Apostelenes gerninger 8
1 Men Saulus fandt Behag i hans Mord. Og paa den Dag udbrød der en stor Forfølgelse imod Menigheden i Jerusalem, og de adspredtes alle over Judæas og Samarias Egne, undtagen Apostlene.
Anih a ngawnnah te aka rhoih la Sual khaw om. Te vaeng tue ah a nah la hlangboel hnaemtaeknah te Jerusalem ah om. Te dongah caeltueih rhoek bueng pawt atah hlang boeih loh Judea neh Samaria paeng tom la palang uh.
2 Men gudfrygtige Mænd begravede Stefanus og holdt en stor Veklage over ham.
Stephen te aka cuep hlang rhoek loh a up uh tih anih te rhangsaenah a saii uh.
3 Men Saulus plagede Menigheden og gik ind i Husene og trak baade Mænd og Kvinder frem og lod dem sætte i Fængsel.
Tedae Saul tah im takuem la kun tih hlangboel te a phae. Huta tongpa te a mawt tih thongim ah a thak.
4 Imidlertid gik de, som bleve adspredte, omkring og forkyndte Evangeliets Ord.
Te dongah aka palang rhoek long khaw caeh lam ah olthangthen a thui uh.
5 Da kom Filip til Byen Samaria og prædikede Kristus for dem.
Te vaengah Philip tah Samaria kho la cet tih amih taengah Khrih te a hoe.
6 Og Skarerne gave endrægtigt Agt paa det, som blev sagt af Filip, idet de hørte og saa de Tegn, som han gjorde.
Philip loh a thui te hlangping loh a hnatung tih huek a yaak uh vaengah miknoek a saii te a hmuh uh.
7 Thi der var mange, som havde urene Aander, og af hvem disse fore ud, raabende med høj Røst; og mange værkbrudne og lamme bleve helbredede.
Rhalawt mueihla aka kaem rhoek te khaw ol ue la pang uh tih muep nong uh. Aka khawn neh aka khaem rhoek khaw muep hoeih uh.
8 Og der blev en stor Glæde i denne By.
Te dongah khopuei khuiah omngaihnah te muep om.
9 Men en Mand, ved Navn Simon, var i Forvejen i Byen og drev Trolddom og satte Samarias Folk i Forbavselse, idet han udgav sig selv for at være noget stort.
Te vaengah kho khuikah aka om noek hlang pakhat, a ming ah Simon loh hlang a bi tih khat khat taengah amah te a len la om ham a ti dongah Samaria namtu te a limlum sak.
10 Paa ham gave alle Agt, smaa og store, og sagde: „Det er ham, som man kalder Guds store Kraft.”
Anih te a yit a len hlang boeih loh a hnatung uh tih, “A khuet la a khue Pathen kah a thaomnah ni he,” a ti uh.
11 Men de gave Agt paa ham, fordi han i lang Tid havde sat dem i Forbavselse ved sine Trolddomskunster.
Amih te kum te yet khuiah hlangbi neh a limlum sak dongah ni anih te a hnatung uh.
12 Men da de troede Filip, som forkyndte Evangeliet om Guds Rige og Jesu Kristi Navn, lode de sig døbe, baade Mænd og Kvinder.
Tedae Philip loh a phong Pathen ram kawng neh Jesuh Khrih ming te a tangnah uh dongah huta tongpa a nuem.
13 Men Simon troede ogsaa selv, og efter at være døbt holdt han sig nær til Filip; og da han saa Tegn og store kraftige Gerninger ske, forbavsedes han højligt.
Simon amah long khaw a tangnah dongah a nuem tih Philip taengah aka khuituk la coeng. Miknoek neh thaomnah tanglue a saii te a hmuh vaengah limlum.
14 Men da Apostlene i Jerusalem hørte, at Samaria havde taget imod Guds Ord, sendte de Peter og Johannes til dem,
Samaria loh Pathen kah olka a doe te Jerusalem kah caeltueih rhoek loh a yaak uh vaengah amih taengla Peter neh Johan te a tueih uh.
15 og da disse vare komne derned, bade de for dem om, at de maatte faa den Helligaand;
A suntlak rhoi vaengah Mueihla Cim dang uh van saeh tila amih ham thangthui rhoi.
16 thi den var endnu ikke falden paa nogen af dem, men de vare blot døbte til den Herres Jesu Navn.
Boeipa Jesuh ming neh nuem tangtae la om uh coeng dae, amih te Mueihla Cim loh pakhat khaw tlak thil la om hlan.
17 Da lagde de Hænderne paa dem, og de fik den Helligaand.
Te dongah amih te kut a tloeng thil rhoi tih Mueihla Cim a dang uh.
18 Men da Simon saa, at den Helligaand blev given ved Apostlenes Haandspaalæggelse, bragte han dem Penge og sagde:
Caeltueih rhoek kah kut a tloengnah lamloh Mueihla a paek te Simon loh a hmuh vaengah amih taengla tangka a khuen tih,
19 „Giver ogsaa mig denne Magt, at, hvem jeg lægger Hænderne paa, han maa faa den Helligaand.”
“Tahae kah saithainah he kai khaw m'pae uh lamtah kut ka tloeng thil sarhui loh Mueihla Cim dang van saeh,” a ti nah.
20 Men Peter sagde til ham: „Gid dit Sølv maa gaa til Grunde tillige med dig, fordi du mente at kunne erhverve Guds Gave for Penge.
Tedae Peter loh anih te, “Pathen kah kutdoe he tangka la kaelh ham na poek dongah, na tangka te namah taengah pocinah la om saeh.
21 Du har ikke Del eller Lod i dette Ord; thi dit Hjerte er ikke ret for Gud.
He olka dongah na hmulung neh khoyo a om moenih. Na thinko te Pathen hmaiah thaeng a om moenih.
22 Omvend dig derfor fra denne din Ondskab og bed Herren, om dog dit Hjertes Paafund maatte forlades dig.
Na phayoenah he yut lamtah Boeipa taengah thangthui. Na thinko kah mangtaengnah loh nang n'hlah vuek khaming.
23 Thi jeg ser, at du er stedt i Bitterheds Galde og Uretfærdigheds Lænke.”
Olkhaa hmuet neh boethae kah pinyennah khuiah na om te ka hmuh,” a ti nah.
24 Men Simon svarede og sagde: „Beder I for mig til Herren, for at intet af det, som I have sagt, skal komme over mig.”
Te dongah Simon loh a doo tih, “Boeipa taengah kai hamla nangmih loh thangtui uh lamtah na thui te kai soah ha thoeng boel saeh,” a ti nah.
25 Men da de havde vidnet og talt Herrens Ord, vendte de tilbage til Jerusalem, og de forkyndte Evangeliet i mange af Samaritanernes Landsbyer.
Te rhoek long te a uen uh tih Boeipa kah olka a thui pa uh phoeiah, Jerusalem la bal uh. Samaria kah kho te yet te khaw olthangthen phong pa uh.
26 Men en Herrens Engel talte til Filip og sagde: „Staa op og gaa mod Syd paa den Vej, som gaar ned fra Jerusalem til Gaza; den er øde.”
Te vaengah Boeipa kah puencawn loh Philip te a voek tih, “Thoo, tuithim long ben la cet lamtah, Jerusalem lamloh Gaza la suntla thuk. Te ah te khosoek om lah ko,” a ti nah.
27 Og han stod op og gik. Og se, der var en Æthioper, en Hofmand, en mægtig Mand hos Kandake, Æthiopernes Dronning, som var sat over alle hendes Skatte; han var kommen til Jerusalem for at tilbede.
Te dongah thoo tih a caeh vaengah Ethiopia manghai nu Kandaki kah hlueikhu mangpa Ethiopia hlang pakhat lawt humuh. Anih loh manghai nu kah khohrhang boeih a om thil. Te vaengah anih khaw bawk hamla Jerusalem ah ha lo.
28 Og han var paa Hjemvejen og sad paa sin Vogn og læste Profeten Esajas.
Te tlam te om tih a bal vaengah amah kah leng khuiah ngol tih tonghma Isaiah te a tae.
29 Men Aanden sagde til Filip: „Gaa hen og hold dig til denne Vogn!”
Te vaengah Philip te Mueihla loh, “Leng ke paan lamtah ben lah,” a ti nah.
30 Og Filip løb derhen og hørte ham læse Profeten Esajas; og han sagde: „Forstaar du ogsaa det, som du læser?”
Puk a cuk vaengah tonghma Isaiah a tae te Philip loh a yaak tih, “Na tae te na yakming van nim te,” a ti nah.
31 Men han sagde: „Hvorledes skulde jeg kunne det, uden nogen vejleder mig?” Og han bad Filip stige op og sætte sig hos ham.
Anih van long khaw, “Pakhat loh kai he long n'tueng pawt atah metlam ka coeng thai van eh?,” a ti nah. Te phoeiah amah taengla luei tih ngol hamla Philip te a cael.
32 Men det Stykke af Skriften, som han læste, var dette: „Som et Faar blev han ført til Slagtning, og som et Lam er stumt imod den, der klipper det, saaledes oplader han ej sin Mund.
Te dongah a tae olcim kah a hmuet a hma tah he tlam he om. Tu bangla maeh la a mawt tih, tuca bangla a mul aka rhuep hmaiah olmueh la om. Te dongah a ka khaw ang pawh.
33 I Fornedrelsen blev hans Dom taget bort; hvem kan fortælle om hans Slægt, efterdi hans Liv borttages fra Jorden?”
Amah kah laitloeknah loh amah te mathoe khuila a khuen. A hingnah te diklai lamkah a loh pah coeng dongah a rhuirhong te u long a thui eh?
34 Men Hofmanden talte til Filip og sagde: „Jeg beder dig, om hvem siger Profeten dette? om sig selv eller om en anden?”
Te vaengah hlueikhu boei loh Philip te a doo tih, “Nang kan dawt lah eh, tahae kah a thui tonghma he u nim ca? Amah kawng a? A tloe khat khat kah a kawng a?” a ti nah.
35 Da oplod Filip sin Mund, og idet han begyndte fra dette Skriftsted, forkyndte han ham Evangeliet om Jesus.
Te dongah Philip loh a ka a ong tih cacim lamloh a tong phoeiah Jesuh te anih taengah a phong.
36 Men som de droge frem ad Vejen, kom de til noget Vand; og Hofmanden siger: „Se, her er Vand, hvad hindrer mig fra at blive døbt?”
Long te a caeh phai rhoi vaengah tui pakhat te a pha rhoi. Te vaengah hlueikhu boei loh, “Tui ke, nuem ham ba long lae kai n'kang,” a ti nah.
37 [Men Filip sagde: „Dersom du tror af hele dit Hjerte, kan det ske.” Men han svarede og sagde: „Jeg tror, at Jesus Kristus er Guds Søn.”]
Te dongah Philip loh, “Na thinko boeih neh na tangnah nim ca?,” a ti nah hatah, “Jesuh Khrih tah Pathen capa ni tila ka tangnah,” a ti nah.
38 Og han bød, at Vognen skulde holde, og de stege begge ned i Vandet, baade Filip og Hofmanden; og han døbte ham.
Te dongah leng te pai sak ham ol a paek. Te phoeiah Philip khaw, hlueikhu boei khaw, tui khuila bok suntla rhoi tih anih te a nuem.
39 Men da de stege op af Vandet, bortrykkede Herrens Aand Filip, og Hofmanden saa ham ikke mere; thi han drog sin Vej med Glæde.
Tedae tui lamkah loh ha yoeng hang vaengah Philip te Boeipa kah Mueihla loh vik a khuen. Te vaengah hlueikhu boei loh anih te hmu voel pawh. Tedae a caehlong ah omngaih la cet.
40 Men Filip blev funden i Asdod, og han drog omkring og forkyndte Evangeliet i alle Byerne, indtil han kom til Kæsarea.
Te phoeiah Philip tah Azotus ah phoe tih, aka cet te Kaisarea a pha hlan khuiah khopuei takuem la olthangthen a phong.
