< 2 Samuel 11 >

1 Næste Aar, ved den Tid Kongerne drager i Krig, sendte David Joab ud med sine Folk og hele Israel, og de hærgede Ammoniternes Land og belejrede Rabba. David blev derimod selv i Jerusalem.
A I ka makahiki hou, i ka manawa e hele aku ai na alii [i ke kaua, ] hoouna aku la o Davida ia Ioaba, a me na kauwa ana me ia, a me ka Iseraela a pau; a luku aku la lakou i ka poe mamo a Amona; a pue aku la ia Raba: aka, noho iho la o Davida ma Ierusalema ia manawa.
2 Saa skete det en Aftenstund, da David havde rejst sig fra sit Leje og vandrede paa Kongepaladsets Tag, at han fik Øje paa en Kvinde, der var i Færd med at bade sig; og Kvinden, var meget smuk.
A i ka manawa ahiahi, ala'e la o Davida mai kona wahi moe, a holoholo ae la maluna o ka hale o ke alii: nana aku la ia mai luna ae o ka hale i kekahi wahine e auau ana: a he maikai loa ua wahine la ke nanaia'ku.
3 David sendte da Bud for at forhøre sig om hende, og der blev sagt: »Det er vist Batseba, Eliams Datter, Hetiten Urias's Hustru!«
Hoouna aku la o Davida e ninau aku no ka wahine. I mai la kekahi, Aole anei keia o Bateseba ke kaikamahine a Eliama, ka wahine hoi a Uria ka Heta?
4 Saa lod David hende hente, og da hun kom til ham, laa han hos hende; hun havde lige renset sig efter sin Urenhed. Derefter vendte hun hjem igen.
Hoouna aku la o Davida i na mea kii aku, a lalau aku la ia ia: a hele mai la ia iloko io na la, a moe iho la kela me ia; no ka mea, ua huikalaia oia i kona haumia ana: a hoi hou aku la ia i kona hale.
5 Men da Kvinden blev frugtsommelig, sendte hun Bud til David og lod sige: »Jeg er frugtsommelig!«
A hapai ae la ua wahine la, hoouna aku la a hai ia Davida, i ka i ana, Ua hapai au.
6 Da sendte David det Bud til Joab: »Send Hetiten Urias til mig!« Og Joab sendte Urias til David.
Hoouna aku la o Davida io Ioaba la, i aku la, E hoouna mai oe ia Uria ka Heta i o'u nei. A hoouna mai la o Ioaba ia Uria io Davida la.
7 Da Urias kom, spurgte David, hvorledes det stod til med Joab og Hæren, og hvorledes det gik med Krigen.
A hiki mai la o Uria io na la, ninau aku la o Davida ia ia i ka pomaikai o Ioaba, me ka pomaikai o na kanaka, a me ka pomaikai ana o ke kaua.
8 Derpaa sagde David til Urias: »Gaa nu ned til dit Hus og tvæt dine Fødder!« Urias gik da ud af Kongens Palads, og en Gave fra Kongen blev sendt efter ham;
I aku la o Davida ia Uria, e iho iho oe i kou hale, a e holoi i kou wawae. A hele aku la o Uria iwaho o ka hale o ke alii, a ukali aku la kekahi ai mahope ona na ke alii aku.
9 men Urias lagde sig ved Indgangen til Kongens Palads hos sin Herres Folk og gik ikke ned til sit Hus.
Aka, hiamoe iho la o Uria ma ka puka o ka hale o ke alii me na kauwa a pau a kona haku, aole ia i hele aku i kona hale.
10 Da David fik at vide, at Urias ikke var gaaet ned til sit Hus, sagde han til ham: »Kommer du ikke lige fra Rejsen? Hvorfor gaar du saa ikke ned til dit Hus?«
Hai aku la lakou ia Davida, i aku la, Aole i hele aku o Uria i kona hale. Ninau aku la o Davida ia Uria, Aole anei oe i hele mai mai kou hele ana? Heaha hoi kau i hele ole aku ai i kou hale?
11 Urias svarede David: »Arken og Israel og Juda bor i Hytter, og min Herre Joab og min Herres Trælle ligger lejret paa aaben Mark; skulde jeg da gaa til mit Hus for at spise og drikke og søge min Hustrus Leje? Saa sandt HERREN lever, og saa sandt du lever, jeg gør det ikke!«
I aku la o Uria ia Davida, Ke noho nei ka pahuberita, a o ka Iseraela a o ka Iuda iloko o na halelewa; ke hoomoana la hoi kuu haku o Ioaba me na kauwa a kuu haku mawaho ma ke kula; e komo anei hoi au iloko o ko'u hale e ai, a e inu, a e moe me ka'u wahine? Ma kou ola ana, me ke ola ana hoi o kou uhane, aole au e hana ia mea.
12 Da sagde David til Urias: »Saa bliv her i Dag; i Morgen vil jeg lade dig rejse!« Urias blev da i Jerusalem den Dag.
I aku la o Davida ia Uria, E noho iho hoi oe i keia la, a apopo e kuu aku ai au ia oe e hoi. A noho iho la o Uria ma Ierusalema ia la, a hiki i kekahi la ae.
13 Næste Dag indbød David ham til at spise og drikke hos sig og fik ham beruset. Men om Aftenen gik han ud og lagde sig paa sit Leje hos sin Herres Folk; til sit Hus gik han ikke ned.
Kahea aku la o Davida ia ia, a ai iho la ia a inu hoi imua ona; hoinu iho la o Davida ia ia a ona: a ahiahi ae la, hele aku la ia iwaho e moe ma kona wahi moe me na kauwa o kona haku, aole nae ia i hele i kona hale.
14 Næste Morgen skrev David et Brev til Joab og sendte det med Urias.
A kakahiaka ae, kakau iho la o Davida i ka palapala ia Ioaba, a hoouka aku la ia ma ka lima o Uria.
15 I Brevet skrev han: »Sæt Urias der, hvor Kampen er haardest, og lad ham i Stikken, saa han kan blive dræbt!«
Kakau iho la ia iloko o ka palapala, i ka i ana'ku, E hoonoho aku oe ia Uria ma ke alo o ke kaua ikaika, a e hoi i hope oukou mai ona aku la, i pepehiia'i oia a make.
16 Joab, der var ved at belejre Byen, satte da Urias paa en Plads, hvor han vidste, der stod tapre Mænd over for ham:
A i ko Ioaba nana ana aku i ke kulanakauhale, hoonoho aku la oia ia Uria ma kahi ana i ike ai ilaila na kanaka ikaika.
17 og da Mændene i Byen gjorde Udfald og angreb Joab, faldt nogle af Folket, af Davids Mænd; ogsaa Hetiten Urias faldt.
Hele mai la na kanaka o ua kulanakauhale la iwaho, a kaua mai la ia Ioaba ma: a hina iho la kekahi poe kanaka o na kauwa a Davida, a make iho la hoi o Uria ka Heta.
18 Da sendte Joab David Melding om hele Slagets Gang,
Hoouna aku la o Ioaba, a hai aku la ia Davida i na mea a pau o ke kaua;
19 og han gav Sendebudet den Befaling: »Naar du har givet Kongen Beretning om hele Slagets Gang,
Kauoha aku la ia i ka elele, i aku la, A pau kau hai ana aku i na mea o ke kaua i ke alii;
20 kan det være, at Kongen bruser op i Vrede og siger til dig: Hvorfor kom I Byen saa nær i Slaget? I maatte jo vide, at der vilde blive skudt oppe fra Muren!
Ina paha e huhu mai ke alii, a e i mai hoi ia oe, No ke aha la oukou i hele aku ai pela a kokoke i ke kulanakauhale i ke kaua ana o oukou? Aole anei oukou i ike, e pana mai lakou mai luna mai o ka pa?
21 Hvem var det, der dræbte Abimelek, Jerubba'als Søn? Var det ikke en Kvinde, som kastede en Møllesten ned paa ham fra Muren, saa han fandt sin Død i Tebez? Hvorfor kom I Muren saa nær? Saa skal du sige: Ogsaa din Træl Hetiten Urias faldt!«
Nawai i pepehi ia Abimeleka ke keiki a Ierubeseta? Aole anei he wahine i hoolei iho i ka apana pohaku wili palaoa maluna ona, i make ai oia ma Tebeza? No ke aha la oukou i hele aku ai a kokoke i ka pa? Alaila e i aku oe, Ua make no hoi kau kauwa o Uria o ka Heta.
22 Saa drog Budet af Sted og kom og meldte David alt, hvad Joab havde paalagt ham, hele Slagets Gang. Da blussede Davids Vrede op mod Joab, og han sagde til Budet: »Hvorfor kom I Byen saa nær i Slaget? I maatte jo vide, at der vilde blive skudt oppe fra Muren! Hvem var det, der dræbte Abimelek, Jerubba'als Søn? Var det ikke en Kvinde, som kastede en Møllesten ned paa ham fra Muren, saa han fandt sin Død i Tebez? Hvorfor kom I Muren saa nær?«
Hele aku la ka elele, hiki aku la a hai aku la ia Davida i na mea a pau a Ioaba i hoouna aku ai ia ia.
23 Budet sagde til David: »Mændene var os overlegne og rykkede ud imod os paa aaben Mark, men vi trængte dem tilbage til Portens Indgang;
I aku la ka elele ia Davida, He oiaio ua lanakila mai kela poe kanaka maluna o makou, a hele mai la lakou iwaho io makou la ma ke kula, a hahai aku la makou ia lakou a hiki i ke komo ana ma ka puka.
24 saa skød Bueskytterne oppe fra Muren paa dine Trælle, og nogle af Kongens Trælle faldt; ogsaa din Træl Hetiten Urias faldt!«
A pana mai la ka poe pana mai luna mai o ka pa maluna iho o kau poe kauwa, a ua make kekahi poe kauwa a ke alii, a ua make hoi kau kauwa o Uria.
25 Da sagde David til Budet: »Sig til Joab: Du skal ikke græmme dig over den Ting; thi Sværdet fortærer snart den ene, snart den anden; fortsæt med Kraft Kampen mod Byen og riv den ned! Med de Ord skal du sætte Mod i ham!«
Alaila i aku la o Davida i ka elele, Penei kau e olelo aku ai ia Ioaba, Mai hoino oe ia mea ma kou manao; no ka mea, i ka ai ana mai a ka pahikaua e like me keia, pela no i na mea a pau: e hooikaika ae oe i kou kaua ana i ke kulanakauhale, a e hookahuli ia wahi; a nau no e hooikaika aku ia ia.
26 Da Urias's Hustru hørte, at hendes Mand var faldet, holdt hun Dødeklage over sin Ægtefælle.
A lohe ae la ka wahine a Uria, ua make o Uria kana kane, kanikau iho la ia i kana kane.
27 Men da Sørgetiden var omme, lod David hende hente til sit Hus, og hun blev hans Hustru og fødte ham en Søn. Men det, David havde gjort, var ondt i HERRENS Øjne.
A pau ae la ke kanikau ana, kii aku la o Davida, a lawe mai la ia ia i kona hale, a lilo ae la ia i wahine nana: a hanau mai la ia i keikikane nana: aka, he ino ka mea a Davida i hana'i imua o Iehova.

< 2 Samuel 11 >