Første Krønikebog 29

1 Fremdeles sagde Kong David til hele Forsamlingen: »Min Søn Salomo, som Gud har udvalgt, er ung og uudviklet, og Arbejdet er stort, thi Borgen er ikke bestemt for et Menneske, men for Gud HERREN.

Hichun, leng David in houin sung’a mipiho lam chu angan hitin aseiye, “Kachapa Solomon hi Pathenin ka lengmun khel dia athaonusa chu ahin, ama chapang nalai intin, jilna neibeh nailou hijongle, atoh dia lom Pathenin angansena, a houin sah dikhu mihem mai maiyin ajo chi vang ahipoi.

2 Jeg har derfor sat al min Kraft ind paa til min Guds Hus at tilvejebringe Guldet, Sølvet, Kobberet, Jernet og Træet til det, der skal laves af Guld, Sølv, Kobber, Jern og Træ, desuden Sjohamsten og Indfatningssten, Rubiner, brogede Sten, alle Slags Ædelsten og Marmorsten i Mængde.

Manchah theichan mangchan keiman ka Pathen Houin sah nadin sana, songmantam, thing le song ijakai angaicha jouse kakoitup peh tai. Hiho chu alhingset a dia, Sana, Sum eng, thih, thing chujongle, Onyx tampi seh hilouin, Songmantam, Songval, Songpol, Marble song jong alhingset din kakoitup peh tai.

3 I min Glæde over min Guds Hus giver jeg der hos til min Guds Hus, hvad jeg ejer af Guld og Sølv, ud over alt, hvad jeg har bragt til Veje til det hellige Hus:

Tunjong, keiman ka Pakaiya dia kakipehdoh nan ka Sana le sum eng jouse jong a Houin sah nadia kagotpeh ho ban’in kapedoh tai.

4 3000 Talenter Guld, Ofirguld, og 7000 Talenter lutret Sølv til at overtrække Bygningernes Vægge med,

Chuleh, keiman Houin bang dung ho sah nadin, Ophir a kon Sana talent jakhat somleni chuleh, sum eng thengsel talent jani somgup le ni jong kapedoh tai.

5 Guldet til det, der skal forgyldes, og Sølvet til det, der skal forsølves, og til ethvert Arbejde, der skal udføres af Haandværkernes Haand. Hvem er nu villig til i Dag at bringe HERREN Gaver?«

Chuban a, Khutthem ho tham ding Sana le Sum eng avat ding chengse ho hi, koi tobang ka Pakai ka Pathen a dia keijong kakipehdoh nom’e ti e um uvem?

6 Da kom Øversterne for Fædrenehusene, Øversterne for Israels Stammer, Tusind— og Hundredførerne og Øversterne i Kongens Tjeneste frivilligt

Hichun, mi upa ho le Israel phung lamkai ho ahin, sepai jalamkaiho, gouching ho chuleh, lengpa vaibolho jouse jong kiphaltheng tah in akipedohsoh taove.

7 og gav til Arbejdet paa Guds Hus 5000 Talenter og 10 000 Darejker Guld, 10 000 Talenter Sølv, 18 000 Talenter Kobber og 100 000 Talenter Jern;

Pathen Houin theng sah nadia akipehdoh nao abonchauva apehdoh jat uchu, Sana talent jakhat somget le get, Dangka talent sangsom, sum eng talent jathum somsagi le nga, thih lhe talent jagup somsagi le nga chuleh, thih talent sangthum jasagi le somnga alhing’e.

8 og de, som ejede Ædelsten, gav dem til HERRENS Hus's Skat, der stod under Gersoniten Jehiels Tilsyn.

Chujongle, Gershon chilhah a kon Jehiel in maicham thilkhol namun avetsui din anganse un, songmantam tampi jong atoh be cheh uve.

9 Og Folket glædede sig over deres Vilje til at give, thi af et helt Hjerte gav de HERREN frivillige Gaver; ogsaa Kong David følte stor Glæde.

Maicham thiltho ho jouse mipi ten hongphal tah le kiphaltheng tah a to jeh uvin akipah cheh uvin ahi. Chujongle Lengpa David jong kipa leh thanop nan adim’e.

10 Og David priste HERREN i hele Forsamlingens Nærværelse, og David sagde: »Lovet være du HERRE, vor Fader Israels Gud fra Evighed til Evighed!

Chuphat chun, Lengpa David in mipi jouse masang’in Pathen athangvah’e. “Kahung kondoh nao Vo ka Pathen’u, atonsot tonsot'in nun nom in, namin kithangvah jinghen.

11 Din, HERRE, er Storheden, Magten, Æren, Glansen og Herligheden, thi alt i Himmelen og paa Jorden er dit; dit, o HERRE, er Riget, og selv løfter du dig som Hoved over alle.

Vo ka Pathen’u, minthanna jouse, loupi na jouse, thaneina jouse, jabol na jouse, ijakai nang’a hijing hen. Leiset pumpi le Vanthamjol abonna nang’a ahi. Vo Kapathen’u thil ijakai nangma lenggam thaneina ahi.

12 Rigdom og Ære kommer fra dig, og du hersker over alt; i din Haand er Kraft og Vælde, og i din Haand staar det at gøre, hvem det skal være, stor og stærk.

Houna le Jabolna nang’a kon bou ahi. Ajehchu, emajouse nangma thunoi a umjeng ahi. Thaneina le loupina nangma khut a aum’in. Nangma khut’in minthanna le thaneina aboncha aum’e.

13 Derfor priser vi dig nu, vor Gud, og lovsynger dit herlige Navn!

Vo ka Pathen’u, namin thangvah le choi’ann na kahin peuve.

14 Thi hvad er jeg, og hvad er mit Folk, at vi selv skulde evne at give saadanne frivillige Gaver? Fra dig kommer det alt sammen, og af din egen Haand har vi givet dig det.

Ahinlah, keima Koi kahiya, ka mite chu ipi hiuvam, nangma angsung a kipah le thanomtah a ipi hijongle kapeh jing thei uham? Kanei, kagou jouseu nangma a konna kamu jeng u ahin, kapeh hou jouse nangman neipehsao ngen jeng ahi.

15 Thi vi er fremmede for dit Aasyn og Gæster som alle vore Fædre; som en Skygge er vore Dage paa Jorden, uden Haab!

Chuleh, kapu kapateu bang’a, Hiche leiset a hi khopem le maljin maimai kahiuvin, kahinkhou jong nilim kihei bang’in agei na akihepha ji tapoi.

16 HERRE vor Gud, al denne Rigdom, som vi har bragt til Veje for at bygge dit hellige Navn et Hus, fra din Haand kommer den, og dig tilhører det alt sammen.

“Ka Pakai le ka Pathen’u, nangma jabol na, na Houin theng sah nadia kahin to khom u ijakai hi nang’a ahin, nangman neipeh jeng u ahi.

17 Jeg ved, min Gud, at du prøver Hjerter og har Behag i Oprigtighed; af oprigtigt Hjerte har jeg villigt givet alt dette, og nu har jeg set med Glæde, at dit Folk, der er her til Stede, villigt har givet dig Gaver.

Ka Pathen, nangman kalung’u nakholchilsoh jin, nalunglhai na chung’a nakipapi ji’e ti keima neihetsah in, chule lunggil tah a keiman thil hicheng kabol jong nahen ahi. Kamiten jong kipah le thanom tah thilto, thilpeh nangma houin theng sahdoh nadia ahin choi u jong neimusah jing’e.

18 HERRE, vore Fædre Abrahams, Isaks og Israels Gud, bevar til evig Tid et saadant Sind og saadanne Tanker i dit Folks Hjerte og vend deres Hjerter til dig!

Vo thaneipen Pathen, Kapu’u Abraham Pathen, Isaac Pathen, Israelte Pathen, namiten nathu angai jing ding uvin kahung tao’e. Nangma na jabol le na hepi nao jong mu jing’in.

19 Og giv min Søn Salomo et helt Hjerte til at holde dine Bud, Vidnesbyrd og Anordninger og udføre det alt sammen og bygge den Borg, jeg har truffet Forberedelser til at opføre!«

Kachapa Solomon’in alungthim pumpia nathupeh chengse anit a, na danthu le na hettohsah hihen, ejakai ajui jing’a, keiman kagontup pehsa na Houin theng kisahdoh kahsen lungvul na pejing o.

20 Derpaa sagde David til hele Forsamlingen: »Lov HERREN eders Gud!« Og hele Forsamlingen lovede HERREN, deres Fædres Gud, og kastede sig ned for HERREN og Kongen.

Chuphat’in, David in mipi ho jah a, “Na Pakai, na Pathen’u thangvah un” ati. Hichun, mipi jousen Pathen athangvah un, Apu apateu Pathen masang’in abohkhup un, chibai abol uvin, lengpa jong jabolna apeuvin ahi.

21 Saa ofrede de Slagtofre til HERREN, og Dagen efter bragte de ham som Brændoffer 1000 Tyre, 1000 Vædre og 1000 Lam med tilhørende Drikofre og en Mængde Slagtofre for hele Israel;

Ajing nikhon, mipiten Pakaiya kilhainan Bongchal sangkhat, Kelngoi sangkhat le kelngoichal sangkhat ahin choijun, pumgo thilton atoh uve. Chujongle, Israel pumpi min’in lengpitwi le kilhaina tampi jong ahin choi uvin ahi.

22 og de spiste og drak den Dag for HERRENS Aasyn med stor Glæde. Derefter indsatte de paa ny Davids Søn til Konge, og de hyldede ham som HERRENS Fyrste og Zadok som Præst;

Ann nehkhom abol’un, lengpitwi adon’un, Kipah le thanomtah in Pathen athangvah uve. Chujongle, Leng David chapa Solomon chu mipi ho masang’in leng hung chang din thao anu un, Zadok jong chu thempu din thaonuna achangtai.

23 og Salomo satte sig paa HERRENS Trone som Konge i sin Fader Davids Sted; Lykken var med ham, og hele Israel var ham lydigt;

Chuin, Solomon in apa Leng David laltouna mun chu ahin khel tan, imalam jousea apa athakhel jou in, Israel pumpin jong ajabol sohkei taove.

24 og alle Øversterne og Kærnetropperne, ligeledes alle Kong Davids Sønner hyldede Kong Salomo.

Mi thupiho, Gaalhang ho chuleh Leng David chapate jousen jong Lengpa Solomon adin kitepna le kipehdohna anei taove.

25 HERREN gjorde Salomo overmaade mægtig for hele Israels Øjne og gav ham en kongelig Herlighed, som ingen Konge før ham havde haft i Israel.

Chuban’a Pathenin Leng Solomon chu Israel pumpi masang a adomsang’in, a itih a Israel lengten jong ana chan phahlou, minthanna, loupi nale jabolna sangpenin Pathenin phatthei abohtai.

26 David, Isajs Søn, havde hersket over hele Israel.

Hitobanga hi, Jesse chapa Leng David hin jong Israel pumpin Lengvai ana pon ahi.

27 Tiden, han var Konge over Israel, udgjorde fyrretyve Aar; i Hebron herskede han syv Aar, i Jerusalem tre og tredive Aar.

A Lengvai poh chu kum somli alhing’in, kum sagi sung Hebron chuleh, kum somthum le thum sung chu Jerusalem a lengvai ana po’i.

28 Han døde i en god Alder, mæt af Dage, Rigdom og Ære; og hans Søn Salomo blev Konge i hans Sted.

Ahinkhon haona, jabolna achang’in, kum sottah hinkho kipah le thanom in amang in, atehset a ahinkho lhin mong’in athin, chuphat’in achapa Solomon in a Lengmun ahin khel e.

29 Kong Davids Historie fra først til sidst staar optegnet i Seeren Samuels Krønike, Profeten Natans Krønike og Seeren Gads Krønike

Leng David vaipoh sungsea thil ejakai kijihlut ho jouse chu, a mitvaneipa Samuel thusimbu, Nathan themgaopa thusimle lekhabu, mitvaneipa Gad thusimbu a akijihlut soh in ahi.

30 tillige med hele hans Regering og hans Heltegerninger og de Tildragelser, som hændtes ham og Israel og alle Lande og Riger.

Hiche thilsoh ho jouse hin Leng David loupi na aphochen uvin, chuleh a lengvaipoh sung’a Israel le akimvel lenggam hoa thilsoh jouse jong ajao cheh e.