2 Samuel 12
1 Og HERREN sendte Natan til David. Da han kom ind til ham, sagde han: »Der boede to Mænd i samme By, en rig og en fattig.
Angraeng mah Nathan to David khaeah patoeh; David khaeah caeh moe, anih khaeah, Vangpui thungah kami hnetto oh, maeto loe angraeng moe, maeto loe amtang.
2 Den rige havde Smaakvæg og Hornkvæg i Mængde,
Angraeng kami loe tuu hoi maitaw paroeai tawnh;
3 medens den fattige ikke ejede andet end et eneste lille Lam, som han havde købt og opdrættet, og som var vokset op hos ham sammen med hans Børn; det aad af hans Brød, drak af hans Bæger og laa i hans Skød og var ham som en Datter.
toe kamtang kami loe minawk khaeah qan ih tuu tala maeto khue ai ah loe kalah tidoeh tawn ai; to tuu to anih mah pacah, tuu loe a caanawk hoi nawnto qoeng o tahang; tuu loe pacahkung ih buh to caak moe, anih mah naek ih tui to naek toeng; pacahkung ih ban ah iih pongah, canu baktiah a khet.
4 Men da den rige Mand engang fik Besøg, ømmede han sig ved at tage noget af sit eget Smaakvæg eller Hornkvæg og tillave det til den vejfarende Mand, som var kommet til ham, men tog den fattige Mands Lam og tillavede det til sin Gæst!«
Angvin maeto angraeng im ah angzoh, toe angraeng loe angvin pacah hanah angmah ih tuu hoi maitawnawk to paawt pongah, kamtang kami ih tuu caa to lak pae moe, angmah khaeah angzo vangvin caak hanah boh pae, tiah a naa.
5 Da blussede Davids Vrede heftigt op mod den Mand, og han sagde til Natan: »Saa sandt HERREN lever: Den Mand, som gjorde det, er dødsens,
To naah David loe to tiah kaom kami nuiah paroeai palungphui moe, Nathan khaeah, Angraeng loe hing baktih toengah, to baktih hmuen sah kami loe duek han oh!
6 og Lammet skal han erstatte firefold, fordi han handlede saa hjerteløst!«
Tahmenhaih tawn ai ah to baktih hmuen to a sak pongah, tuu caa alet palito laemsak han oh, tiah a naa.
7 Men Natan sagde til David: »Du er Manden! Saa siger HERREN, Israels Gud: Jeg salvede dig til Konge over Israel, og jeg friede dig af Sauls Haand;
To naah Nathan mah David khaeah, To kami loe nang ni! Israel Angraeng Sithaw mah, Israel nuiah siangpahrang ah situi kang bawh moe, Saul ban thung hoiah kang pahlong;
8 jeg gav dig din Herres Hus, lagde din Herres Hustruer i din Favn og gav dig Israels og Judas Hus; og var det for lidet, vilde jeg have givet dig endnu mere, baade det ene og det andet.
na angraeng ih im to nang hanah kang paek, na angraeng ih zunawk to na ban ah kang paek, Israel hoi Judah imthung takoh to kang paek; hae hmuen hae zetta, tiah na poek nahaeloe, to baktih kalah hmuennawk doeh kang paek let bae han vop, tiah thuih.
9 Hvorfor har du da ringeagtet HERRENS Ord og gjort, hvad der er ondt i hans Øjne? Hetiten Urias har du dræbt med Sværdet; hans Hustru har du taget til Ægte, og ham har du slaaet ihjel med Ammoniternes Sværd.
Tipongah a mikhnukah kahoih ai hmuen na sak moe, Angrang mah paek ih lok na patoek loe? Sumsen hoiah Hit acaeng Uriah to na hum moe, a zu to na lomh pae; Ammon kaminawk ih sumsen hoiah anih to na hum.
10 Saa skal nu Sværdet aldrig vige fra dit Hus, fordi du ringeagtede mig og tog Hetiten Urias's Hustru til Ægte.
Ka lok tidoeh na sah ai moe, Hit kami Uriah ih zu to na lomh pongah, sumsen mah vaihi na imthung takoh to caehtaak mak ai boeh.
11 Saa siger HERREN: Se, jeg lader Ulykke komme over dig fra dit eget Hus, og jeg tager dine Hustruer bort for Øjnene af dig og giver dem til en anden, som skal ligge hos dine Hustruer ved højlys Dag.
Angraeng mah, Khenah, na imthung takoh thung hoiah sethaih ka tacawtsak han; na mikhnukah na zunawk to ka lak moe, na imtaeng kami khaeah ka paek han; anih mah na zunawk to khodai ah iip haih tih.
12 Thi du handlede i det skjulte, men jeg vil opfylde dette Ord i hele Israels Paasyn og ved højlys Dag!«
Nang mah hae hmuen hae tamquta hoiah na sak, toe kaimah loe to hmuen to Israel kaminawk boih mikhnukah, khodai ah ka sak han, tiah thuih, tiah a naa.
13 Da sagde David til Natan: »Jeg har syndet mod HERREN!« Og Natan sagde til David: »Saa har HERREN ogsaa tilgivet dig din Synd; du skal ikke dø.
To naah David mah Nathan khaeah, Angraeng hmaa ah ka zae moeng boeh, tiah a naa. To naah Nathan mah, Angraeng mah na zaehaih lak ving boeh pongah, na dueh mak ai.
14 Men fordi du ved denne Gerning har vist Foragt for HERREN, skal Sønnen, som er født dig, visselig dø!«
Toe hae tiah na sak ih hmuen mah, Angraeng ih misanawk hanah kasaethuihaih loklam na paek pongah, na sak ih na caa loe dueh tih, tiah a naa.
15 Derpaa gik Natan til sit Hus. Og HERREN ramte det Barn, Urias's Hustru havde født David, med Sygdom.
Nathan loe anih im hoiah tacawt. Uriah zu mah David hanah sak pae ih, a capa to Angraeng mah boh pongah, nawkta loe ngannat nung parai.
16 Da søgte David Gud for Barnet, holdt Faste og gik hen og lagde sig om Natten paa Jorden i Sæk.
To pongah David mah nawkta han Sithaw khaeah tahmenhaih hnik; David loe imthung ah caeh moe, buhzah; aqum puek long ah angsong.
17 De ældste i hans Hus kom til ham for at faa ham til at rejse sig, men han vilde ikke, og han holdt ikke Maaltid sammen med dem.
A imthung ih kacoehtanawk mah, anih to pathawk hanah, ataeng ah caeh o; toe anih mah angmak pae; nihcae hoi buh nawnto caa pae ai.
18 Syvendedagen døde Barnet; men Davids Folk turde ikke lade ham vide, at Barnet var død, thi de tænkte: »Da Barnet levede, vilde han ikke laane os Øre, naar vi talte til ham; hvor kan vi da nu sige til ham, at Barnet er død? Han kunde gøre en Ulykke!«
Ni sarihto naah loe nawkta to duek; David ih tamnanawk mah anih khaeah nawkta loe duek boeh, tiah thuih pae hanah zit o; nihcae mah, Khenah, nawkta hing nathuem ah mataeng doeh, anih khaeah thuih pae ih lok to anih mah tahngai han koeh ai; nawkta loe duek ving boeh, tiah thui pae o nahaeloe, angmah hoi angmah to zit kaom hmuen sah lat moeng doeh om tih, tiah a thuih o.
19 Men da David saa, at hans Folk hviskede sammen, skønnede han, at Barnet var død. Saa spurgte David sine Folk: »Er Barnet død?« Og de svarede: »Ja, han er død!«
A tamnanawk mah tamquta hoiah thuih o ih lok to David mah hnuk naah, nawkta loe duek boeh, tiah panoek. To pongah David mah a tamnanawk khaeah, nawkta loe duek boeh maw? tiah a dueng. Nihcae mah, Ue, nawkta loe duek ving boeh, tiah a naa o.
20 Da rejste David sig fra Jorden, tvættede og salvede sig, tog andre Klæder paa og gik ind i HERRENS Hus og bad; saa gik han hjem, forlangte at faa Mad sat frem og spiste.
To naah David loe long hoiah angthawk, tui amthluk moe, hmuihoih tui to angnok; khukbuen to angkraih moe, Angraeng imthung ah caeh pacoengah, Angraeng to bok; to pacoengah angmah im ah caeh moe, buhcaak hanah a hnik; a tamnanawk mah caaknaek to patoem pae o moe, a caak.
21 Da sagde hans Folk til ham: »Hvorledes er det dog, du bærer dig ad? Medens Barnet endnu levede, fastede du og græd; og nu da Barnet er død, rejser du dig og spiser!«
A tamnanawk mah, Tikhoe hae tiah na oh loe? Nawkta hing nathung ah buh na zah moe, na qah; nawkta duek naah loe, nang thawk moe, buh aan to na caak lat, tiah a naa o.
22 Han svarede: »Saa længe Barnet levede, fastede jeg og græd; thi jeg tænkte: Maaske er HERREN mig naadig, saa Barnet bliver i Live.
Anih mah, Nawkta hing let thai hanah, Sithaw mah kai na tahmen tih maw, tahmen mak ai, tiah mi mah doeh panoek ai, to pongah nawkta hing nathung ah buh ka zah moe, ka qah, tiah a naa.
23 Men hvorfor skulde jeg faste, nu han er død? Kan jeg bringe ham tilbage igen? Jeg gaar til ham, men han kommer ikke tilbage til mig!«
Toe vaihi nawkta loe duek boeh; tih han ih buh ka zah han vop loe? Anih to ka hingsak let thai tih maw? Anih khaeah ni kai ka caeh han; toe anih loe kai khaeah amlaem let mak ai boeh, tiah a naa.
24 Derpaa trøstede David sin Hustru Batseba, og efter at han var gaaet ind til hende og havde ligget hos hende, fødte hun en Søn, som han kaldte Salomo, og ham elskede HERREN.
To naah David mah a zu Bethsheba to pathloep; to pacoengah ataeng ah caeh moe, a iih haih; anih mah capa maeto sak pae let; anih ih ahmin to Solomon, tiah sak. Anih loe Angraeng mah palung.
25 Han overgav ham til Profeten Natan, og paa HERRENS Ord kaldte denne ham Jedidja.
Angraeng mah anih to palung pongah, Jedidiah, tiah ahminphui hanah tahmaa Nathan khaeah lokpaek.
26 Joab angreb imidlertid Rabba i Ammon og indtog Vandbyen.
To naah Joab mah Ammon kaminawk ih Rabbah vangpui to tuk moe, siangpahrang ohhaih vangpui to lak.
27 Derpaa sendte Joab Bud til David og lod sige: »Jeg har angrebet Rabba og indtaget Vandbyen;
To naah Joab mah David khaeah laicaeh patoeh moe, Rabbah vangpui to ka tuk pacoengah, vangpui mah caak ih tui to ka lak boeh.
28 kald nu Resten af Hæren sammen, saa du kan belejre Byen og indtage den, for at det ikke skal blive mig, der indtager den og faar mit Navn udraabt over den!«
To pongah vaihi anghmat kaminawk to kok ah, vangpui to tuh loe, laa ah; to tih ai nahaeloe, vangpui to ka lak moe, kaimah ih ahmin ka sak han boeh, tiah a naa.
29 Da samlede David hele Hæren og drog til Rabba, angreb og indtog det.
To pongah David mah kaminawk boih to kok moe, Rabbah vangpui tuk hanah caeh moe, a lak.
30 Og han tog Kronen af Milkoms Hoved; den var af Guld og vejede en Talent; der var en Ædelsten paa den, og den blev sat paa Davids Hoved. Et vældigt Bytte fra Byen førte han med sig,
Nihcae siangpahrang lu nui ih angraeng lumuek to lak pae o moe, David lu nuiah angmuek o sak; vangpui thung ih paroeai hmuennawk to lak pae o.
31 og Indbyggerne slæbte han bort, satte dem til Savene, Jernhakkerne og Jernøkserne og lod dem trælle ved Teglovnene. Saaledes gjorde han ved alle Ammoniternes Byer. Derpaa vendte David og hele Hæren tilbage til Jerusalem.
To ah kaom kaminawk to caeh haih moe, sarang hoi sak han koi kaom tok, cakaa hoi sak han koi kaom tok, sum aahhaih bang ih toknawk to a paek moe, amlai long sakhaih ahmuen ah toksaksak. Vangpui ih kaom Ammon kaminawk boih to tiah tok saksak. To pacoengah David hoi angmah ih kaminawk boih Jerusalem ah amlaem o.
