2 Samuel 11
1 Næste Aar, ved den Tid Kongerne drager i Krig, sendte David Joab ud med sine Folk og hele Israel, og de hærgede Ammoniternes Land og belejrede Rabba. David blev derimod selv i Jerusalem.
Xundaⱪ boldiki, yengi yilning bexida, padixaⱨlar jǝnggǝ atlanƣan waⱪitta Dawut Yoabni adǝmliri bilǝn ⱨǝmdǝ ⱨǝmmǝ Israilni jǝnggǝ mangdurdi; ular Ammoniylarning zeminini wǝyran ⱪilip, Rabbaⱨ xǝⱨirini muⱨasirigǝ aldi. Lekin Dawut Yerusalemda ⱪaldi.
2 Saa skete det en Aftenstund, da David havde rejst sig fra sit Leje og vandrede paa Kongepaladsets Tag, at han fik Øje paa en Kvinde, der var i Færd med at bade sig; og Kvinden, var meget smuk.
Bir küni kǝqtǝ Dawut kariwattin ⱪopup, padixaⱨ ordisining ɵgizisidǝ aylinip yürǝtti; ɵgzidin u munqida yuyuniwatⱪan bir ayalni kɵrdi. Bu ayal bǝk qirayliⱪ idi.
3 David sendte da Bud for at forhøre sig om hende, og der blev sagt: »Det er vist Batseba, Eliams Datter, Hetiten Urias's Hustru!«
Dawut adǝm ǝwǝtip, ayalning hǝwirini soridi; birsi uningƣa: — Bu Eliamning ⱪizi, Ⱨittiy Uriyaning ayali Bat-Xeba ǝmǝsmu? — dedi.
4 Saa lod David hende hente, og da hun kom til ham, laa han hos hende; hun havde lige renset sig efter sin Urenhed. Derefter vendte hun hjem igen.
Dawut kixi ǝwǝtip, uni ⱪexiƣa ǝkǝltürdi (u waⱪitta u adǝttin pakliniwatⱪanidi). U uning ⱪexiƣa kǝlgǝndǝ, Dawut uning bilǝn billǝ boldi; andin u ɵz ɵyigǝ yenip kǝtti.
5 Men da Kvinden blev frugtsommelig, sendte hun Bud til David og lod sige: »Jeg er frugtsommelig!«
Xuning bilǝn u ayal ⱨamilidar boldi, ⱨǝm Dawutⱪa: Mening boyumda ⱪaptu, dǝp hǝwǝr ǝwǝtti.
6 Da sendte David det Bud til Joab: »Send Hetiten Urias til mig!« Og Joab sendte Urias til David.
Xuning bilǝn Dawut Yoabⱪa hǝwǝr yǝtküzüp: Ⱨittiy Uriyani mening ⱪeximƣa ǝwǝtinglar, dedi. Yoab Uriyani Dawutning ⱪexiƣa mangdurdi.
7 Da Urias kom, spurgte David, hvorledes det stod til med Joab og Hæren, og hvorledes det gik med Krigen.
Uriya Dawutning ⱪexiƣa kǝlgǝndǝ, u Yoabning ⱨalini, hǝlⱪning ⱨalini wǝ jǝng ǝⱨwalini soridi.
8 Derpaa sagde David til Urias: »Gaa nu ned til dit Hus og tvæt dine Fødder!« Urias gik da ud af Kongens Palads, og en Gave fra Kongen blev sendt efter ham;
Andin Dawut Uriyaƣa: Ɵz ɵyünggǝ berip putliringni yuƣin, dedi. Uriya padixaⱨning ordisidin qiⱪⱪanda, padixaⱨ kǝynidin uningƣa bir sowƣa ǝwǝtti.
9 men Urias lagde sig ved Indgangen til Kongens Palads hos sin Herres Folk og gik ikke ned til sit Hus.
Lekin Uriya ɵz ɵyigǝ barmay, padixaⱨning ordisining dǝrwazisida, ƣojisining baxⱪa ⱪul-hizmǝtkarlirining arisida yatti.
10 Da David fik at vide, at Urias ikke var gaaet ned til sit Hus, sagde han til ham: »Kommer du ikke lige fra Rejsen? Hvorfor gaar du saa ikke ned til dit Hus?«
Ular Dawutⱪa: Uriya ɵz ɵyigǝ barmidi, dǝp hǝwǝr bǝrdi. Dawut Uriyadin: Sǝn yiraⱪ sǝpǝrdin kǝlding ǝmǝsmu? Nemixⱪa ɵz ɵyünggǝ kǝtmiding? — dǝp soridi.
11 Urias svarede David: »Arken og Israel og Juda bor i Hytter, og min Herre Joab og min Herres Trælle ligger lejret paa aaben Mark; skulde jeg da gaa til mit Hus for at spise og drikke og søge min Hustrus Leje? Saa sandt HERREN lever, og saa sandt du lever, jeg gør det ikke!«
Uriya Dawutⱪa: Mana, ǝⱨdǝ sanduⱪi, Israillar wǝ Yǝⱨudalar bolsa kǝpilǝrdǝ turup, ƣojam Yoab bilǝn ƣojamning hizmǝtkarliri oquⱪ dalada qedir tikip yetiwatsa, mǝn yǝp-iqip, ayalim bilǝn yetixⱪa ɵyümgǝ baraymu? Sening jening bilǝn wǝ ⱨayating bilǝn ⱪǝsǝm ⱪilimǝnki, mǝn undaⱪ ixni ⱪilmaymǝn — dedi.
12 Da sagde David til Urias: »Saa bliv her i Dag; i Morgen vil jeg lade dig rejse!« Urias blev da i Jerusalem den Dag.
Dawut Uriyaƣa: Bügün bu yǝrdǝ ⱪalƣin, ǝtǝ seni kǝtküzwetimǝn, — dedi. Uriya u küni wǝ ǝtisi Yerusalemda ⱪaldi.
13 Næste Dag indbød David ham til at spise og drikke hos sig og fik ham beruset. Men om Aftenen gik han ud og lagde sig paa sit Leje hos sin Herres Folk; til sit Hus gik han ikke ned.
Dawut uni qaⱪirip ⱨǝmdastihan ⱪilip, yǝp-iqküzüp mǝst ⱪildi. Lekin xu keqisi Uriya ɵz ɵyigǝ barmay, qiⱪip ƣojisining ⱪul-hizmǝtkarlirining arisida ɵz kariwitida uhlidi.
14 Næste Morgen skrev David et Brev til Joab og sendte det med Urias.
Ətisi Dawut Yoabⱪa hǝt yezip, Uriyaning alƣaq ketixigǝ bǝrdi.
15 I Brevet skrev han: »Sæt Urias der, hvor Kampen er haardest, og lad ham i Stikken, saa han kan blive dræbt!«
Hǝttǝ u: Uriyani soⱪux ǝng kǝskin bolidiƣan aldinⱪi sǝptǝ turƣuzƣin, andin uning ɵltürülüxi üqün uningdin qekinip turunglar, dǝp yazƣanidi.
16 Joab, der var ved at belejre Byen, satte da Urias paa en Plads, hvor han vidste, der stod tapre Mænd over for ham:
Xuning bilǝn Yoab xǝⱨǝrni kɵzitip, Uriyani palwanlar [kǝskin soⱪuxⱪan] yǝrgǝ mangdurdi.
17 og da Mændene i Byen gjorde Udfald og angreb Joab, faldt nogle af Folket, af Davids Mænd; ogsaa Hetiten Urias faldt.
Xǝⱨǝrdiki adǝmlǝr qiⱪip, Yoab bilǝn soⱪuxⱪanda hǝlⱪtin, yǝni Dawutning adǝmliridin birnǝqqisi yiⱪildi; Uriyamu ɵldi.
18 Da sendte Joab David Melding om hele Slagets Gang,
Yoab adǝm ǝwǝtip jǝngning ⱨǝmmǝ wǝⱪǝliridin Dawutⱪa hǝwǝr bǝrdi.
19 og han gav Sendebudet den Befaling: »Naar du har givet Kongen Beretning om hele Slagets Gang,
U hǝwǝrqigǝ mundaⱪ tapilidi: Padixaⱨⱪa jǝngning ⱨǝmmǝ wǝⱪǝlirini dǝp bolƣiningda,
20 kan det være, at Kongen bruser op i Vrede og siger til dig: Hvorfor kom I Byen saa nær i Slaget? I maatte jo vide, at der vilde blive skudt oppe fra Muren!
ǝgǝr padixaⱨ ƣǝzǝplinip seningdin: Soⱪuxⱪanda nemixⱪa xǝⱨǝr sepiliƣa xundaⱪ yeⱪin bardinglar? Ularning sepilidin ya atidiƣanliⱪini bilmǝmtinglar?
21 Hvem var det, der dræbte Abimelek, Jerubba'als Søn? Var det ikke en Kvinde, som kastede en Møllesten ned paa ham fra Muren, saa han fandt sin Død i Tebez? Hvorfor kom I Muren saa nær? Saa skal du sige: Ogsaa din Træl Hetiten Urias faldt!«
Yǝrubbǝxǝtning oƣli Abimǝlǝkni kim ɵltürginini bilmǝmsǝn? Bir hotun sepildin uningƣa bir parqǝ yarƣunqaⱪ texini etip, u Tǝbǝz xǝⱨiridǝ ɵlmidimu? Nemixⱪa sepilƣa undaⱪ yeⱪin bardinglar? — Desǝ, sǝn: Silining ⱪulliri Ⱨittiy Uriyamu ɵldi, dǝp eytⱪin — dedi.
22 Saa drog Budet af Sted og kom og meldte David alt, hvad Joab havde paalagt ham, hele Slagets Gang. Da blussede Davids Vrede op mod Joab, og han sagde til Budet: »Hvorfor kom I Byen saa nær i Slaget? I maatte jo vide, at der vilde blive skudt oppe fra Muren! Hvem var det, der dræbte Abimelek, Jerubba'als Søn? Var det ikke en Kvinde, som kastede en Møllesten ned paa ham fra Muren, saa han fandt sin Død i Tebez? Hvorfor kom I Muren saa nær?«
Hǝwǝrqi berip Yoab uningƣa tapxurup ǝwǝtkǝn hǝwǝrning ⱨǝmmisini Dawutⱪa dǝp bǝrdi.
23 Budet sagde til David: »Mændene var os overlegne og rykkede ud imod os paa aaben Mark, men vi trængte dem tilbage til Portens Indgang;
Hǝwǝrqi Dawutⱪa: Düxmǝnlǝr bizdin küqlük kelip, dalada bizgǝ ⱨujum ⱪildi; lekin biz ularƣa zǝrbǝ berip qekindürüp, xǝⱨǝrning dǝrwazisiƣiqǝ ⱪoƣliduⱪ.
24 saa skød Bueskytterne oppe fra Muren paa dine Trælle, og nogle af Kongens Trælle faldt; ogsaa din Træl Hetiten Urias faldt!«
Andin ya atⱪuqilar sepildin ⱪul-hizmǝtkarliringƣa ya etip, padixaⱨning ⱪul-hizmǝtkarliridin birnǝqqini ɵltürdi. Ⱪulliri Uriyamu ɵldi — dedi.
25 Da sagde David til Budet: »Sig til Joab: Du skal ikke græmme dig over den Ting; thi Sværdet fortærer snart den ene, snart den anden; fortsæt med Kraft Kampen mod Byen og riv den ned! Med de Ord skal du sætte Mod i ham!«
Dawut hǝwǝrqigǝ: Yoabⱪa mundaⱪ degin: — Bu ix nǝziringdǝ eƣir bolmisun, ⱪiliq ya uni ya buni yǝydu; xǝⱨǝrgǝ bolƣan ⱨujuminglarni ⱪattiⱪ ⱪilip, uni ƣulitinglar, dǝp eytip uni jür’ǝtlǝndürgin — dedi.
26 Da Urias's Hustru hørte, at hendes Mand var faldet, holdt hun Dødeklage over sin Ægtefælle.
Uriyaning ayali eri Uriyaning ɵlginini anglap, eri üqün matǝm tutti.
27 Men da Sørgetiden var omme, lod David hende hente til sit Hus, og hun blev hans Hustru og fødte ham en Søn. Men det, David havde gjort, var ondt i HERRENS Øjne.
Matǝm künliri ɵtkǝndǝ Dawut adǝm ǝwǝtip uni ordisiƣa kǝltürdi. Xuning bilǝn u Dawutning ayali bolup, uningƣa bir oƣul tuƣdi. Lekin Dawutning ⱪilƣan ixi Pǝrwǝrdigarning nǝziridǝ rǝzil idi.
