Apostelenes gerninger 17
1 Men de rejste igennem Amfipolis og Apollonia og kom til Thessalonika, hvor Jøderne havde en Synagoge.
Kane gisekalo Amfipoli gi Apolonia, ne gitundo Thesalonika, kuma ne nitie sinagogi moro mar jo-Yahudi.
2 Og efter sin Sædvane gik Paulus ind til dem, og paa tre Sabbater samtalte han med dem ud fra Skrifterne,
Kaka Paulo ne jatimo pile, ne odonjo e od lemono, kendo kuom Sabato adek moluwore, nopimo kodgi wach kuom weche mondiki e Muma.
3 idet han udlagde og forklarede, at Kristus maatte lide og opstaa fra de døde, og han sagde: „Denne Jesus, som jeg forkynder eder, han er Kristus.‟
Noleronigi tiendgi kendo nomiyo gingʼeyo gadiera ni Kristo ne nyaka sandi eka bangʼe ochier oa kuom joma otho. Nowachonegi niya, “Yesu ma ayalonuni e Kristo.”
4 Og nogle af dem bleve overbeviste og sluttede sig til Paulus og Silas, og tillige en stor Mængde af de gudfrygtige Grækere og ikke faa af de fornemste Kvinder.
Jomoko kuom jo-Yahudi ne wach oywayo kendo ne giyie mi giluwo Paulo gi Sila, mana kaka jo-Yunani moluoro Nyasaye mathoth kaachiel gi mon moko mongʼere bende noyie.
5 Men Jøderne bleve nidkære og toge med sig nogle slette Mennesker af Lediggængerne paa Torvet, rejste et Opløb og oprørte Byen; og de stormede Jasons Hus og søgte efter dem for at føre dem ud til Folket.
To jo-Yahudi mamoko ne nyiego omako; omiyo negidhi gichoko acheje moko mane bayo e chiro kanyo, eka negichoko oganda maduongʼ mar joma achejego, kendo negichako lweny e dalano. Ne gimwomore e od Jason, ka gimanyo Paulo gi Sila, mondo gigolgi oko ni oganda.
6 Men da de ikke fandt dem, trak de Jason og nogle Brødre for Byens Øvrighed og raabte: „Disse, som have bragt hele Verden i Oprør, ere ogsaa komne hid;
To kane ok giyudogi, ne giywayo Jason kod jowete moko e nyim jotend dalano. Negigoyo koko kagiwacho niya, “Jok mosekelo chandruok e piny kuonde duto koro osechopo ka,
7 dem har Jason taget ind til sig; og alle disse handle imod Kejserens Befalinger og sige, at en anden er Konge, nemlig Jesus.‟
kendo Jason-ni ema oserwakogi e ode. Giduto gidagi luwo chike Kaisar, kagiwacho ni nitie ruoth machielo, miluongo ni Yesu.”
8 Og de satte Skræk i Mængden og Byens Øvrighed, som hørte det.
Kane giwinjo wechegi, oganda mane osechokore kanyo kod jotelo mag dalano nogoyo koko.
9 Og denne lod Jason og de andre stille Borgen og løslod dem.
Jotelogo noketo ne Jason gi joge mamoko nengo mar singruok ni ok ginichak gikel koko kendo, bangʼe ne giweyogi gidhi.
10 Men Brødrene sendte straks om Natten baade Paulus og Silas bort til Berøa; og da de vare komne dertil, gik de ind i Jødernes Synagoge.
Kane piny oimore, jowete nooro Paulo gi Sila Berea. Kane gichopo, negidonjo e sinagogi mar jo-Yahudi.
11 Men disse vare mere velsindede end de i Thessalonika, de modtoge Ordet med al Redebonhed og ransagede daglig Skrifterne, om disse Ting forholdt sig saaledes.
To jo-Berea ne nigi kido maber moloyo jo-Thesalonika, nikech negirwako wach gi chuny mamor, kendo neginono Ndiko pile ka pile, mondo gine ane ka gik mane Paulo wacho gin adier.
12 Saa troede da mange af dem og ikke faa af de fornemme græske Kvinder og Mænd.
Jo-Yahudi mathoth noyie, kaachiel gi mon mathoth ma jo-Yunani mongʼere, kod jo-Yunani mangʼeny machwo.
13 Men da Jøderne i Thessalonika fik at vide, at Guds Ord blev forkyndt af Paulus ogsaa i Berøa, kom de og vakte ogsaa der Røre og Bevægelse iblandt Skarerne.
Ka jo-Yahudi manodak Thesalonika nowinjo ni Paulo ne yalo wach Nyasaye Berea, negidhi kuno bende, kendo negichoko oganda mondo ochak koko, ka giketho chuny ji.
14 Men da sendte Brødrene straks Paulus bort, for at han skulde drage til Havet; men baade Silas og Timotheus bleve der tilbage.
Jowete nooro Paulo e dho nam ma ok odeko, ka Sila gi Timotheo to jodong Berea.
15 Og de, som ledsagede Paulus, førte ham lige til Athen; og efter at have faaet det Bud med til Silas og Timotheus, at de snarest muligt skulde komme til ham, droge de bort.
Joma ne odhi gi Paulo notere nyaka Athene, bangʼe negidok Berea mi ginyiso Sila gi Timotheo yo mane ginyalo chopogo ir Paulo mapiyo.
16 Medens nu Paulus ventede paa dem i Athen, harmedes hans Aand i ham, da han saa, at Byen var fuld af Afgudsbilleder.
Kane Paulo pod rito Sila gi Timotheo Athene, chunye nosin kane oneno kaka jo-dalano noketo chunygi kuom lamo kido mag nyiseche manono.
17 Derfor talte han i Synagogen med Jøderne og de gudfrygtige og paa Torvet hver Dag til dem, som han traf paa.
Omiyo nowuoyo kod jo-Yahudi gi jo-Yunani moluoro Nyasaye e sinagogi. Bende pile pile nowuoyo gi ji mane budho e chiro e dalano.
18 Men ogsaa nogle af de epikuræiske og stoiske Filosoffer indlode sig i Ordstrid med ham; og nogle sagde: „Hvad vil denne Ordgyder sige?‟ men andre: „Han synes at være en Forkynder af fremmede Guddomme; ‟ fordi han forkyndte Evangeliet om Jesus og Opstandelsen.
Jorieko moko mag Epikurio kod Stoiko nochako mino kode wach. Moko kuomgi nopenjo niya, “Angʼo ma jawach thoreni temo wacho?” To moko nowacho niya, “Chal ka gima oyalo kuom nyiseche moko ma welo.” Negiwacho kamano nikech Paulo ne yalo kuom Yesu kendo kuom chier.
19 Og de toge ham og førte ham op paa Areopagus og sagde: „Kunne vi faa at vide, hvad dette er for en ny Lære, som du taler om?
Eka ne gikawe mi gidhi kode kar romo margi miluongo ni Areopago, bangʼe gipenje niya, “Donge dinyiswae tiend puonj manyien mikelo kaeni?
20 Thi du bringer os nogle fremmede Ting for Øren; derfor ville vi vide, hvad dette skal betyde.‟
Isako itwa gi puonj manyien mapok wawinjo, omiyo wadwaro ngʼeyo tiendgi.”
21 Men alle Atheniensere og de fremmede, som opholdt sig der, gave sig ikke Stunder til andet end at fortælle eller høre nyt.
(Jo-Athene duto kod jopinje mamoko mane odak kanyo nohero ketho sechegi kanyo ka gigoyo mbaka kendo giwinjo paro gi rieko manyien.)
22 Men Paulus stod frem midt paa Areopagus og sagde: „I atheniensiske Mænd! jeg ser, at I i alle Maader ere omhyggelige for eders Gudsdyrkelse.
Eka Paulo nochungʼ e nyim chokruok mane ni ei Areopago mochako wuoyo kowacho niya, “Un jo-Athene, ayudo ni un joma ohero lemo e ngimau duto.
23 Thi da jeg gik omkring og betragtede eders Helligdomme, fandt jeg ogsaa et Alter, paa hvilket der var skrevet: „For en ukendt Gud.‟ Det, som I saaledes dyrke uden at kende det, det forkynder jeg eder.
Nikech kane awuotho kalworora ka anono malongʼo kuondeu mag lemo, to ne ayudo nyaka kendo mar misango mondikie niya, ‘Ne nyasaye ma ok ongʼe’. Koro gima ulamo kaka gima ok ongʼe ema adwaro yalonu.
24 Gud, som har gjort Verden og alle Ting, som ere i den, han, som er Himmelens og Jordens Herre, bor ikke i Templer, gjorte med Hænder,
“Nyasaye mane ochweyo piny kaachiel gi gik moko duto manie iye en Ruodh polo gi piny, kendo ok odak ei hekalu ma oger gi lwet dhano,
25 han tjenes ikke heller af Menneskers Hænder som en, der trænger til noget, efterdi han selv giver alle Liv og Aande og alle Ting.
bende ok tine gi lwet dhano ka gima odwaro gimoro kuom dhano nikech en owuon ema ochiwo ne dhano, ngima gi muya mi yweyo kod gik moko duto.
26 Og han har gjort, at hvert Folk iblandt Mennesker bor ud af eet Blod paa hele Jordens Flade, idet han fastsatte bestemte Tider og Grænserne for deres Bolig,
Koa kuom dhano achiel, nochweyo ogendini duto mag ji, mondo gipongʼ piny duto, kendo en ema oketo ni ngʼato ka ngʼato kar romb higni monego odag-go e piny, kod kuonde monego gidagie.
27 for at de skulde søge Gud, om de dog kunde føle sig frem og finde ham, skønt han er ikke langt fra hver enkelt af os;
Nyasaye notimo ma mondo ji obed gi chuny madware kendo mondo kanyalore to gichop kuma entie, mi giyude, kata obedo ni ok en mabor kodwa.
28 thi i ham leve og røres og ere vi, som ogsaa nogle af eders Digtere have sagt: Vi ere jo ogsaa hans Slægt.
‘Wangima nikech En, kendo wawuotho nikech En, kendo wantie nikech En.’ En mana kaka jowendu moko osewacho ni, ‘Wan bende wan kothe.’
29 Efterdi vi da ere Guds Slægt, bør vi ikke mene, at Guddommen er lig Guld eller Sølv eller Sten, formet ved Menneskers Kunst og Opfindsomhed.
“Ka wan koth Nyasaye kamano, to koro ok onego wapar ni Nyasaye chalo gi dhahabu kata gi fedha kata kidi, ma gin mana kido ma dhano oloso kendo oketo gi pache.
30 Efter at Gud altsaa har baaret over med disse Vankundighedens Tider, byder han nu Menneskene, at de alle og alle Vegne skulle omvende sig.
E kinde mokalo Nyasaye ne ok odewo fuwo machal kamano, to koro sani osegolo chik ni ji duto kamoro amora mondo olokre owe richo.
31 Thi han har fastsat en Dag, paa hvilken han vil dømme Jorderige med Retfærdighed ved en Mand, som han har beskikket dertil, og dette har han bevist for alle ved at oprejse ham fra de døde.‟
Nikech oseketo chiengʼ mobiro ngʼadoe bura ne piny duto gadiera, kokalo kuom ngʼat moseyiero. Bende osenyiso ji malongʼo ni obiro timo mano ni ji duto, nikech nochiere oa kuom joma otho.”
32 Men da de hørte om de dødes Opstandelse, spottede nogle; men andre sagde: „Vi ville atter høre dig om dette.‟
Kane jogo owinjo ka Paulo wuoyo kuom wach chier aa kuom joma otho, moko kuomgi nojare, to moko to nowachone niya, “Wabiro dwaro mondo iwuo kodwa kendo e wachni.”
33 Saaledes gik Paulus ud fra dem.
Eka Paulo nowuok moweyo joburago.
34 Men nogle Mænd holdt sig til ham og troede; iblandt hvilke ogsaa var Areopagiten Dionysius og en Kvinde ved Navn Damaris og andre med dem.
Ji moko manok nodok kor Paulo, mi giyie kuom Kristo. Achiel kuom joma noyie ne en Dionusio, mane en jabuch Areopago, gi dhako moro ma nyinge Damaris, kod ji mamoko manok.
