Folkeslag, HERREN din Gud forstøder dig hen iblandt,

Aa naho fa nifetsak’ ama’o i he’e rezay, ty tata naho ty fatse napoko aña­trefa’o, naho ho tiahi’o an-troke ao, amo hene tane nandroaha’ Iehovà An­dria­naña­hare’o azoo,

2 og tillige med dine Børn af hele dit Hjerte og hele din Sjæl omvender dig til HERREN din Gud og adlyder hans Røst i alt, hvad jeg i Dag byder dig,

naho ie mimpoly mb’ am’ Iehovà An­dria­naña­hare’o, vaho horihe’o i fiarañanaña’ey, o raha iaby lilieko azo androanio, ihe naho o keleia’oo, an-kaampon’ arofo vaho an-kaliforam-pa­ñova,

3 saa vil HERREN din Gud vende din Skæbne og forbarme sig over dig og samle dig fra alle de Folk, HERREN din Gud spreder dig iblandt.

le hafote’ Iehovà Andria­naña­hare’o ama’o i fandrohizañey ho fitretrezañe, le hibalike hanontoñe azo amo rofoko iaby nampi­paraitahe’ Iehovà Andrianañahare’oo.

4 Om saa dine forstødte befinder sig ved Himmelens Ende, vil HERREN din Gud samle dig sammen og hente dig derfra.

Aa ndra te naronje mb’am-para’ o like­ra­ñeo añe ty ila’o, le hirik’ añe ty hangala’ Iehovà Andrianañahare’o azo;

5 Og HERREN din Gud vil føre dig ind i det Land, dine Fædre havde i Eje, og du skal faa det i Eje, og han vil gøre dig endnu lykkeligere og talrigere end dine Fædre.

naho hindese’ Iehovà Andrianañahare’o mb’an-tane tinavan-droae’o mb’eo le ho lovae’o, naho ho soae’e, vaho hampa­naranàhe’e mandikoatse o roae’oo.

6 Og HERREN din Gud vil omskære dit Hjerte og dit Afkoms Hjerte, saa du elsker HERREN din Gud af hele dit Hjerte og hele din Sjæl, for at du maa leve.

Le ho savare’ Iehovà Andria­na­ñahare’o ty arofo’o naho ty arofo’ o tiri’oo, hiko­koa’o t’Iehovà An­drianañahare’o an-kaampon’ arofo’o naho an-kaliforam-pañova’o soa te ho velon-drehe.

7 Og HERREN din Gud vil bringe alle dine Forbandelser over dine Fjender og Avindsmænd, der har forfulgt dig.

Le hafetsa’ Iehovà Andria­nañahare’o amo rafelahi’oo naho amo malaim-bintañe azoo vaho amo nanao sarererak’ azoo o fatse iaby retiañe.

8 Da skal du omvende dig og adlyde HERREN din Guds Røst og handle efter alle hans Bud, som jeg i Dag paalægger dig.

Le hibalike irehe vaho ho haoñe’o ty fiarañanaña’ Iehovà, le hene horihe’o o tsara lilieko azo androanio.

9 Og HERREN din Gud vil give dig Overflod i alt, hvad du tager dig for, Overflod af dit Livs, dit Kvægs og din Jords Frugt; thi HERREN skal atter komme til at glæde sig over dig til dit Bedste, som han glædede sig over dine Fædre,

Le hampiraoraoe’ Iehovà Andria­nañahare’o amy ze fitolo­ñam-pità’o iaby, ami’ ty tirim-pañòva’o, naho ami’ ty fanaranaha’ o añombe’oo naho ami’ty voka’ ty tane’o, ho ami’ty hasoa; amy te hirebeha’ Iehovà indraike manahake ty nandia’e taroba amo roae’o;

10 fordi du adlyder HERREN din Guds Røst og holder hans Bud og Anordninger, der er optegnet i denne Lovbog, fordi du af hele dit Hjerte og hele din Sjæl omvender dig til HERREN din Gud.

naho toe tsendreñe’o ty fiarañanaña’ Iehovà Andrianañahare’o, hañambeñe o lili’e naho fañè’e sinokitse ami’ty boke Hake toio, hitolike am’Iehovà Andriana­ñahare’o an-kaampon’arofo’o vaho an-kaliforam-pañova’o.

11 Thi Budet, som jeg i Dag paalægger dig, er dig ikke ufatteligt og er heller ikke langt borte.

Le tsy loho sarotse, tsy lavitse’ añe, ty lily lilieko azo androany.

12 Det er ikke i Himmelen, saa du maatte sige: »Hvem skal stige op til Himmelen for os og hente det ned til os og kundgøre os det, saa vi kan handle derefter?«

Ie tsy andikerañe añe hanoa’o ty hoe: Ia ty hionjoñe mb’andindim-b’eo hangalak’ aze ho antika, hijanjiñan-tika, hambenan-tika?

13 Ikke heller er det hinsides Havet, saa du maatte sige: »Hvem skal drage over Havet for os og hente det til os og kundgøre os det, saa vi kan handle derefter?«

Toe tsy alafe’ i riakey añe te hanoe’o ty hoe, Ia ty hitsake i riakey hangalak’ aze ho antika, hijanjiñan-tika hañorihan-tika?

14 Nej, Ordet er dig ganske nær, i din Mund og i dit Hjerte, saa du kan handle derefter.

Fe marine azo i tsaray, am-palie’o, naho añ’arofo’o, hañoriha’o aze.

15 Se, jeg forelægger dig i Dag Livet og Lykken, Døden og Ulykken!

Ingo apoko añatrefa’o androany ty haveloñe naho ty hasoa, ty fihomahañe vaho ty hankàñe.

16 Hvis du lyder HERREN din Guds Bud, som jeg i Dag paalægger dig, saa at du elsker HERREN din Gud og vandrer paa hans Veje og holder hans Bud, Anordninger og Lovbud, saa skal du leve og blive mangfoldig, og HERREN din Gud vil velsigne dig i det Land, du skal ind og tage i Besiddelse.

Ami’ty andiliako azo androany ty hikokoa’o t’Iehovà Andrianañahare’o: ty hañaveloa’o o lala’eo, ty hambena’o o lili’eo naho o fañè’eo naho o fepe’eo, soa t’ie ho veloñe naho hanaranake vaho hitahy azo amy tane andena’o ho tavane’oy t’Iehovà Andrianañahare’o.

17 Men hvis dit Hjerte vender sig bort, og du ikke er lydig, men lader dig forføre til at tilbede fremmede Guder og dyrke dem,

Fa naho mitolike ty arofo’o tsy hijanjiñe, ie hisitake hitalaho amo ndrahare ila’eo, hitoroñe iereo;

18 saa kundgør jeg eder i Dag, at I visselig skal gaa til Grunde; I skal ikke komme til at leve længe i det Land, du skal ind og tage i Besiddelse efter at være gaaet over Jordan.

le taroñeko ama’o androany t’ie toe hihomake, tsy ho lava-haveloñe amy tane itsaha’o Iardeney hionjona’o mb’eo hitavana’o azey.

19 Jeg tager i Dag Himmelen og Jorden til Vidne mod eder paa, at jeg har forelagt eder Livet og Døden, Velsignelsen og Forbandelsen. Saa vælg da Livet, for at du og dit Afkom maa leve,

Aa le koiheko henaneo te ho valolombeloñe hanisý anahareo i likerañey naho ty tane toy naho apoko añatrefa’ areo ty haveloñe naho ty fihomahañe, ty tata naho ty fatse; aa le joboño ty haveloñe, soa te ho velon-drehe naho o tarira’oo;

20 idet du elsker HERREN din Gud og adlyder hans Røst og hænger ved ham; thi deraf afhænger dit Liv og Tallet paa de Dage, du kommer til at bo i det Land, HERREN svor at ville give dine Fædre, Abraham, Isak og Jakob.

kokò t’Iehovà Andrianañahare’o, tsatsiho i fiarañanaña’ey, hipiteha’o, fa izay ro havelo’o naho halava-havelo’o, soa te himo­neña’o i tane nifantà’ Iehovà aman-droae’o, amy Avrahame naho Ietsàke vaho Iakobe, hatolo’e iareoy.