2 Samuel 11
1 Næste Aar, ved den Tid Kongerne drager i Krig, sendte David Joab ud med sine Folk og hele Israel, og de hærgede Ammoniternes Land og belejrede Rabba. David blev derimod selv i Jerusalem.
Kum a thok tih manghai a thoh tue vaengah David loh Joab neh a taengkah a sal rhoek, Israel pum te a tueih tih Ammon ca rhoek te a thup. Te vaengah Rabbah khaw a dum uh dae David tah Jerusalem ah om.
2 Saa skete det en Aftenstund, da David havde rejst sig fra sit Leje og vandrede paa Kongepaladsets Tag, at han fik Øje paa en Kvinde, der var i Færd med at bade sig; og Kvinden, var meget smuk.
Kholaeh tue a pha vaengah David tah a thingkong lamloh thoo tih manghai im kah imphu ah cet. Te vaengah huta pakhat tui a hluk te imphu lamloh a hmuh. Tekah huta te a mueimae bahoeng then.
3 David sendte da Bud for at forhøre sig om hende, og der blev sagt: »Det er vist Batseba, Eliams Datter, Hetiten Urias's Hustru!«
David loh hlang a tueih tih huta te a cae vaengah tah, “Eliam nu Bathsheba pawt nim ke, Khitti Uriah yuu la ke,” a ti nah.
4 Saa lod David hende hente, og da hun kom til ham, laa han hos hende; hun havde lige renset sig efter sin Urenhed. Derefter vendte hun hjem igen.
Te dongah David loh puencawn a tueih tih anih te a loh phai. Te phoeiah amah taengla ha pawk vaengah huta te vik a yalh puei. Te phoeiah huta loh a tihnai lamloh a ciim tih amah im la mael.
5 Men da Kvinden blev frugtsommelig, sendte hun Bud til David og lod sige: »Jeg er frugtsommelig!«
Tedae huta te a vawn vaengah ol a tah tih David taengla puen. Te vaengah, “Kai ka vawn coeng,” a ti nah.
6 Da sendte David det Bud til Joab: »Send Hetiten Urias til mig!« Og Joab sendte Urias til David.
Te dongah David loh Joab taengah ol a tah tih, “Khitti Uriah te kai taengla han tueih,” a ti nah vanbangla Joab loh Uriah te David taengla a tueih.
7 Da Urias kom, spurgte David, hvorledes det stod til med Joab og Hæren, og hvorledes det gik med Krigen.
A taengla Uriah a pawk vaengah David loh Joab kah sading kawng, pilnam kah sading kawng, caem kah sading kawng te a dawt.
8 Derpaa sagde David til Urias: »Gaa nu ned til dit Hus og tvæt dine Fødder!« Urias gik da ud af Kongens Palads, og en Gave fra Kongen blev sendt efter ham;
Te phoeiah David loh Uriah te, “Na im te suntla lamtah na kho yuut laeh,” a ti nah. Te vanbangla manghai im lamloh Uriah a nong neh a hnukah manghai kah buham loh a vai.
9 men Urias lagde sig ved Indgangen til Kongens Palads hos sin Herres Folk og gik ikke ned til sit Hus.
Tedae Uriah tah a boei rhoek kah sal tom neh manghai im kah thohka ah yalh tih amah im la suntla pawh.
10 Da David fik at vide, at Urias ikke var gaaet ned til sit Hus, sagde han til ham: »Kommer du ikke lige fra Rejsen? Hvorfor gaar du saa ikke ned til dit Hus?«
Te vaengah David taengla puen uh tih, “Uriah te amah im la a suntlak moenih,” a ti na uh. Te dongah David loh Uriah te, “Yiin lamkah na pawk moenih a? Balae tih na im te na paan pawh,” a ti nah.
11 Urias svarede David: »Arken og Israel og Juda bor i Hytter, og min Herre Joab og min Herres Trælle ligger lejret paa aaben Mark; skulde jeg da gaa til mit Hus for at spise og drikke og søge min Hustrus Leje? Saa sandt HERREN lever, og saa sandt du lever, jeg gør det ikke!«
Uriah loh David taengah, “Thingkawng khaw, Israel neh Judah khaw, dungtlungim ah aka om khaw, ka boeipa Joab neh ka boeipa kah a sal rhoek khaw, khohmuen hoeng ah rhaeh uh. Te vaengah kai loh kamah im ah caak ham neh ok hamla, ka yuu taengah yalh hamla, ka cet aya? Na hingnah neh na hinglu kah hingnah dongah hekah olka he tah ka rhoi mahpawh,” a ti nah.
12 Da sagde David til Urias: »Saa bliv her i Dag; i Morgen vil jeg lade dig rejse!« Urias blev da i Jerusalem den Dag.
David loh Uriah te, “Hnin at khaw he ah om dae lamtah thangvuen ah kan tueih eh,” a ti nah. Te dongah Uriah khaw tekah khohnin neh a vuen ah tah Jerusalem ah kho a sak.
13 Næste Dag indbød David ham til at spise og drikke hos sig og fik ham beruset. Men om Aftenen gik han ud og lagde sig paa sit Leje hos sin Herres Folk; til sit Hus gik han ikke ned.
Te phoeiah anih te David loh a khue. A mikhmuh ah buh a cah tih a rhuihmil la a ok sak. Tedae kholaeh ah tah cet tih a boei kah sal rhoek taengah amah kah thingkong dongah yalh. Te dongah amah im te paan pawh.
14 Næste Morgen skrev David et Brev til Joab og sendte det med Urias.
Mincang a pha vaengah David loh Joab ham ca a daek pah tih Uriah kut ah a pat.
15 I Brevet skrev han: »Sæt Urias der, hvor Kampen er haardest, og lad ham i Stikken, saa han kan blive dræbt!«
Ca dongah a daek pah tih, “Uriah te caemtloek tlungluen hmai ah khueh lamtah a hnuk lamloh mael tak, te vaengah ngawn uh saeh lamtah duek saeh,” a ti nah.
16 Joab, der var ved at belejre Byen, satte da Urias paa en Plads, hvor han vidste, der stod tapre Mænd over for ham:
Joab loh khopuei te a om thil tih a dawn vaengah tatthai hlang rhoek om nah te a ming. Te dongah te hmuen ah te Uriah a khueh.
17 og da Mændene i Byen gjorde Udfald og angreb Joab, faldt nogle af Folket, af Davids Mænd; ogsaa Hetiten Urias faldt.
Khopuei hlang rhoek ha pawk uh tih Joab te a vathoh hatah David sal lamkah pilnam te cungku tih Khitti Uriah khaw duek.
18 Da sendte Joab David Melding om hele Slagets Gang,
Te phoeiah Joab loh hlang a tueih tih caemtloek vaengkah olka boeih te David taengla a yaak sak.
19 og han gav Sendebudet den Befaling: »Naar du har givet Kongen Beretning om hele Slagets Gang,
Puencawn te a uen tih, “Caemtloek vaengkah olka boeih manghai taengah thui pah ham te na khah vaengah,
20 kan det være, at Kongen bruser op i Vrede og siger til dig: Hvorfor kom I Byen saa nær i Slaget? I maatte jo vide, at der vilde blive skudt oppe fra Muren!
manghai kah a kosi te phuet tih namah te, ‘Vathoh ham te balae tih khopuei la na thoeih? Vongtung dong lamloh ng'kah ni tila na ming uh moenih a?
21 Hvem var det, der dræbte Abimelek, Jerubba'als Søn? Var det ikke en Kvinde, som kastede en Møllesten ned paa ham fra Muren, saa han fandt sin Død i Tebez? Hvorfor kom I Muren saa nær? Saa skal du sige: Ogsaa din Træl Hetiten Urias faldt!«
Jerubbesheth capa Abimelek aka ngawn te unim? Vongtung dong lamkah sumngol phaklung neh anih aka dae te huta moenih a? Te dongah ni anih te Thebez ah a duek. Balae tih vongtung la na thoeih uh,’ a ti mai ni. Te vaengah, ‘Na sal Khitti Uriah khaw duek coeng,’ ti nah,” a ti nah.
22 Saa drog Budet af Sted og kom og meldte David alt, hvad Joab havde paalagt ham, hele Slagets Gang. Da blussede Davids Vrede op mod Joab, og han sagde til Budet: »Hvorfor kom I Byen saa nær i Slaget? I maatte jo vide, at der vilde blive skudt oppe fra Muren! Hvem var det, der dræbte Abimelek, Jerubba'als Søn? Var det ikke en Kvinde, som kastede en Møllesten ned paa ham fra Muren, saa han fandt sin Død i Tebez? Hvorfor kom I Muren saa nær?«
Te dongah puencawn te cet tih a pha vaengah Joab loh anih a tueih te David taengah boeih a thui pah.
23 Budet sagde til David: »Mændene var os overlegne og rykkede ud imod os paa aaben Mark, men vi trængte dem tilbage til Portens Indgang;
Te vaengah puencawn loh David taengah, “Kaimih te hlang loh ng'et tih khohmuen ah kaimih taengla ha thoeng uh. Tedae amih te vongka thohka ah ka mah uh.
24 saa skød Bueskytterne oppe fra Muren paa dine Trælle, og nogle af Kongens Trælle faldt; ogsaa din Træl Hetiten Urias faldt!«
A kah uh thae vaengah na sal rhoek te vongtung dong lamkah lipom loh a kah, a kah tih manghai kah sal rhoek te duek. Te vaengah na sal Khitti Uriah khaw duek,” a ti nah.
25 Da sagde David til Budet: »Sig til Joab: Du skal ikke græmme dig over den Ting; thi Sværdet fortærer snart den ene, snart den anden; fortsæt med Kraft Kampen mod Byen og riv den ned! Med de Ord skal du sætte Mod i ham!«
David loh puencawn te, “Joab taengah thui pah, tahae kah olka he na mik ah lolh sak boeh, khat khat ngawn tah cunghang loh a yoop rhuem, na caemtloek neh khopuei te namning thil lamtah koengloeng laeh,” a ti nah tih anih te a thaphoh.
26 Da Urias's Hustru hørte, at hendes Mand var faldet, holdt hun Dødeklage over sin Ægtefælle.
Uriah kah a yuu loh a va Uriah a duek te a yaak vaengah a boei te a rhaengsae.
27 Men da Sørgetiden var omme, lod David hende hente til sit Hus, og hun blev hans Hustru og fødte ham en Søn. Men det, David havde gjort, var ondt i HERRENS Øjne.
Nguekcoinah te a poeng vaengah David loh a tah tih amah im la a det. Te dongah anih yuu la pahoi om tih ca tongpa a cun pah. Tedae David loh BOEIPA kah mikhmuh ah a saii te khoboe thae ni a huet.
